”Vi har kærlighedsasylet fundet”
Med Ingemanns ord fra 1837 kan vi gå ind i julen med en forventning om, hvad det lille Guds-barn i krybben bringer; et kærlighedsasyl for mennesker og natur.
I en tid, hvor krig og utryghed igen er kommet tæt på. I en tid, hvor fronter mellem holdninger og alliancer er trukket skarpt op. I en tid, hvor der er opbrud og forandring. Der kan vi glædes ved at rette blikket mod det lille barn i krybben, som giver os mod, kraft og tro på, at der er en plads til os alle i kærlighedsasylet.
Vi er alle fremmede, der bliver taget til nåde. Vi er alle – natur, flygtning, nabo – i samme båd. Vi har alle brug for at blive mødt af den kærlige Gud, der giver os asyl – et kærlighedsasyl.
Vi mødes af en Gud, der modigt og tillidsfuldt giver sig hen til os som et forsvarsløst barn. Et barn, der kalder på vores omsorg. En handling, der rummer den ubetingede kærlighed. Et vendepunkt, der bytter om på høj og lav. En historisk begivenhed, der kalder os til handling. Et kærlighedsasyl, hvor vi kan høre hjemme, og hvor dørene er åbne, gæstfriheden uendelig og kærligheden ubetinget.
Det er den Gud, der kalder os til ydmygt at løfte vores ansvar i den verden, vi lever i. Til at hjælpe kirken i Østafrika med at plante træer, så mennesker får levebrød og vand midt i de hastigt voksende klimaforandringer. Til at stå sammen med troende fra andre religioner og livssyn om retfærdighed i Asien. Til at handle med kirkerne i Mellemøsten, der igen og igen møder mennesker i sorg, fortvivlelse, fattigdom og forfølgelse.
I kærlighedsasylet finder vi den fred, som vi netop nu har så svært ved at skabe mellem os mennesker i verden. Det giver os næring og forestillingsevne til at tro på, at forandring er mulig. Netop forestillingsevnen peger fredsforsker John Paul Lederach på som afgørende, hvis vi skal transformere ufred til fred.
Freden kommer ikke med en underskrift på en fredsaftale. Den vokser frem, når vi mennesker på alle niveauer i samfundet rækker ud til hinanden og med nysgerrighed ser bag om det, der skiller. Den kommer, når vi sætter handling bag troen på, at verden kan forandres til et bedre sted for alle. Det er de mange små skridt, der skaber fred.
Vi må aldrig glemme at række ud, løfte blikket og tage ansvar. Kærlighedsasylet, som Gud inviterer os ind i, forpligter. Det giver os mod til at handle. Det giver os håb om, at verden er andet end splittelse. Det giver os kraft til at arbejde for retfærdighed og fred – til at tage de små skridt.
Det lille Guds-barn i krybben kalder på os og viser os vej – ind i kærlighedsasylet og ud i verden. Lad os gå ind i julen med tro på og vilje til at række ud til hinanden og skabe kimen til fred.
Med ønsket om, at I alle får en glædelig og velsignet jul.
Louise Buch Viftrup
Formand for bestyrelsen
Styrk kirken, og giv håbet videre
Formålet med Danmissions nye kirkepulje er at støtte initiativer, der bringer tro, håb og fællesskab videre ud i verden – både lokalt og globalt.
Puljen gør det muligt for lokale kirker i vores programlande at handle på det, der er vigtigst for dem.
Alle kirker og kirkelige organisationer – store som små, nye som gamle – kan søge om støtte til deres projekter.