12-årige Aidan Jonas: ”Nu lytter de voksne til os”

Danmark er det en selvfølge, at børn har ret til at gå i skole, til at lege og til at blive behandlet ligeværdigt. Og når danske børn er medlemmer af klubber, er det måske en fritidsklub, en e-sportsklub eller en fodboldklub.

Men i Tanzania er de menneskerettigheder, vi tager for givet herhjemme, slet ikke en selvfølge. Derfor har Danmission med støtte fra Danmarks Indsamling og i samarbejde med Den Evangelisk Lutherske kirke i Tanzania (ELCT) været med til at starte 32 børneklubber omkring Victoriasøen i det nordvestlige Tanzania.

Her mødes børn for at lære deres rettigheder at kende og turde insistere på dem. En af dem er 12-årige Aidan Jonas, som er formand for Semea Community Children’s Club (Børneklubben, red.).

”Før vidste vi ikke, at vi har ret til at gå i skole. Vi troede bare, at vi var heldige, hvis vores forældre gav os lov,” fortæller han.

Spreder viden i lokalsamfundet
Aidan Jonas er ikke kendt som typen, der råber højest eller maser sig foran i køen. Spørger man Aidans kammerater, er han god til at lytte. Måske netop derfor er han blevet formand for Semea Community Children’s Club. Det seneste års tid er børneklubbens 20 medlemmer mødtes en gang om måneden på skolen i Nyabyonza.

Der er stolthed at spore i Aidan Jonas’ stemme, da han fortæller, at han har fået venner fra de andre skoler gennem klubben, og han lyser op, da han fortæller, at forældrene kom til et af klubbens arrangementer, hvor de fik præsenteret, hvad klubben arbejder med.

”Nu lytter de voksne mere til os”, siger han.

”Vi vil så gerne lære mere, så vi kan lære vores forældre mere. For selvom de ikke altid synes, det er let, så tror jeg, at de er glade for, at vi lærer om vores rettigheder”.

De andre af medlemmerne nikker. Gruppen kommer fra fem forskellige skoler, og halvdelen er piger, mens halvdelen er drenge. Det skaber stærke venskaber og bånd mellem børn på tværs af landsbyerne, fortæller Rightness Hillary, der som klasselærer er tilknyttet Semea Community Children’s Club.

”Vi oplever også, at der er færre konflikter i klasserne, efter at projektet er startet,” siger hun.

Unge støtter unge
Er du barn i Tanzania, har du med stor sandsynlighed oplevet vold i hjemmet. Måske er du blandt den tredjedel, der afslutter din skolegang. Eller måske er du i stedet blandt den fjerdedel af børn, der arbejder i eller uden for hjemmet. 

Det er voldsomme problemer, børneklubberne sommetider skal tackle, og derfor uddanner Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT) to ungdomsledere for hver klub til at spotte børn, der mistrives, og give deres viden videre gennem leg, spil, dans og rollespil – også til de voksne.

Ungdomslederne mødes på uddannelsesweekender og støtter hinanden på tværs af børneklubberne, hvis de bokser med en konflikt, som de for eksempel ikke ved, om de skal indberette til skolen eller politiet, fortæller Frank Justus, som er ungdomsleder i Semea Community Children’s Club.

”Min nabo havde en datter, som egentlig skulle starte i skole i år, men det fik hun ikke lov til af sine forældre,” fortæller han og fortsætter:

”Så gik jeg ind til mine naboer og sagde, at hun skulle gå i skole, for det var hendes ret og forklarede dem om det. Mine naboer lyttede, men sagde ikke noget. De vidste, at jeg blev støttet af kirken og af gruppen. Og to dage efter gik deres datter i skole med de andre børn.”

Stærke rødder
Når børn kender deres rettigheder, kan de oplyse forældrene og skubbe forandringer i gang.

Det er de gode erfaringer fra et tidligere projekt, Danmission har finansieret i Tanzania, og som børneklubberne udspringer af. Samtidig har børneklubberne rødder i områdets fortalerkomiteer, som drøfter vigtige emner i landsbyen og samler repræsentanter fra alle byens grupper: mænd og kvinder, kristne og muslimer, gamle og unge, skolelærere, politikere og bønder.

Paul Mchome er den ansvarlige projektmedarbejder i Den Evangelisk Lutherske Kirke, som Danmission samarbejder med om projektet. Han er i gang med at uddanne voksne, der kan kopiere modellen og uddanne nye ungdomsledere i landsbyer, hvor projektet i første omgang ikke nåede ud.

Han anslår, at omkring 3.400 børn har taget del i oplysningsaktiviteterne i løbet af de seneste år – og at projektet fortsat vil sprede sig som ringe i vandet.