
Oplev verden helt tæt på – rejs ud som Global Fortæller
Mærk Tanzanias røde jord og Zanzibars hvide sand under fødderne – bliv Global Fortæller. Rejs i bus gennem bjergrige landskaber og spot vilde dyr på safari i nationalparken Serengeti. Kom helt tæt på den tanzanianske kultur og få indblik i Danmissions arbejde med religionsdialog, bæredygtighed og den globale kirke. Og tag rundt i Danmark for at give danske unge udsyn mod verden.
Globale Fortællere er Danmissions rejse- og formidlingsprogram for dig, som typisk tager et sabbatår eller en pause i studiet. Som Global Fortæller bliver du en del af Danmissions arbejde for at skabe en mere retfærdig verden, og du bliver del af et globalt fællesskab, der bygger på dialog, bæredygtighed og den kristne tro.
Din tid som Global Fortæller begynder med seks ugers rundrejse fra Victoriasøen i det nordvestlige Tanzania til øgruppen Zanzibar i øst. Sammen med fem andre danske unge rejser du tværs gennem Tanzania og møder Danmissions partnere og projekter på helt tæt hold.
Bliv Global fortæller og en knivskarp formidler
Og når du lander hjemme i Danmark med bagagen fyldt af store oplevelser og indtryk, er rejsen slet ikke slut endnu!
I en periode på godt to måneder får du mulighed for at tage rundt i Danmark sammen med din Globale Fortæller-makker og fortælle om dine oplevelser til workshops for konfirmander, efterskoler og andre.
På den måde kan du være med til at bringe unge i Danmark tættere på verden. Både før og efter rejsen bliver du klædt godt på til at dokumentere og fortælle om dine oplevelser, og du får kompetencerne til at blive en knivskarp formidler.
Ønsker du at booke en workshop med de Globale Fortællere, kan du læse mere her.
Glæd dig til at opleve:
Sådan er forløbet
Praktisk
Økonomi
Sådan kan jeres dage i Tanzania se ud:
En dag som Global Fortæller i Danmark:
FAQ
Kontakt

Mille Gatting
Projektleder for Globale Fortællere
Ring: 41 999 335
Mail: globale-fortaellere@danmission.dk