I landsbyen Qalyoub i det nordlige Egypten bøjer 65-årige Hadiya Naser Ali Ashour sig ned for at inspicere sine afgrøder. Buttede auberginer og majskolber titter frem på marken.
For anden gang i sit liv sidder Hadiya på skolebænken, denne gang som elev på en landbrugsskole, der er støttet af Danmission og drevet af den evangelisk-koptiske udviklingsorganisation Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS).
Her har hun lært at spare på vandet og bruge mere effektive dyrkningsmetoder. Det har forandret måden, hun driver landbrug på og har givet hende indtægterne til at forsørge sin familie.
“Før var det svært at få pengene til at række, og der var ikke afgrøder nok. Nu får jeg en større høst og kan støtte min familie økonomisk,” fortæller hun.
Flere mennesker, mindre vand
Landbrugsskolerne er blevet til i et samarbejde mellem Danmission og vores egyptiske partner CEOSS. Projektet, der indtil nu har støttet 4.320 egyptiske landmænd, skal afbøde konsekvenserne af den vandkrise, Egypten står midt i.
FN definerer vandmangel som en årlig vandmængde på under 1.000 kubikmeter per person. I Egypten er det tal allerede dykket under 600 kubikmeter. Landet får op mod 90 procent af sit ferskvand fra Nilen, men overforbrug, klimaforandringer og befolkningstilvækst tærer på vandressourcerne. Samtidig lægger en etiopisk dæmning yderligere pres på floden.
Der er derfor hårdt brug for nye og innovative måder at forvalte vandressourcerne, fortæller Margrit Saroufim, der leder projektet som direktør for CEOSS’ lokaludviklingsenhed.
“Klimaforandringerne påvirker landbruget, og særligt vandressourcerne er knappe. Det skaber massive udfordringer for småbønderne, der i forvejen er pressede på ressourcer. Derfor har vi fokus på bæredygtig forvaltning af jord og vand og forsøger at give bønderne de nødvendige redskaber til at klare sig trods de svære vilkår.”
Vandmangel i Egypten
Egypten har omkring 112 millioner indbyggere.
Op til 90 procent af landets ferskvand kommer fra Nilen. Men floden er ikke tilstrækkelig til at dække behovet fra landbrugssektoren, der står for indtægter til over halvdelen af egypterne.
Overforbrug, klimaforandringer, forurening og en voksende befolkning lægger voldsomt pres på vandressourcerne. Ifølge FN kæmper landet med et årligt vandunderskud på omkring syv milliarder kubikmeter – svarende til hele Danmarks årlige vandforbrug gange syv.
En vejrstation i lommen
På landbrugsskolerne lærer landmændene at bruge bæredygtige vandingsmetoder som drypvanding, og de modtager frø og gødning, der forbedrer deres produktion. Samtidig får de adgang til appen “Smart Advisor,” der giver præcise vejrudsigter og anbefalinger til vanding baseret på data fra lokale vejrstationer.
”Men teknologien står ikke alene. Vi har også eksperter, der tager på feltbesøg hos bønderne og afholder landbrugsskoler, så de får praktisk støtte i hverdagen,” forklarer Margrit Saroufim og fortsætter:
”Nogle bønder mangler konkret viden, og andre ved ikke, hvordan de skal anvende den i praksis. Vi giver dem viden på flere forskellige måder, gennem undervisning, praktisk støtte og teknologi.”
Men forandringerne tager tid, understreger hun. Bønderne er skeptiske over for nye metoder som drypvanding, enten på grund af omkostningerne eller fordi de er vant til at gøre, som deres familier har gjort i generationer.
Det er også tilfældet for 48-årige Mahmoud Hosni Tohamy. I generationer har hans familie oversvømmet markerne med vand fra Nilen, og da Mahmoud indførte drypvanding, blev han mødt med skepsis fra sine naboer.
“Men når slangerne først er sat op, kører det uden besvær,” siger han og fremviser de sorte gummislanger på hans marker, hvorfra vanddråber falder direkte ned på planterne. Resultatet er mindre spild, bedre udbytte og færre hænder, der skal høste.
“Tidligere brugte vi 10 gange så meget vand. Med drypvanding bruger vi langt mindre og undgår, at planter går til på grund af overvanding,” forklarer han.
Fællesskaber skaber modstandsdygtighed
Ifølge Margrit Saroufim er målet med projektet ikke kun at finde løsninger på Egyptens akutte vandkrise. Det handler også om at skabe bedre levevilkår og modstandskraft blandt småbønderne, der er særligt sårbare over for klimaforandringer.
”Når bønderne organiserer sig, kan de dele viden, hjælpe hinanden og sikre en fair markedspris for deres afgrøder. Vi siger altid, at der er solidaritet og styrke i sammenhold,” siger hun.
For Hadiya Naser Ali Ashour har projektet gjort en enorm forskel. Da hun for 10 år siden blev enke, oplevede hun, hvordan hendes livsgrundlag smuldrede, mens priserne på mad, husleje, gødning og frø bare skød i vejret. Men med landbrugsskolens hjælp er hendes indkomst steget med 40 procent, og hendes familie kan nu klare sig selv.
”Så længe vi har mad på bordet, et godt helbred og ikke behøver at bede andre om hjælp, er jeg tilfreds,” fastslår hun.
Før var det svært at få pengene til at række, og der var ikke afgrøder nok. Nu får jeg en større høst og kan støtte min familie økonomis
Hadiya Naser Ali Ashour, landmand i qalyoub i egypten
Sådan hjælper Danmission
Danmission samarbejder med vores partner Coptic Evangelical Organization for Social Services (CEOSS) om at støtte og uddanne over 4.000 landmænd i seks egyptiske regioner i at forvalte vandressourcer på bæredygtige måder.
Bønderne lærer at anvende vandbesparende teknologier og bæredygtige landbrugsmetoder og får adgang til nødvendig viden og ressourcer.
Vi samarbejder med en lang række parter om at skubbe forandringer i gang, heriblandt trosbaserede aktører, græsrodsbevægelser, lokale myndigheder og ingeniør- og landbrugsstuderende.