Gennem september og oktober måned har vi markeret Skabelsestiden og sat fokus på klima, ansvar, tro og handling.
Blandt andet til Skaberværksaften en septemberdag i uKirke på Vesterbro, hvor 100 mennesker var samlet til en ærlig snak om klimakrisen.
Moderator Christoffer Emil Bruun, trosredaktør på DR, stævnede et stærkt panel på tværs af videnskab, politik, tro og aktivisme med spørgsmålet om, hvordan vi kan leve med klimakrisen uden at miste modet, håbet eller hinanden.
Vi spurgte tre af paneldeltagerne, hvordan de bevarer håbet i mødet med vores tids måske største krise.
Benjamin König
Præst på Vesterbro
Hvordan præger din baggrund som præst dit syn på klimakrisen?
Min baggrund som præst betyder, at jeg ser klimakrisen som et spørgsmål om vores ansvar for skaberværket og dermed også for hinanden. Vi har fået verden betroet, ikke fået den til fri afbenyttelse. Bibelens fortælling om mennesket som en gudlignende skabning kan aldrig bruges til at forsvare overforbrug og lemfældig omgang med skaberværket. Samtidig møder jeg som præst menneskers bekymringer og afmagt, og det minder mig om, at vi også har brug for fællesskaber, hvor vi kan dele vores uro og frygt og finde mod til at handle.
Til Skaberværksaften mødtes et meget forskelligartet panel. Hvad tager du især med dig fra mødet med de forskellige perspektiver?
Jeg tager især med mig, at vi har brug for hinandens perspektiver. Videnskaben bidrager med viden, aktivismen kan minde os om, hvor vigtig handling er, så vi ikke bliver passive og afmægtige. Det bliver også tydeligt i politikerens arbejde med at konkretisere idéer i fælles beslutninger og lovgivning, mens kirken kan bidrage med spørgsmål om ansvar og håb og et andet sprog om det, vi kalder natur og klima.
Hvor finder du selv håb midt i klimakrisen?
Jeg finder håb i mennesker, der handler, og i fællesskaber, der vokser frem omkring et fælles ansvar. Og så finder jeg håb i naturen selv. I dens enorme livskraft, i alt det, der spirer og vokser frem, og i den måde, naturen igen og igen overrasker os med sin skønhed. Der er noget dybt bevægende ved at opleve, hvordan livet insisterer på at udfolde sig, og hvordan selv små tegn på liv kan minde os om, at verden rummer mere, end vi umiddelbart kan se.
Elise Sydendal
Politiker for Alternativet og en del af DGUB (Den Grønne Ungdomsbevægelse).
Hvordan præger din baggrund som politiker dit syn på klimakrisen?
For mig som folkevalgt er det tydeligt, at klimakrisen er politisk. Vi kan alle gøre så og så meget for at sortere vores skrald og undgå at spise kød, men i sidste ende er der brug for strukturelle forandringer. Når man laver politik, kan vi faktisk vælge, at den billigste måde at leve på, skal være den grønneste og den sundeste. Det er det, vi kæmper for i Alternativet. Dermed ikke sagt, at alle ikke har et ansvar. Hvis vi skal få presset de her forandringer igennem, er der brug for et stort pres fra civilsamfundet og progressive virksomheder, og derfor har vi alle et ansvar som borgere.
Til Skaberværksaften mødtes et meget forskelligartet panel. Hvad tager du især med dig fra mødet med de forskellige perspektiver?
At klimakrisen både er politisk, videnskabelig og meget menneskelig. Vi kan godt komme til at tale enormt teknisk om klima, men det handler jo i sidste ende om, hvilket samfund og hvilken verden vi gerne vil give videre. Det, synes jeg, de forskellige perspektiver gjorde meget tydeligt.
Hvor finder du selv håb midt i klimakrisen?
Jeg finder meget håb i alle de mennesker, der faktisk bliver ved med at kæmpe for forandring. Og i, at vi allerede har rigtig mange af løsningerne. Klimakrisen er ikke et problem, vi står helt magtesløse overfor. Vi kan faktisk gøre enormt meget, hvis vi beslutter os for det. Og til eventet blev det helt tydeligt, at det er vi rigtig mange, som er villige til at kæmpe for.
Sarah Strunge Albertsen
Miljø- og klimaaktivist
Hvordan præger din baggrund som klimaaktivist dit syn på klimakrisen?
Jeg har stået i mange forskellige situationer som aktivist – til demonstration for at beskytte et stykke land i Amsterdam og ved FN-forhandlinger i Geneve. Derfor har jeg mødt mange forskellige perspektiver på klimakrisen, perspektiver, der både giver mig uro og ro. Uroen kommer fra al den viden, der følger med. Viden om, hvor lidt nogen mennesker går op i vores fælles bedste, og hvor langt virksomheder vil gå for at beskytte egne interesser. Samtidig finder jeg ro i de fællesskaber og den fælles handling, vi kan tage sammen som aktivister. De sejre, vi vinder sammen, viser, at der er en vej fremad.
Til Skaberværksaften mødtes et meget forskelligartet panel. Hvad tager du især med dig fra mødet med de forskellige perspektiver?
Jeg var særligt optaget af at høre om aktivismen i Grønland og synet på samspillet mellem mennesker og natur i en grønlandsk kontekst. Derudover synes jeg, at det var utrolig givende med det naturvidenskabelige perspektiv, der giver en helt anden forståelsesramme for tid og sted.
Hvor finder du selv håb midt i klimakrisen?
Jeg finder håb i fællesskaber og fortællinger om, hvordan klimaaktivisme rent faktisk gør en forskel. At opleve, at når vi står sammen og råber op, så kan vi rykke noget og rykke meget. Det er det mest håbefulde for mig.
Vær med til at markere Skabelsestiden
Hvert år markerer vi Skabelsestiden i samarbejde med danske kirker og sogne gennem gudstjenester, vandringer, fællesspisninger og andre arrangementer.
Skabelsestiden sætter fokus på det fælles ansvar, vi som mennesker har for at værne om skaberværket og sikre liv og håb for kommende generationer på tværs af jorden. Det er en invitation til at handle i jeres sogn i omsorg og solidaritet med mennesker og natur verden over.
Vi tilbyder gratis materiale, der gør det nemt for dig som kirke eller sogn at være med. Du kan læse mere og finde vores gratis materiale her.