Kom tæt på Danmissions arbejde

Glæd dig til samtaler, fællesskab og fordybelse til en række spændende arrangementer med Danmission i den kommende tid.
Tekst: Danmission
Foto: Theresa Lassen & Danmission
Udgivet: 23 april, 2026

I løbet af forårs- og sommermånederne slår Danmission dørene op – både i Hellerup og virtuelt – til en række spændende arrangementer.

Du kan blandt andet komme tættere på det kirkelige udviklingsarbejde i Østafrika sammen med regionschef Signe Atim Allimadi. Derudover inviterer vi til tre missionsseminarer i løbet af foråret og sommeren. Her sætter vi – sammen med blandt andre Kristian Leth, Grøn Kirke og Gellerup Kirke – fokus på, hvad mission betyder i dag.

Nogle af arrangementerne er helt gratis, mens andre er for vores medlemmer. Se et overblik her – og skynd dig at blive medlem. Det koster kun 200 kroner årligt, men gør en verden til forskel.

Kommende arrangementer med Danmission

18. maj: Missionens mange historier (i Gellerup Kirke eller online).
Tid: 18. maj kl. 19.00-21.00.
Sted: Gellerup Kirke, Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand og online.


8. juni: Medlemsmøde: Kom med bag kulisserne i det kirkelige udviklingsarbejde i Østafrika (online)
Tid: 1. juni kl. 17.00-18.00.


29. juni: Samtale med Kristian Leth om mission (i Hellerup)
Tid: 29. juni kl. 16.00-18.00.
Sted: Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup


1. september: Kan mission være grøn? Om missionsforståelse i miljø- og klimakrisens tid (online)
Tid: 1. september kl. 17.00-18.00


Mission som et religiøst begreb er i dag for mange forbundet med noget negativt, med envejskommunikation og bedrevidenhed. Men hvad er missionens historie, og hvor er den på vej hen? Hvordan forstår vi mission, og hvordan udvikler vi missionsbegrebet?

Tid: 18. maj kl. 19.00-21.00
Sted: Gellerup Kirke, Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand samt online.

Program: 
19:00 Velkommen
19:10 Missionens teologihistorie v. professor emeritus i teologi, Peter Lodberg
19:40 Min missionshistorie v. præst og missionærbarn, Lars Buch Viftrup
19:50 Er mission historie? v. Laura Serup Bjørg Petersen teolog og forsker i kirkeliv i Danmark.
20:00 Spørgsmål til oplæggene
20:15 Samtale ved bordene og i breakout rooms
20:45 Opsamling
21:00 Tak for i dag

Tilmelding:
Hvis du deltager fysisk i Gellerup Kirke, skal du ikke melde dig til.

Deltager du online, skal du tilmelde dig her.

Arrangementet er åbent for alle.

Hvad er status på Danmissions arbejde – i Danmark og globalt? Hvordan samarbejder vi med kirkelige partnere i Tanzania og Kenya? Og hvordan bygger vi bro til mennesker, der tror og tænker anderledes end os selv, i en tid hvor behovet for dialog og samarbejde synes vigtigere end nogensinde?

På dette digitale medlemsmøde får du indblik i både de overordnede linjer og det konkrete arbejde i Danmission. Generalsekretær Julie Koch tegner de store linjer, mens regionschef i Østafrika, Signe Atim Allimadi, giver et indblik i det kirkelige udviklingsarbejde i praksis – med eksempler fra Kenya, Tanzania og Zanzibar. Hun fortæller blandt andet om, hvordan erfaringer fra næsten 80 års arbejde i Tanzania bringes i spil i et nyere partnerland som Kenya.

Tid: 8. juni kl. 17.00-18.00

Tilmelding: Tilmeld dig gennem linket her

Mødet er forbeholdt vores medlemmer. Du kan nemt og hurtigt blive medlem her.

Hvad betyder mission i dag – og hvorfor vækker det stadig så stærke reaktioner?

Kom til en åben og undersøgende samtale med forfatter og journalist Kristian Leth med afsæt i hans bog Verdens Vigtigste Bog. Her tager han fat på Bibelens betydning i vores tid – og på et begreb, mange har et forhold til, men måske også en række fordomme om: mission.

Hvad betyder mission i dag i en globaliseret verden præget af mødet mellem kulturer, religioner og livssyn? Kan missionen afkolonialiseres, eller vil mission altid være uløseligt forbundet med kolonialismens historie? Og hvordan kan vi i dag tale om mission på en måde, der både tager højde for historien og peger fremad mod mere bæredygtige, respektfulde samarbejder på tværs af tro og kultur?

Det bliver en samtale med plads til refleksion og spørgsmål – uanset om du er nysgerrig, skeptisk, engageret eller bare gerne vil blive klogere.

Alle er velkomne!

Arrangementet afholdes udendørs i de smukke rammer hos Danmission.

Tid: 29 juni 2026 kl. 16:00-18:00

Sted: Strandagervej 24, 2900 Hellerup

Det er gratis at deltage.

Arrangører: Danmission i samarbejde med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Dansk Missionsråd. 

Overalt i verden engagerer kirker sig for at forvalte Guds skaberværk med omsorg og respekt – til gavn for både mennesker og natur. Men hvordan hænger kirkernes klima- og miljøengagement sammen med et af kristendommens centrale begreber: mission? Og hvilken rolle kan kirken og den globale kristendom spille i en tid præget af klima- og miljøkrise?

Kom med til dette spændende onlineseminar, hvor tre eksperter bidrager med hver deres perspektiv på disse vigtige spørgsmål. Seminaret markerer begyndelsen på den globale Skabelsestid, hvor kirker over hele verden sætter fokus på vores fælles ansvar for at værne om Guds skaberværk.

Program:
17:00 Velkommen ved Mads Christoffersen, seniorrådgiver i Danmission

Oplæg:
Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi, Københavns Universitet: Mission og inkarnation i klimakrisen

Henrik Sonne, Generalsekretær i Dansk Missionsråd: Grøn mission og global kristendom

Sarah Ziethen, præst, seniorkonsulent i Folkekirkens Nødhjælp: En dråbe i havet? – Hvilken konkret forskel gør det at knytte mission til klima- og miljøengagement?

17:40 Spørgsmål og samtale

18.00 Tak for i dag.

Tid: 1. september kl. 17.00-18.00

Tilmelding: Tilmeld dig gennem linket her

Arrangører: Danmission og Grøn Kirke.