Forestil dig, at hver fjerde indbygger i Danmark var drevet på flugt. Eller at indbyggerne i hele byer som Aalborg og Odense med timers varsel blev beordret til at evakuere fra deres hjem. Sådan har virkeligheden længe set ud i Libanon, hvor de seneste måneders voldsomme israelske bombardementer har tvunget op mod 1,5 millioner mennesker på flugt.
Den 27. november indgik Israel, Libanon og Hizbollah en våbenhvile, der satte en stopper for kamphandlingerne og markerer et skrøbeligt håb om en fredelig fremtid. Men for de internt fordrevne er krigens konsekvenser langt fra ovre.
Når de sætter kurs mod deres hjembyer i det sydlige Libanon, Bekaa-dalen og forstæderne til Beirut, bliver de mødt af sønderbombede gader og hjem, der er jævnet med jorden. Mange lever fortsat i midlertidige shelters eller hos værtsfamilier og mangler adgang til basale fornødenheder som mad, vand og varme.
”Selvom der er indgået en våbenhvile, står mange af de internt fordrevne og de værtsfamilier, de bor hos, stadig i en utrolig vanskelig situation. Der er akut brug for hjælp til mad, vand, hygiejneartikler, brændsel og tæpper, især nu, hvor vinteren sætter ind,” siger Kirsten Auken, Danmissions regionschef i Mellemøsten.
Lokale partnere yder livsnødvendig hjælp
Allerede inden konflikten begyndte i oktober 2023, var Libanon hårdt presset. Den økonomiske krise, der har raset siden 2019, har sendt mere end 70 procent af befolkningen ud i fattigdom. Landets administration, infrastruktur og sundhedsvæsen er presset til bristepunktet.
”Krigen har forværret en i forvejen desperat situation – både for Libanon som helhed og for familier, der allerede kæmpede for at få mad på bordet og nu også huser internt fordrevne, der har mistet alt,” fortæller Kirsten Auken.
Danmission støtter tre lokale samarbejdspartnere, der arbejder med at uddele nødhjælp i områder som Beirut, Libanonbjerget og Bekaa-dalen. Vi støtter blandt andet Den Maronitiske Kirke, der arbejder i det kristne område Deir el Ahmar.
”Vi støtter lokale kirker og organisationer som Den Maronitiske Kirke, som er stærkt lokalt forankrede. De spiller allerede en vigtig rolle socialt i deres lokalsamfund og kan gå ind og gøre en forskel fra dag ét i et område, hvor store hjælpeorganisationer ikke er til stede,” forklarer Kirsten Auken.
Siden eskaleringen af konflikten i september har Deir el Ahmar huset 15.000 internt fordrevne fra omkringliggende landsbyer, der blev hårdt ramt af bombardementerne. Den Maronitiske Kirke åbnede sine døre for de fordrevne og organiserede nødhjælp med hjælp fra lokale frivillige og internationale partnere.
”Vores kirker, idrætshaller og skoler blev omdannet til nødhjælpscentre. Vi hjalp med alt fra mad og tøj til et trygt sted at sove. Men det lagde også et enormt pres på vores ressourcer,” fortæller en repræsentant fra kirken.
Siden våbenhvileaftalen blev indgået, har de internt fordrevne igen sat kursen mod deres hjembyer. Nu yder kirken støtte til de mange værtsfamilier, der i måneder har huset flygtninge. Selvom hverdagen for dem stadig er svær, finder kirken og lokalsamfundet håb i fællesskabet:
”Vi har set familier åbne deres hjem for flygtninge og børn lege igen på trods af alt det, de har gennemgået. Det giver os håb om en lysere fremtid.”
Sammenhængskraft i et splittet land
Danmissions juleindsamling går til at afhjælpe de akutte behov, de internt fordrevne og værtsfamilierne står med her og nu. Men fokus er også rettet mod at mindske de sociale og religiøse spændinger, der lurer under overfladen. Spændinger, der trækker tråde tilbage til borgerkrigen fra 1975 til 1990, og som kan risikere at kamme over i en reel borgerkrig.
”Heldigvis er der mange, der prøver at bygge bro, skabe dialog og vise medmenneskelighed i en urimeligt svær situation. Dem støtter vi – og det er præcis det, som Danmission og vores lokale partnere er gode til,” fortæller Kirsten Auken.
Mange internt fordrevne er shiamuslimer, der gennem de seneste måneder har søgt hjælp i områder med kristne og sunnimuslimske værtssamfund. Det er afgørende at være opmærksom på de spændinger, der kan opstå mellem værtssamfund og fordrevne, understreger Kirsten Auken.
”Det er noget, vores samarbejdspartnere er opmærksomme på og vant til at navigere i. Den Maronitiske Kirke arbejder for eksempel med at drive skoler og hospitaler i et område, hvor majoritetsbefolkningen er muslimer.”
Håbet er, at støtten til lokalsamfundene og lokale aktører kan skabe fundamentet for en fredeligere fremtid i Libanon, siger hun.
”Det er dem, vi skal sætte vores lid til, og dem, som kan få det libanesiske samfund på fode igen.”
Støt internt fordrevne i Libanon
Din støtte kan tænde lys i mørket for de fordrevne i Libanon. Vi arbejder for at yde hjælp her og nu, men også for at lægge fundamentet for en mere fredelig fremtid i Libanon.
Vil du støtte børn og voksne, der i måneder har levet på flugt? Send et valgfrit beløb via MobilePay: 488149, eller støt her.
Tusind tak for din støtte – glædelig jul.
Sådan hjælper vi
- Vi samarbejder tæt med vores partnere Det Mellemøstlige Kirkeråd, Den Maronitiske Kirke i Libanon og Adyan om at uddele livsnødvendig hjælp til krigens ofre.
- Den Maronitiske Kirke støtter 2350 internt fordrevne og værtsfamilier med mad og hygiejneartikler i 18 hårdt ramte landsbyer i Baalbek-Hermel-regionen.
- Adyan støtter uddelingen af varme måltider til 3500 personer i Beirut og arbejder desuden med at sikre børns og kvinders rettigheder i Nordlibanon, Bekaa-dalen, Baalbek-Hermel og Libanonbjerget, hvor de er nået ud til over 2600 familier.
- Det Mellemøstlige Kirkeråd yder støtte til børn og familier i shelters over hele Libanon med modermælkserstatning og bleer til babyer, vand til 4000 personer og vinterhjælp i form af 500 uldtæpper og brændstof til opvarmning.