Bliv en del af Globale Fortællere PLUS, og tag med Danmission til Tanzania

Vil du på en rejse, der giver dig ny indsigt i verden – og vil du være del af et globalt fortællerkorps i Danmark?  

Globale Fortællere PLUS er Danmissions nye rejseprogram for voksne over 50 år, der drømmer om mere end blot en turistrejse. Med Globale Fortællere PLUS rejser du til Tanzania og kommer helt tæt på Danmissions arbejde og på Tanzanias historie, kultur, religion, natur og samfund.  

Når du kommer hjem, bliver du en del af et frivilligt fortællerkorps, som holder oplæg om dine oplevelser og indsigter fra rejsen på for eksempel højskoler og i kirker. 

Som en del af Globale Fortællere PLUS får du og dine rejsefæller lov til at opleve en anden virkelighed end den, turister normalt møder: Du kommer tæt på Danmissions arbejde for at skabe bæredygtig forandring og får et konkret indblik i nuancerne i udviklingsarbejdet. Du møder lokale ildsjæle, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtighed, og du bliver del af et frivilligt fortællerkorps, der bringer globale fortællinger ud i danske kirker og fællesskaber.

  • er 50+ år og nysgerrig på verden og mennesker omkring dig  
  • er klar på eventyr langt fra den danske vinterkulde i februar 2026 
  • har lyst til og flair for at holde mundtlige oplæg, hvor du formidler dine oplevelser og indtryk fra rejsen.

Som en del af Globale Fortællere PLUS bliver du ambassadør for Danmissions arbejde for en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden og en del af et fællesskab, der bygger på tværreligiøs dialog, bæredygtighed og det globale kirkefællesskab. 

Sådan ser forløbet ud

Tilmelding – sådan gør du

  • Ansøg via dette link.
  • Du bliver kontaktet af Danmission til en kort samtale og forventningsafstemning. 
  • Herefter følger endelig tilmelding og betaling. 

Infoaften (online)

I november 2025 (dato følger) inviterer vi til et online informationsmøde med en introduktion til Danmission, rejsen til Tanzania og formidlingsperioden i Danmark.

Introdag

Vi mødes i Aarhus eller København til en introdag i januar 2026 (dato følger). Du møder dine rejsefæller og får mere viden om programmet og formidlingsperioden.

Rejsen til Tanzania

Turen går til Tanzania i uge 7 og 8, 2026, og vi flyver først til øgruppen Zanzibar, hvor Danmissions Østafrikakontor ligger. Herfra rejser vi til fastlandet, hvor vi skal opleve storbyen Dar es Salaam og byen Mwanza ved Victoriasøens bredder. På turen møder du Danmissions lokale partnere og oplever vores arbejde med fred, dialog og bæredygtighed helt tæt på. 

Du får blandt andet mulighed for at: 

  • Besøge Danmissions Østafrikakontor på Zanzibar, hvor lokale kollegaer giver en introduktion til vores arbejde. 
  • Gå på opdagelse i Stone Town på Zanzibar og opleve religiøst mangfoldige fællesskaber. 
  • Deltage i en tanzaniansk gudstjeneste og mærke fællesskabet på tværs af landegrænser. 
  • Tage del i arbejdet med træplantning og få viden om, hvordan klimaforandringer påvirker livet for lokale i Tanzania. 
  • Besøge dialogcentret ZANZIC på Zanzibar, der uddanner unge i interreligiøs dialog. 
  • Møde studerende på Nyakato Lutheran College og høre om arbejdet med at bekæmpe vildledende teologi – et udbredt fænomen i landet, hvor falske præster franarrer mennesker i Tanzania alt, hvad de ejer.  
  • Opleve storbyerne Dar es Salaam og Mwanza ved Victoriasøen – Afrikas største sø. 
  • Nyde friske mangoer, solen og Tanzanias farverige liv. 
  • Holde fridage, hvor du selv kan planlægge dit program, for eksempel en safaritur.  

Efter rejsen

Efter rejsen mødes vi til et opsamlingsdøgn, hvor vi deler indtryk og oplevelser fra rejsen og arbejder med at udvikle dit oplæg. Du bliver introduceret til forskellige målgrupper og får værktøjer til at gøre dine fortællinger relevante og levende.

Herfra planlægger du selv at afholde mindst fem oplæg f.eks. i samarbejde med din kirke, dit provsti eller stift gennem Danmissions netværk i lokalområdet (genbrugsbutikker og stiftsbestyrelser) og i andre relevante sammenhænge.    

Undervejs mødes vi til online erfaringsudvekslings-møder, hvor du kan få sparring og inspiration til dine oplæg fra de andre deltagere.

Afrunding

Forløbet afsluttes med et online møde, hvor vi deler erfaringer og læring fra formidlingsperioden, evaluerer hele forløbet og siger godt farvel.

Det samlede forløb afsluttes ved udgangen af 2026. 

Sådan ser forløbet ud

  • Download ansøgningsskemaet her
  • Send det udfyldte skema til mailen GlobalPLUS@danmission.dk 

Foto: Tobias Bro Klindt

  • Ansøgningsfrist: 1. november 2025  
  • Introduktionsdag: Uge 2, 2026 
  • Rejseperiode: Uge 7 og 8, 2026  
  • Formidlingsperiode: Mindst fem oplæg i Danmark.
  • Egenbetaling: 19.995 kroner 
    Egenbetalingen dækker: Flybilletter, visum, rejseforsikring, tilskud til turistoplevelser, transport, kost og logi på rejsen samt intro- og opsamlingsforløb. 
  • Medlemskab af Danmission: Som en del af Globale Fortællere PLUS skal du være medlem af Danmission. Et medlemskab koster 200 kroner årligt, og du kan melde dig ind her.   
  • Ansøgningsfrist: 1. november 2025  
  • Introduktionsdag: Uge 2, 2026 
  • Rejseperiode: Uge 7 og 8, 2026  
  • Formidlingsperiode: Mindst fem oplæg i Danmark. 
  • Egenbetaling: 19.995 kroner 
    Egenbetalingen dækker: Flybilletter, visum, rejseforsikring, tilskud til turistoplevelser, transport, kost og logi på rejsen samt intro- og opsamlingsforløb. 
  • Medlemskab af Danmission: Som Global Fortæller PLUS skal du være medlem af Danmission. Et medlemskab koster 200 kroner årligt, og du kan melde dig ind her.  

FAQ

Programmet henvender sig særligt til deltagere over 50 år. Du kan sagtens deltage uden at kende nogen på forhånd, men par og venner er også velkomne.   

  • Det er en fordel at kunne begå sig på engelsk, da størstedelen af programmet foregår på engelsk. 

  • Du skal have mod på at formidle dine oplevelser og refleksioner fra rejsen efterfølgende igennem mindst fem oplæg for grupper i for eksempel kirker og på højskoler. 

  • Du skal være i almindelig god fysisk form, da der vil være gåture på ujævne stier, køreture på dårlige veje og primitive toiletforhold. 

  • Du har lyst til at repræsentere en kirkelig organisation, og du er indforstået med Danmissions værdier og folkekirkelige grundlag. Læs mere om Danmission her.    
      
Egenbetalingen dækker flybilletter, rejseforsikring, transport og kost og logi på rejsen, introduktionsforløb i Danmark og opsamling efter rejsen (inkl. transport).

Du skal selv betale for:

  • visum
  • vaccinationer 
  • transport til og fra introdagen  
  • transport til og fra lufthavnen i Danmark ifm. rejsen 
  • turistoplevelser, som ikke er en del af programmet. 

Danmission er en folkekirkelig organisation, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. Vi arbejder for at fremme fred og demokrati og for at beskytte natur og klima. Vores arbejde er forankret i det kristne livssyn og i troen på, at dialog mellem mennesker kan skabe en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden. 

Danmission har en lang historie for at skabe folkelig forankring og opbakning til vores arbejde. Det gør vi bl.a. i vores genbrugsbutikker, der udgør den vigtigste kilde til Danmissions indtægter og gennem folkekirker og lokale netværksgrupper landet over.  

For yderligere information og svar på store eller små spørgsmål kan du kontakte Margrete Nørtoft Thomsen, som er projektleder for Globale Fortællere PLUS. Du kan få fat i Margrete på telefon 41 999 335 eller mail GlobalPLUS@danmission.dk.

På jeres rejse skal I bo på forskellige indkvarteringssteder, hvor standarden svarer til et hostel. Du skal være forberedt på, at eksempelvis toiletforhold er anderledes end dem, vi kender herhjemme, og at der nogle steder ikke er indlagt varmt vand. Danmission står for indkvarteringen, og det er en del af den samlede pris. 

På jeres rejse kommer I primært til at rejse med bus på længere strækninger samt taxa i byerne. Du skal være forberedt på, at I enkelte dage vil bruge hele dagen på transport. Der vil desuden være en færgetur fra Zanzibar til Dar es Salaam og en indenrigsflyvning mellem Dar es Salaam og Mwanza. 

Du kommer til at rejse i en gruppe på 10-12 deltagere. Når I lander, bliver I taget godt imod af Danmissions udsendte medarbejder, som vil være jeres rejseleder. 

Under rejsen er der et fastlagt program de fleste dage på jeres tur. Men der er også indlagt valgfrie programpunkter og pauser i programmet, hvor du selv kan bestemme, om du vil slappe af og lade op eller gå på eventyr og opdagelse. På rejsens sidste to dage kan du selv planlægge dit program, som for eksempel kunne være en safaritur eller sejltur på Victoriasøen. 

Visum og obligatorisk forsikring på Zanzibar skal søges inden ankomst til Tanzania. Danmission hjælper dig med processen og du dækker selv udgifterne hertil. Danmission sørger for og betaler omkostningerne til en almindelig rejseforsikring. 

Det kræver vaccinationer at rejse til Tanzania. Det er dit eget ansvar at få og betale for vaccinationer. Vi anbefaler, at du rådfører dig med egen læge eller kontakter Danske Lægers Vaccinations Service.    

Du arrangerer selv dine mindst fem oplæg, som kan ligge i ugens løb, i weekender, i dags- og aftentimer. Vi opfordrer dig til at afregne dine udgifter til kørsel med det pågældende oplægssted. Derudover opfordrer vi til, at der i forbindelse med oplægget samles ind til Danmissions arbejde i Tanzania.  

Du kan for eksempel holde oplæg i kirker, provsti eller stift eller for Danmissions netværk i dit lokalområde (eksempelvis for frivillige i Danmissions genbrugsbutikker eller vores stiftsbestyrelser), for foreninger eller på skoler.  

Efter rejsen bliver du klædt godt på til at fortælle om dine oplevelser og indtryk fra rejsen. Vi arbejder i fællesskab med at udvikle dine oplæg, og du bliver introduceret til forskellige målgrupper og får værktøjer til at gøre dine fortællinger relevante og levende. Du får adgang til Danmissions PowerPoint-skabeloner, logo, m.m.

Undervejs mødes vi til online erfaringsudvekslings-møder, hvor du kan få sparring og inspiration til dine oplæg fra de andre deltagere. 

Kontakt

Mille Gatting Globale fotællere

Mille Munk Gatting

Projektleder for Globale Fortællere PLUS
Ring: 41 999 335
Mail: globalPLUS@danmission.dk

Følg os…