“Skoven er vores bank – den giver os ressourcer til at overleve. Hvis den forsvinder, mister vi ikke bare vores indtægt, men også vores identitet,” fortæller Khan.
Siden han var barn, har 36-årige Khan samlet harpiks i skoven. For ham og hans familie, der tilhører den oprindelige befolkningsgruppe Kuy-folket i Cambodja, er skoven en livsnerve.
I årevis har Khan og hans lokalsamfund kæmpet for at bevare regnskoven, men de er oppe imod stærke kræfter: Ulovlige skovhuggere, som sælger det kostbare tømmer til udenlandske markeder, og en kinesisk virksomhed, som siden 2012 har opkøbt store landområder til sukkerplantager.
I takt med at træerne forsvinder, svinder biodiversiteten ind, og klimaet ændrer karakter, fortæller Khan. Temperaturen stiger, regnen falder mere uregelmæssigt, og de lokale må bevæge sig dybere og dybere ind i regnskoven for at finde grøntsager, svampe og harpiks.
“Min familie og jeg har i generationer levet af skovens ressourcer, men det bliver sværere og sværere. Tidligere kunne vi hurtigt finde, hvad vi havde brug for, men nu bliver vi nødt til at gå dybere ind i skoven og tilbringe én eller to dage for at finde det samme.”
Ulovlig skovhugst i Cambodja
- Cambodja er plaget af massiv illegal skovhugst. Over de seneste to årtier har landet mistet en tredjedel af sine skove, der bliver solgt og anvendt i lukrative tømmerindustrier.
- Bare i 2019 forsvandt mere end 7.500 hektar af regnskoven Prey Lang i det nordøstlige Cambodja, ifølge en rapport fra netværket Prey Lang Community Network (PLCN). Det svarer til et areal på størrelse med en olympisk fodboldbane – hver time.
- En del af skovrydningen i det sydøstasiatiske land skyldes omfattende landkoncessioner. Siden 1990’erne er store landarealer blevet solgt til udenlandske investorer og virksomheder. Virksomhederne anvender områderne til at etablere plantager eller miner på jord, der tidligere ofte var frodig regnskov eller lokalsamfundenes landbrugsjord.
Rødder, der forsvinder
53-årige Sarin tilhører – ligesom Khan – den oprindelige befolkningsgruppe Kuy-folket. For dem er regnskoven livsnødvendig – ikke kun som kilde til mad og medicin, men som fundament for deres identitet og tro.
Kuy-folket tror på skovånder, der beskytter både mennesker og natur til gengæld for bønner og ofringer. Men når skoven forsvinder, forsvinder også ånderne og deres spirituelle praksis. Sarin frygter, at skovhugsten vil gøre det umuligt for Kuy-folket at beskytte skoven.
”Jeg er bange for, at den forsvinder helt, fordi vi ikke længere kan få adgang til skoven og bede til ånderne om at beskytte den,” fortæller hun.
Sarin er harpiksbonde og mor til fem. Hver uge bevæger hun sig dybt ind i skoven for at tappe harpiks fra sine 300 træer – en tradition, hun har arvet fra sine forældre og nu giver videre til sine egne børn.
Hvem er Kuy-folket?
- Cambodja er hjem for cirka 24 forskellige oprindelige befolkningsgrupper, hvoraf Kuy-folket er en af de største grupper.
- Skoven udgør ikke blot en kilde til levebrød og indtægt for dem, men også et fundament for deres kultur, identitet og tro.
- Kuy-folket er animister, som tror på, at naturen er besjælet. Derfor forsvinder Kuy-folkets spirituelle praksis og helligsteder også, når skoven bliver fældet.
Trusler og patruljer i mørket
Da en udenlandsk virksomhed begyndte at fælde træerne i hendes lokalområde, mobiliserede Sarin landsbyerne. Sammen patruljerer lokale fra tre nabobyer skoven i grupper af 10-20 personer og dokumenterer den ulovlige skovhugst. Ofte kan deres blotte tilstedeværelse afskrække skovhuggerne.
Men arbejdet er langt fra ufarligt. Netværket møder skovhuggere, der er bevæbnet med motorsave og hjemmelavede våben, og oplever trusler og intimidering fra lokale myndigheder. Derfor må de ofte patruljere i smug.
“Når jeg tager ind i skoven, bliver jeg nogle gange skygget og standset af mennesker, som spørger, hvad jeg laver dér. Jeg svarer, at jeg bare kommer for at fiske eller samle svampe til madlavningen, eller at jeg er der for at passe på mine harpikstræer. Men jeg ved godt, at jeg bliver overvåget,” fortæller Sarin.
Også for Khan betyder frygten for myndighederne, at skovpatruljerne må foregå i nattens mulm og mørke.
“Heldigvis kender vi skoven ud og ind. Når vi ser træer blive fældet, rapporterer vi det for at skabe opmærksomhed om den ulovlige skovhugst. Møder vi skovhuggere, konfiskerer vi deres motorsave. De truer os, men angriber os ikke – de forsøger blot at skræmme os til at stoppe.”
Bevæbnet med en app
Sammen med lokale organisationer og forskere fra Københavns Universitet støtter Danmission mennesker som Khan og Sarin i kampen mod ulovlig skovhugst.
I samarbejde med universitetet har vi udviklet en app, der gør det muligt for lokale aktivister at overvåge og dokumentere den ulovlige skovhugst. Samtidig uddanner vores partnere de oprindelige befolkningsgrupper i fortalervirksomhed, så de kan kæmpe for deres ret til land, skov og trosfrihed.
Projektet, der er støttet af EU, har strakt sig over fem år og har involveret 14 lokale organisationer samt hundredvis af frivillige og aktivister. Særligt sigter projektet mod at styrke mennesker, der lever i marginalisering, som oprindelige befolkningsgrupper, kvinder og unge – og støtten gør en forskel, fortæller Sarin.
”Jeg plejede ikke at være en særlig modig person. Men det er jeg blevet som leder af patruljerne. Selvom jeg er bange for skovhuggerne, så kan jeg se, at vi lykkes med at redde harpikstræerne fra at blive fældet, og det motiverer mig til at fortsætte.”
For Sarin handler kampen ikke kun om skoven, men om hendes børns fremtid:
”Jeg er enke og alene om at brødføde min familie. Harpiks giver mig en indtægt, som gør, at jeg kan sende mine børn i skole. Når jeg åbner en bog, kan jeg ikke læse ordene, men det kan mine børn. Det betyder alverden,” siger hun.
Khan og Sarins navne er opdigtede af hensyn til deres sikkerhed.
Hvordan hjælper Danmission?
Danmission arbejder sammen med lokale organisationer og forskere fra Københavns Universitet for at støtte befolkningen i kampen mod ulovlig skovhugst.
Projektet, som har strakt sig over fem år, er støttet af EU og har involveret 14 lokale organisationer og hundredvis af frivillige og miljøforkæmpere.
I samarbejde med Københavns Universitet har vi udviklet en app, som gør det muligt for lokale miljøforkæmpere at monitorere og dokumentere den ulovlige skovhugst. Samtidig uddanner vores lokale partnere de oprindelige grupper i fortalervirksomhed, så de kan kæmpe for deres ret til land, skov og trosfrihed.
Danmissions indsats fokuserer på at støtte lokalbefolkningens egen kamp for at beskytte skoven. Særligt arbejder vi med at styrke udsatte og marginaliserede grupper som oprindelige folk, kvinder og unge.