Kuy-folket i Cambodja fratages traditioner og helligsteder

I en rundkreds foran et lille podium sidder en gruppe af mennesker samlet om dagens ofring: Frugt og grøntsager, ris og fermenteret fisk, afhuggede hoveder af en okse og en gris.   

Menneskene i rundkredsen tilhører den oprindelige befolkningsgruppe Kuy-folket, som er en af Cambodjas 24 oprindelige befolkningsgrupper. De er animister og tror på, at naturen er besjælet. Ofringerne skal påkalde sig ånderne og sikre deres velvilje over for deltagerne til dagens arrangement i Preah Vihear-provinsen i det nordlige Cambodja, hvor FN’s Internationale Menneskerettighedsdag markeres. 

Omdrejningspunktet for arrangementet er, at alle mennesker har ret til tros- og religionsfrihed.

Og netop denne rettighed er truet for den oprindelige befolkningsgruppe, Kuy-folket, der lever i tæt forbindelse med skoven. Skoven udgør ikke blot deres kilde til levebrød, men er også  fundamentet for deres kultur, identitet og tro.

I Cambodja er illegal skovhugst et massivt problem og én af de mange konsekvenser af skovhugsten er, at Kuy-folkets spirituelle praksis og helligsteder forsvinder, når skoven bliver fældet.

Det er virkeligheden for 72-årige Noun Mon og de godt 100 øvrige landsbyboere, der deltager i arrangementet, der er faciliteret af Danmissions lokale partnere og er en del af Danmissions arbejde for at sætte fokus på tros- og religionsfrihed i Cambodja.  

Noun Mon, som tilhører Kuy-folket, er en stærk fortaler i lokalsamfundet for folkets ret til deres land, skov og til at udleve deres tro. Hun mener, at dagens arrangement er meget vigtigt.

”Hvis vi ikke har den form for begivenheder, hvis vi ikke fejrer den slags dage i samfundet, så kommer folk ikke til at kende deres rettigheder eller vide, at de har en stemme i samfundet.”

Skoven er en kilde til identitet  
Og det er vigtigt at hæve stemmen, for skoven er en forudsætning for både indtægter, kulturel identitet og spirituel praksis for Kuy-folket. Noun Mon forklarer, at adgang til skoven er et spørgsmål om eksistens.   

“Hvis der ikke er nogen skov, er der ikke nogen mig.” 

Noun Mon og hendes familie lever i en nærliggende landsby af at dyrke ris og af de ting, de kan samle i Prey Lang-skoven. Blandt andet af at tappe og videresælge harpiks, en tyktflydende og kostbar sort væske fra harpikstræer, der for eksempel kan bruges til at fremstille maling, lim og fernis.   

Men skoven har ændret sig i de 72 år, Noun Mon har levet. I dag kan hun ikke bevæge sig i skoven på egen hånd af frygt for at løbe ind i illegale skovhuggere med motorsave og hjemmelavede våben. De fælder harpikstræerne og sælger dem til brug i en lukrativ tømmerindustri. Nogle gange vil de skovhuggere købe træerne fra de landsbyboere, der ejer dem, fortæller Noun Mon.

”Og folk som os, folk som min datter, har intet andet valg end at sælge træerne. Så tjener vi i det mindste penge på salget. Træerne bliver fældet uanset hvad,” siger hun.   

Noun Mon er en del af et lokalt netværk kaldet Prey Lang Community Network, som er en af Danmissions samarbejdspartnere. Netværket har omkring 400 lokale medlemmer, som arbejder med at patruljere og beskytte skoven mod illegale skovhuggere. Hun har også modtaget undervisning fra en af Danmissions lokale partnere, der uddanner lokale i fortalervirksomhed, så lokalsamfund bedre kan insistere på deres ret til deres land, skov og trosfrihed. 

Danmission sætter fokus på trosfrihed i Cambodja
En rapport lavet for Danmission i 2022 kortlægger de helligsteder og skovånder, som er væsentlige for Cambodjas oprindelige befolkningsgrupper i de to skovområder Prey Lang og Prey Preah Rokar.

Rapporten viser, at en blanding af omfattende ulovlig skovhugst og landkoncessioner til store virksomheder og minedrift er gået hårdt ud over de indfødte befolkningsgruppers helligsteder.  

Rapporten er en del af Danmissions arbejde for at sætte fokus på tros- og religionsfrihed i Cambodja. Som en del af projektet samarbejder Danmission med lokale organisationer om at afdække de udfordringer, som oprindelige folk som Kuy-folket oplever i forbindelse med at udleve deres tro.

Tabte traditioner
Noun Mon er fortaler for at holde fast i de traditioner og praksisser, som er nedarvet gennem Kuy-familier i generationer. Hun forklarer, at Prey Lang-skoven er hjem for en begravelsesplads for de lokale Kuy-folk. Men fordi skoven bliver fældet, er de tvunget til at kremere og begrave deres kære i pagoden uden for skoven frem for at lægge dem til hvile mellem skovånderne og deres forfædre.  

”Vores traditioner forsvinder, og jeg er bange for, at de kommende generationer slet ikke kommer til at kende til dem. Selv min egen datter og hendes børn er blinde for vores traditioner. De synes ikke, at jeg skal begraves i skoven, når jeg dør,” fortæller hun.   

Derfor er det vigtigt for Noun Mon at markere sine rettigheder på FN’s Internationale Menneskerettighedsdag. Særlig vigtig er rækkerne af skoleelever, der sidder i skoleuniformer på farvede plastikstole og lytter til talerne på podiet, siger hun.  

”Det er afgørende, at den viden bliver overbragt til unge, så de også kan lære at praktisere deres rettigheder og fortsætte arbejdet.”