Whistleblower og klageordning
Danmission stræber efter at være en etisk, ansvarlig og gennemsigtig organisation. Vi tolererer ikke nogen form for uetisk adfærd, herunder korruption eller seksuel chikane. På denne side kan du finde vores politikker for etisk adfærd, indsende en klage, hvis du har oplevet uetisk adfærd, og læse, hvordan vi behandler klager.
Velkommen til Danmissions klage- og whistleblowerordning. Her kan du indberette forhold af alvorlig eller ulovlig karakter, såsom økonomisk svindel, magtmisbrug, seksuelle krænkelser, overgreb med mere. Danmission har en nultolerancepolitik over for alle former for korruption og krænkende adfærd. Samtidig er Danmission forpligtet til at overholde gældende national og international lovgivning på området samt sikre, at vores arbejde er præget af høj kvalitet og etisk ansvarlighed.
CHS
Danmission er verificeret i henhold til den internationale standard for humanitært arbejde, Core Humanitarian Standard on Quality and Accountability (CHS). CHS omfatter ni forpligtelser, som har til formål at sikre, at organisationer, der arbejder med sårbare, udsatte og kriseramte mennesker og samfund, lever op til de højeste standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og etisk praksis i deres arbejde. Læs mere her.
Få overblik over processen her
Danmissions whistleblowing- og klagehåndteringsordning varetages af Danmissions klagehåndteringsteam.
Klager behandles løbende, efterhånden som de indberettes til ordningen. Herunder er en kort oversigt over processen:

Det kan du klage over
Vi tager imod klager vedrørende alle overtrædelser af internationale og nationale love samt overtrædelser af Danmissions politikker. Dette omfatter, men er ikke begrænset til:
Se nedenstående politikker for yderligere information:
Hvem kan indgive en klage?
- Frivillige i Danmission
- Partnere, konsulenter og andre samarbejdspartnere
- Interessenter og projektdeltagere tilknyttet Danmissions projekter
- Alle lønnede medarbejdere i Danmission
Danmission er forpligtet til at skabe et inkluderende, respektfuldt og trygt arbejdsmiljø. Vi forventer, at alle træder frem, hvis de oplever eller mistænker alvorlig eller ulovlig adfærd. Ved at indberette dine bekymringer bidrager du til at beskytte sårbare personer, forebygge skade og sikre integriteten i vores arbejde. Vi opfordrer dig til at sige fra – din indberetning gør en forskel. Alle klager behandles fortroligt, og vi sikrer, at personer, der indberetter i god tro, er beskyttet mod repressalier.
Vil du indgive en klage?
Har du mistanke om, eller har du oplevet alvorlige eller ulovlige forhold?
Din henvendelse behandles fortroligt og med stor respekt for både den, der indgiver klagen, og de personer eller organisationer, som klagen omhandler.
Sådan behandler vi din klage
Modtagelse af klage:
Når du indsender en klage, modtager du kort efter en bekræftelse på, at vi har modtaget din klage.
Behandling af klagen:
Din klage behandles af en klagekomité, der består af en repræsentant fra ledelsen, en landerepræsentant og et medlem af vores klagehåndteringsteam. Hvis der opstår en interessekonflikt, erstattes medlemmer af komitéen af andre kvalificerede medarbejdere. Komitéen vurderer klagens omfang, udarbejder en undersøgelsesplan og afgør, om der er behov for yderligere støtte til sagens behandling.
Fortrolighed og dokumentation:
Klagen og al nødvendig information registreres i vores klagesystem og behandles fortroligt. Komitéen kan indhente yderligere information eller dokumentation fra dig som klager, hvis det er nødvendigt.
Løbende opdatering:
Du holdes løbende opdateret om status på din klage, herunder om fremskridt og eventuelle forsinkelser.
Beslutning og resultat:
Klagekomitéen træffer en objektiv afgørelse baseret på den indsamlede dokumentation og vurderer, hvilke tiltag der skal iværksættes. Efterfølgende modtager du en besked med resultatet af undersøgelsen samt en forklaring på komitéens beslutning.


