Danmission Genbrug Rønde

Luk
Hent rutevejledning
'; ';
Indstillinger skjul indstillinger
Udskriv Nulstil
Henter rutevejledning...

Velkommen i vores velgørende genbrugsbutik i Rønde!  

Hos os finder du alt, hvad et genbrugs-hjerte ønsker sig. Kom og gå på opdagelse i vores fine genbrugsbutik i Rønde.

Når du handler hos os, er du med til at sikre et bedre livsgrundlag for nogle af verdens fattigste mennesker i Asien, Afrika og Mellemøsten. For overskuddet fra vores butik går til Danmissions vigtige arbejde. I Danmark holder Danmission bl.a. sommerlejre for børn og arbejder med dialog mellem forskellige trosretninger.

Vores butik er drevet af frivillige ildsjæle, der hygger sig og har det rart sammen i et meningsfuldt fællesskab, alt imens de gør en vigtig forskel.

Giv det, du ikke længere kan bruge

Vi tager med tak imod det, du ikke længere har gavn af. Det er vigtigt for os, at du afleverer ting, sager, tøj og møbler som du vurderer andre vil få glæde af. Vi har desværre ikke hænder til at skulle køre en masse ubrugelige sager på genbrugspladsen.

Ring i butikken og hør mere om, hvad og hvordan du afleverer dine brugte ting til os. Vi sætter stor pris på, at du donerer det du ikke længere skal bruge, til vores butik.

Tænk sig, med de penge som vi får fra salget af dine brugte ting, kan vi gøre en vigtig forskel for fx krigsramte børn i Syrien, fattige kvinder i Tanzania og for truet regnskov i Cambodja.

Godt for miljøet, godt for dine medmennesker, godt for dig!

I vores butik forsøger vi at begrænse forbruget af plastikposer. Derfor kan du også købe en hjemmesyet mulepose at bære dine varer hjem i. Muleposerne er syet af genbrugs-stof af flittige frivillige syersker.

Vi er glade for, at du vælger at støtte genbrugstanken – det er vejen frem!

Kom og bliv en del af fællesskabet

Selvom vi har travlt i vores dejlige genbrugsbutik, så er vi altid klar til at tage imod nye kollegaer i fællesskabet. Du er altid velkommen til at stikke hovedet ind i butikken og høre mere. Vi giver med glæde en rundtur, fortæller dig om butikken og lytter til, hvad du kunne tænke dig.

Du kan også melde dig her, så bliver du kontaktet…

Vis mere Vis mindre

Det siger kunderne…

Danmission Genbrug Rønde
Fantastisk
4.1
Baseret på 29 anmeldelser
anmeld os på
Virkelig hyggelig genbrugsbutik, vi blev tilbudt chokolade og kaffe lige så snart vi trådte ind af døren, af de søde frivillige. Vi fandt masser af gode fund, og var det ikke fordi vi boede så langt væk, så havde vi købt meget mere. Kan helt klart anbefale denne hyggelige butik.
God butik med stort udvalg, rigtig søde og hjælpsomme ekspedientet.
Fin forretning med mange fine ting!
Genbrugsbutik, hvor der er rydeligt og med mange små afdelinger. Priserne er rimelige. Der er altid smil og service.
God genbrug til fornuftige priser
Svar fra ejeren: Tak Peter, håber vi ses igen!
Super søde mennesker.
Hyggelig sted og godt sorterer genbrug.
Mange ting til god pris
Pæne og rene møbler, masser af køkken grej og service i fin stand,
Pæn butik med rimelige priser.
godt udvalg
Mange fine ting, men priserne er i den pebrede ende
js_loader

Følg os…

Julegaveideer til den kreative sjæl 👩‍🎨👨‍🎨🎨🖼️
Maling, pensler, staffelier,lærreder, rammer, male blokke.
Virkelig gode ting til “små” penge.

Det er blevet december ♥️🎄🎁. Vi elsker rødt ♥️♥️♥️. Kig forbi de flotte vinduer.
Og kig også ind i butikken og tjek julestuen i Hullet, som igen er blevet fyldt op.
Alle frivillige på dagens hold har haft særdeles travlt med at få “nye” varer på hylderne og... tøj på stativerne.
Vi har nemlig været så heldig at få et rekord stort antal sække og flyttekasser ind med gode,salgbare effekter.
Skulle du derhjemme have køkkenting, sengetøj, håndklæder, duge, smykker, huer, vanter, ja hvad som helst der bare fylder, så kom gerne forbi med det.

Skulle du ikke nå forbi Egegård til julemarked mellem 14.30 og 17.30 så kig forbi butikken på Hovedgaden hvor to “gamle” nisser passer butikken til kl 20. Der kan du finde mange af de samme varer og også vores hånddyppede lys,også Hellige Tre Konger lys

Så er vi klar til ryk ind på årets traditionsrige julemarked i Egegård.
Vi har mange fine ting med og i år har vi heldigvis igen masser af lys, også de populære Hellige Tre Konger lys.
Kom forbi fra kl 14.30. Der er SÅ mange boder med fine,skønne ting og kaffe og kage og andre ...lækkerier. Det er julemarked når det er bedst.

Julegaver kan godt være genbrug 🎁🌲
Vi har erfaret, at nogle familier har en tradition med, at mindst en af gaverne skal være genbrug 😊 Dejlig tradition, synes vi. Til inspiration har vi fundet forskelligt frem til formålet. Kom ind og gå på julegavegenbrugsskattejagt 🎁🎁🎁

Næste weekend er første søndag i advent. Laver du selv dekorationer så kig forbi og se de mange flotte skåle og fade til formålet.
I år har vi igen vores hånddyppede kvalitetslys. Også kalenderlys og de små populære juletræer 🌲🌲🌲🌲

Tradition for pakkekalender til børnene ? 🤔🎁

Vi har fundet et lille udvalg af fine ting til formålet.

På 1. Sal har “legetøjspigerne” indrettet et dukkehjørne. Der er mange søde dukker i forskellige størrelse.
Kig op - der er rigtig meget legetøj lige ...nu.

Det søde dukkehus har fået nye beboere 🤶🧑‍🎄😊
Hus og nisser sælges hver for sig.

Genbrug giver god mening

Ugen begynder grøn. Og hos os fortsætter den hele ugen.
Vi kører nemlig Green Days med 50% på alt tøj hele ugen, så kom frisk

Se vores butik