Udsyn ved fjorden – Virksundlejren

Få udsyn til verden gennem spændende foredrag og fortællinger, og tag del i et godt og meningsfuldt fællesskab i naturskønne omgivelser.

Virksund Kursuscenter ligger smukt ved Hjarbæk Fjord. Her inviterer Danmission til fem dage med fællesskab, fordybelse og nye perspektiver for dig, der har lyst til at være en del af et meningsfuldt sommerfællesskab.

Dagene byder på fortællinger fra Danmissions arbejde fra mennesker, der er engageret i organisationen – bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og frivillige. Programmet rummer også foredrag, samtaler, fællessang, gudstjeneste, udflugter og en festaften, og der er tid til både refleksion og hyggeligt samvær.

Virksund Kursuscenter danner en indbydende ramme om opholdet med hyggeligt værelser, god forplejning og naturen helt tæt på. Virksundlejren og landskabet omkring Limfjorden inviterer til ro, gåture og udsyn – til fjorden og til verden.

Se program og tilmelding i boksen til højre (information om Virksundlejren 2026 følger).

Om Danmissions arbejde

Danmission er en folkekirkeligt forankret organisation, der gennem 200 år har arbejdet med udviklingsbistand og mission i Afrika, Asien og Mellemøsten. Vores primære indsatsområder er:

  • Kontekstuel teologi for tro og social handling
  • Dialog og fredsopbygning
  • Retfærdig og bæredygtig forvaltning af naturressourcer