
Ringkøbing
Velkommen i vores velgørende genbrugsbutik!
Områdets største og flotteste genbrugsvarehus på 1241 m2.
Kom forbi og se de mange nye varer i butikken og gør en rigtig god handel!
Vi sælger fint og flot genbrugstøj og sko til både børn og voksne, tasker, porcelæn, service, køkkenting, duge, linned, bøger og legetøj. Genbrugsbutikken nye tilbygning på 594 kvm gør, at vi også har plads til en møbelafdeling, hvor der sælges brugte møbler fx senge, kommoder, sofaer, borde, reoler, lamper og malerier.
Når du handler i Danmission Genbrug støtter du organisationens arbejde for fattige og udsatte i Asien, Afrika, Mellemøsten og Danmark.
Giv det, du ikke længere kan bruge
Vi afhenter GRATIS genbrugsting og tømmer dødsboer. Ring blot på tlf. 97 33 85 00 for nærmere aftale. Men har du også bare brugte ting, som du vil give videre til et godt formål, så tager vi med stor tak imod det til salg i butikken.
Vi sælger også stearinlys produceret af genbrugsstearin på Danmissions lysstøberi. Du er velkommen til at aflevere dine lysstumper i vores genbrugsbutik. Du kan også aflevere gamle mobiltelefoner, som bliver gennemgået, så de kan sættes til salg.
Godt for miljøet, godt for dine medmennesker, godt for dig!
I vores butik forsøger vi at begrænse forbruget af plastikposer. Derfor kan du også købe en hjemmesyet mulepose at bære dine varer hjem i. Muleposerne er syet af genbrugs-stof af flittige frivillige syersker.
Vi er glade for, at du vælger at støtte genbrugstanken – det er vejen frem!
Kom og bliv en del af fællesskabet
Vi frivillige i Danmission Genbrug i Ringkøbing har et godt socialt sammenhold. Vi mødes til sociale arrangementer flere gange i løbet af året, som kan være en hyggelig udflugt, spisning eller socialt samvær.
Meld dig derfor som frivillig i områdets største genbrugsvarehus og få et socialt samvær sammen med over 50 andre frivillige ildsjæle.
Har du lyst til at være med?
Vi kan altid bruge nye frivillige i genbrugsbutikken. Kunne du tænke dig at bruge nogle timer om ugen og blive en del af et godt fællesskab, så ring og hør nærmere.
Du kan kontakte genbrugsbutikken på tlf. 97 33 85 00.
Vi glæder os til at møde dig 🙂
Det siger kunderne…
Følg os…
🤩OVERVEJER DU AT BLIVE EN DEL AF HOLDET❓
Kig forbi vores hyggelige butik på Frivillig Fredag 29. september.
🤗Vi står klar til at tage imod dig, der er vil høre mere, om hvordan det er at være en del af frivillig-holdet i lige netop din lokale Danmission-butik☕
...🌎I vores butik er vi med til at gøre en forskel for nogle af verdens mest udsatte. 💚
🌎Vi gør også en vigtig forskel for vores fælles klode - den har brug for endnu mere genbrug!
🤗Kom og hør, hvordan DU kan gøre en forskel sammen os
🔴Frivillig Fredag er hele Danmarks nationaldag for frivillighed
Frivillig Fredag #frivilligfredag #frivilligfordi
Butikken er nu fyldt op med nyt efterårs- og vintertøj til børn og voksne
Nyt konferencebord 140 x 240 cm i med bøgestel og grå laminatplade
Nye vinduesudstillinger i voksenvinduet juli 2023
Garn i flere farver i butikken
Play mobil og garn i flere farver til salg i butikken