Tilbud til foreninger

Ønsker du at sætte den store verden – og den globale kirke – på programmet i din forening? Så læs mere om Danmissions tilbud til foreninger her

Er jeres forening interesseret i at lære mere om udviklingsarbejde i nogle af verdens mest fattige og konfliktplagede lande?

Så vil vi rigtig gerne høre fra jer og skræddersy et tilbud, der passer netop til jeres forening.

Danmission har en lang tradition for at samarbejde med foreninger om at skabe udsyn til verden – og forbindelse til mennesker, der lever under helt andre vilkår end vi gør i Danmark.

En oplagt mulighed for at invitere den store verden og den globale kirke indenfor i din forening er at få besøg af Danmissions Globale Fortællere.  

Globale Fortællere er Danmissions rejse- og formidlingsprogram, hvor vi sender unge mennesker ud i verden for at opleve vores programarbejde helt tæt på. Her møder de helt anderledes kulturer og måder at leve på. Når de kommer hjem til Danmark, modtager de undervisning i, hvordan de formidler deres oplevelser, refleksioner og nye indsigter til danske unge – og andre interesserede.

Både i foråret og efteråret rejser de landet rundt og holder workshops, hvor de vil inddrage deres tilhørere i en samtale om de store spørgsmål, der rejser sig i mødet med en anderledes kultur, fattigdom og uretfærdighed – og den globale kirke.

Læs mere om den mulighed og book en workshop her.


Udover dette tilbud kan vi også samarbejde om:

  • Foredrag, workshops og temadage om de lande og områder, vi arbejder i og med. I Danmission arbejder vi med at styrke den globale kirke, at skabe fred gennem dialog samt at sikre en bæredygtig og retfærdig brug af naturens ressourcer.
  • Studierejser, hvor jeres forening kan opleve Danmissions arbejde på tætteste hold og få en dyb forståelse for menneskers livsvilkår i vores programlande.
  • Indsamlingsaktiviteter, der engagerer jeres forening i at samle ind til fordel for nogle af verdens mest fattige og udsatte mennesker.  
Tais Krøger Ziethen, Danmissions regionschef i Øst Afrika

Få besøg af Danmissions Globale Fortællere

Ønsker du at sætte den store verden – og den globale kirke – på programmet i din forening? Så har du mulighed for at booke Danmissions Globale Fortællere.

Globale Fortællere er Danmissions rejse- og formidlingsprogram, hvor vi sender unge mennesker ud i verden for at opleve vores arbejde helt tæt på. Når de kommer hjem til Danmark, modtager de undervisning i, hvordan de formidler deres oplevelser, refleksioner og nye indsigter til danske unge og andre interesserede. 

Under halvanden times workshop vil I blive inviteret med på opdagelse i temaer som ulighed, dialog, tro og etik samt klimaforandringer – og I vil blive engageret i at reflektere, diskutere og tage stilling.

Om Danmissions arbejde

Danmission er en fri folkekirkelig organisation, der gennem 200 år har arbejdet med udviklingsbistand i Afrika, Asien og Mellemøsten. Vores primære indsatsområder er:

  • at styrke den globale kirke
  • at skabe fred gennem dialog
  • at sikre en bæredygtig og retfærdig brug af naturens ressourcer.

Kontakt