Danmission Genbrug Løgstør
Velkommen i vores velgørende genbrugsbutik i Løgstør!
Hos os finder du alt, hvad et genbrugs-hjerte ønsker sig. Kom og gå på opdagelse i vores fine genbrugsbutik i Løgstør.
Når du handler hos os, er du med til at sikre et bedre livsgrundlag for nogle af verdens fattigste mennesker i Asien, Afrika og Mellemøsten. For overskuddet fra vores butik går til Danmissions vigtige arbejde. I Danmark holder Danmission bl.a. sommerlejre for børn og arbejder med dialog mellem forskellige trosretninger.
Vores butik er drevet af frivillige ildsjæle, der hygger sig og har det rart sammen i et meningsfuldt fællesskab, alt imens de gør en vigtig forskel.
Giv det, du ikke længere kan bruge
Vi tager med tak imod det, du ikke længere har gavn af. Det er vigtigt for os, at du afleverer ting, sager, tøj og møbler som du vurderer andre vil få glæde af. Vi har desværre ikke hænder til at skulle køre en masse ubrugelige sager på genbrugspladsen.
Ring i butikken og hør mere om, hvad og hvordan du afleverer dine brugte ting til os. Vi sætter stor pris på, at du donerer det du ikke længere skal bruge, til vores butik.
Tænk sig, med de penge som vi får fra salget af dine brugte ting, kan vi gøre en vigtig forskel for fx krigsramte børn i Syrien, fattige kvinder i Tanzania og for truet regnskov i Cambodja.
Godt for miljøet, godt for dine medmennesker, godt for dig!
I vores butik forsøger vi at begrænse forbruget af plastikposer. Derfor kan du også købe en hjemmesyet mulepose at bære dine varer hjem i. Muleposerne er syet af genbrugs-stof af flittige frivillige syersker.
Vi er glade for, at du vælger at støtte genbrugstanken – det er vejen frem!
Kom og bliv en del af fællesskabet
Selvom vi har travlt i vores dejlige genbrugsbutik, så er vi altid klar til at tage imod nye kollegaer i fællesskabet. Du er altid velkommen til at stikke hovedet ind i butikken og høre mere. Vi giver med glæde en rundtur, fortæller dig om butikken og lytter til, hvad du kunne tænke dig.
Du kan også melde dig her, så bliver du kontaktet…
Det siger kunderne…
Følg os…
Se et fint halloween bord Camilla har lavet
KOM MED PÅ HOLDET! 🙋💚
Kom forbi vores hyggelige butik på Frivillig Fredag den 27. september, og hør mere om, hvordan det er at være frivillig i vores genbrugsbutik.Hos os gør vi en forskel for nogle af verdens mest udsatte - og for vores fælles klode, som har brug for endnu ...mere genbrug! 🌎
Vil du vide, hvordan DU kan gøre en forskel sammen med os?
Så kig forbi til en snak og en kop kaffe ☕
Frivillig Fredag er hele Danmarks nationaldag for frivillighed, og vi glæder os til at tage imod dig! 🙏
Vi har har fødselsdag i dag 🥳
Det fejrer vi med 50% RABAT på ALLE varer fredag og lørdag! 🛍️
Kom forbi i løbet af dagen, hvor vi byder på kaffe/the og lidt godt til ganen. Kom og hyg med os og vær med til at fejre og gør et god genbrugskøb!
Vi glæder os til ...at se dig! 👋✨
Hvem kender denne opsats? Muligvis fra Kellinge Huse. Værdi?
Dåbskjole med 18 broderede navne endte ved en fejl i en genbrugsbutik i Løgstør.
Af Jacob Dalgaard. Privatfoto
Da Inga Buus fra Danmission Genbrug i Løgstør var ved at sortere i noget af det tøj, som butikken havde fået ind, dukkede der pludselig en dåbskjole frem af ...bunkerne. Kjolen var en meget fin håndsyet dåbskjole med ikke færre end 18 broderede navne.
Det ældste navn på kjolen er Thorvald med datoen 20.12.1964, og det seneste er Magnus med datoen 15.09.2007.
Inga Buus vurderede, at kjolen var endt i genbrugsbutikken ved en fejl, og derfor blev dåbskjolen fremlyst på Facebook i håb om at finde en familie, som savnede den, og det gav pote. Opslaget blev set af Lise Graversen fra Ringkøbing, som straks kunne genkende kjolen, som har været i hendes mand Ole Graversens familie i årtier.
-Vi blev ovenud lykkelige, da min kone så opslaget, fortæller Ole Graversen.
Han fortæller, at det var hans mor Else Graversen, der syede kjolen, da hendes første barnebarn skulle døbes i 1964.
Efter 10 år uden barnedåb i familien var det i starten af 2018 Ole Graversens barnebarns tur til at krybe i slægtens dåbskjole, men da var den væk. Siden er yderlige fire børn i familien båret til dåben uden den gamle dåbskjole, som familien nærmest havde afskrevet. Indtil fremlysningen fra Danmission i Løgstør.
Hvordan dåbskjolen er endt i genbrugsbutikken ved Ole Graversen ikke. Men han siger, at kjolen formentlig har befundet sig hos hans bror, fhv. apoteker Gravers Graversen i Løgstør, og da hans kone i efteråret 2017 døde, er den muligvis kommet med noget andet til genbrugsbutikken, hvor den så har været gemt af vejen på et loft i 7 år, før den dukkede op for nyligt.
Kjolen har været savnet, siger Ole Graversen, som nu har fået den tilbage til familien. På billedet ses fra venstre Peter Graversen, Ole Graversen og Lise Graversen blive genforenet med slægtens klenodie.