Tilbud til kirker
Hvis I vil synliggøre den globale kirke i jeres sogn, provsti eller stift, er Danmission det helt rigtige valg som samarbejdspartner
Den danske folkekirke er en del af den globale kirke. Vil I gerne synliggøre det i jeres sogn, provsti eller stift, er Danmission det helt rigtige valg som samarbejdspartner. Vi er Danmarks største og ældste missionsselskab og har mere end 200 års erfaring i at samarbejde med kristne menigheder i andre lande.
I dag samarbejder Danmission med kristne partnerkirker i Afrika, Mellemøsten og Asien. Vi arbejder med at styrke den globale kirke, at skabe fred gennem dialog og at beskytte natur og klima.
Vil I høre mere om Danmissions arbejde, kan I booke en workshop med vores Globale Fortællere. I en lang årrække har vi samarbejdet med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) om dette formidlingsprogram. Læs mere om det her.
Vi kan også samarbejde om:
- Foredrag til sogneeftermiddage – eller andre arrangementer – om de lande og områder, vi arbejder i og med. Læs mere om vores arbejde og indsatsområder.
- Kollekter og andre indsamlingsaktiviteter, der engagerer jeres sogn, provsti eller stift i at samle ind til fordel for mennesker, der lever i fattigdom og marginalisering. I kan blandt andet blive del af et grønt, globalt fællesskab, når vi – sammen med hundredvis af kirker verden over – fejrer Skabelsestiden. Læs mere her.
Mange danske kirker støtter allerede Danmissions arbejde ude i verden. Deres hjælp udgør et værdifuldt bidrag, som betyder, at vi kan gøre en forskel i områder, hvor den kristne kirke har brug for støtte.
Har I brug for rådgivning eller sparring i forhold til, hvordan jeres kirke kan blive engageret i Danmissions arbejde, er I meget velkomne til at kontakte os.

Få besøg af Danmissions Globale Fortællere
Ønsker du at bringe verden – og den globale kirke – helt ind i sognegården eller konfirmandstuen?
Globale Fortællere er Danmissions rejse- og formidlingsprogram, hvor vi sender unge mennesker ud i verden for at opleve vores arbejde helt tæt på. Når de kommer hjem til Danmark, modtager de undervisning i, hvordan de formidler deres oplevelser for konfirmander og andre interesserede.
Under halvanden times workshop bliver I inviteret med på opdagelse i temaer som ulighed, dialog og tro – og I vil blive engageret i at reflektere, diskutere og tage stilling.

Fejr Skabelsestiden med Danmission
I Danmission tror vi på, at Gud vil noget med den skabte verden. Vi arbejder derfor ud fra troen på, at der er håb, der er tilgivelse, og DER ER LIV!
Vi står sammen med lokale partnere og kirker i Afrika, Asien og Mellemøsten om at skabe håb for mennesker og natur i områder ramt af klimaforandringer.
Gør din kirke til en del af et grønt, globalt fællesskab, når vi – sammen med hundredvis af kirker verden over – fejrer Skabelsestiden. Vi har udviklet fire enkle aktiviteter, I kan tage i brug i jeres kirke.