De sidste par uger har jeg været i Cambodja. Det har været et travlt og spændende program, hvor jeg både har mødt vores partnere her i Phnom Penh, men også været med til uddelingen af vores Katastrofefond i grænseområdet mod Thailand.
Vi har været i fjerne landsbyer, hvor flere af de ældre aldrig havde set en “barang” før (En fremmed fra Europa). Vi fik uddelt 110 amerikanske dollars til flere end 200 særligt udvalgte familier, der nu kan købe mad, medicin og modermælkserstatning. Jeg har oplevet en ting eller to i livet allerede, men denne oplevelse er stadig ved at lande i mig.
Hvorom alting er, så har Danmission nu plantet håb i en skov af mismod.
I weekenden deltog jeg i en gudstjeneste i Cornerstone Church her i Phnom Penh. Gudstjenesten på knap to timer var præget af moderne lovsang med et band af unge, stor deltagelse fra menigheden og en meget direkte og praktisk prædikenstil.
Samtidig var det tydeligt, at der var stor hengivenhed og et stærkt ønske om at leve med troen i hverdagen. Det gav et interessant perspektiv på, hvordan kristen tro kan udtrykkes forskelligt kulturelt, samtidig med at kernen i troen er genkendelig. Denne søndag var temaet kærlighed.
Formel religionsfrihed, men stadig udfordringer
Når man ser bredere på kristendommen i Cambodja, er det vigtigt at forstå, hvor lille en minoritet kristne udgør. Langt størstedelen af befolkningen er buddhister, omkring 95–97 procent. Kristne udgør sandsynligvis under en procent af befolkningen. I absolutte tal betyder det måske omkring 50.000 til 150.000 kristne cambodjanere i et land med cirka 17 millioner indbyggere.
Historisk blev kristendommen næsten udryddet under Khmer Rouge (kommunistisk regime ledet af Pol Pot fra 1975-1779, red.), og meget af det kirkelige liv, man ser i dag, er vokset frem siden 1990’erne. Det betyder, at mange menigheder stadig er unge og organisatorisk skrøbelige. Samlet set findes der sandsynligvis nogle hundrede kirker og menigheder i landet – langt de fleste protestantiske.
Cambodja har formelt religionsfrihed, og kristne lever generelt fredeligt. Men der er stadig en række udfordringer – især i provinserne og landsbyområder.
For det første er der betydelige administrative krav. Små landsbymenigheder kan have svært ved at leve op til disse krav. For det andet er der sociale og kulturelle udfordringer. Buddhismen er tæt forbundet med national identitet, og konvertering til kristendom kan i nogle lokalsamfund blive mødt med mistillid eller socialt pres.
Der findes også rapporter om enkelte tilfælde, hvor lokale grupper har chikaneret kristne eller ødelagt kirkelige samlingssteder, særligt hvor kristendom opfattes som noget fremmed eller forbundet med udenlandsk indflydelse.
Endelig er økonomisk sårbarhed en reel udfordring. Mange menigheder er små og økonomisk skrøbelige, og præster har ofte behov for sideløbende arbejde for at forsørge sig selv.
Stærke partnere og god dialog
Samlet set oplever jeg et kirkeliv, der er småt i antal, men ofte stærkt i engagement, netværk og personlig tro. Samtidig er det tydeligt, at kirkerne navigerer i en kontekst, hvor de skal balancere mellem vækst, lokal accept og statslige rammer.
Med ovenstående in mente glædede det mig at møde vores partner Continuing Learning Organization (CLO), der også modtager midler fra vores Kirkepulje. De arbejder direkte med de kristne menigheder og lokale myndigheder med fokus på dialog og tros- og religionsfrihed (FoRB).
CLO deltog naturligvis også på vores start af “CamFoRB”, hvor Danmission samlede både protestanter, katolikker, muslimer, oprindelige folk, buddhistiske munke og lægfolk til vores nye interreligiøse tros- og religionsfrihedsindsats her.
Her afslutningsvis må jeg blot nævne, at jeg er dybt imponeret over Danmissions arbejde herude, og jeg ser frem til at komme hjem og dele de gode historier bredt.
Alt det bedste herfra!
Kristian
