Danmission Genbrug Værløse

Luk
Hent rutevejledning
'; ';
Indstillinger skjul indstillinger
Udskriv Nulstil
Henter rutevejledning...

Velkommen i vores velgørende genbrugsbutik i Værløse!  

I vores genbrugsbutik finder du alt, hvad et genbrugs-hjerte ønsker sig. Vi sælger tøj, sko, bøger, spil, musik og film til både børn, mænd og kvinder. Vi har et stort udvalg af isenkram, boligtilbehør, malerier, lamper og møbler. Vi har også sy – og strikkeartikler. Man kan købe stort set alt hos os. Det er få varegrupper, som vi ikke sælger.

Når du handler hos os, er du med til at sikre et bedre livsgrundlag for nogle af verdens fattigste mennesker i Asien, Afrika og Mellemøsten. For overskuddet fra vores butik går til Danmissions vigtige arbejde. I Danmark holder Danmission bl.a. sommerlejre for børn og arbejder med dialog mellem forskellige trosretninger.

Vores butik er drevet af frivillige ildsjæle, der hygger sig og har det rart sammen i et meningsfuldt fællesskab, alt imens de gør en vigtig forskel.

Giv det, du ikke længere kan bruge

Vi tager med tak imod det, du ikke længere har gavn af. Det er vigtigt for os, at du afleverer ting, sager, tøj og møbler som du vurderer andre vil få glæde af. Vi har desværre ikke hænder til at skulle køre en masse ubrugelige sager på genbrugspladsen.

Ring i butikken og hør mere om, hvad og hvordan du afleverer dine brugte ting til os. Vi sætter stor pris på, at du donerer det du ikke længere skal bruge, til vores butik.

Tænk sig, med de penge som vi får fra salget af dine brugte ting, kan vi gøre en vigtig forskel for fx krigsramte børn i Syrien, fattige kvinder i Tanzania og for truet regnskov i Cambodja.

Godt for miljøet, godt for dine medmennesker, godt for dig!

I vores butik forsøger vi at begrænse forbruget af plastikposer. Derfor kan du også købe en hjemmesyet mulepose at bære dine varer hjem i. Muleposerne er syet af genbrugs-stof af flittige frivillige syersker.

Vi er glade for, at du vælger at støtte genbrugstanken – det er vejen frem!

Kom og bliv en del af fællesskabet

Man trives godt som frivillig i butikken, og vi prioriterer det sociale samvær højt. Vi er forskellige – også af alder. I butikken tager vi os af hinanden, og bytter gerne en vagt, hvis der er behov for det. Vi har også årlige udflugter, personalemøder og nytårskure. 

Vi kan altid bruge nye frivillige, både mænd og kvinder, og vi mangler lige præcis dig. Alder og baggrund er ikke væsentligt. Overvejer du at blive en del af flokken, så ring eller kig forbi. 

Du kan også melde dig her, så bliver du kontaktet…

Vis mere Vis mindre

Det siger kunderne…

Danmission Genbrug Værløse
God
3.5
Baseret på 6 anmeldelser
anmeld os på
Second hand stuff galore
Hyggeligt sted, rimelige priser
js_loader

Følg os…

Tak for året 2024.
Det var ikke gået uden jeres hjælp.
Tak for de mange flotte donationer, vi har modtaget i år.

Vi vil også benytte lejligheden til at takke alle vores trofaste kunder for jeres støtte gennem året. I er med til at holde "hjulene i gang" og sikre ...et pænt beløb til genbrugsbutikken, som sendes videre til folk i nød.

Genbrugsbutikken ønsker alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår.

Butikken holder lukket
fra d. 20 december 2024 til og med d. 1 januar 2025.

Danmissions lysstøberi er nu kommet med stearinlys fremstillet af lysstumper til salg i genbrugsbutikken, lavet af frivillige i Bogense.

GØR JULEN GRØN I ÅR – læg et gavekort til Danmission Genbrug under træet! 🎁💚🎄

Lad dine kære gå på genbrugsjagt og finde noget helt unikt.
Det er godt for miljøet...og godt for pengepungen ♻

Køb gavekortet online her 👉 ...https://order.lifepeaks.dk/danmission

I denne juletid har vores syerske blandt andet lavet flotte muleposer, men man skal være hurtig, for der er rift om dem.

I Danmission Genbrug arbejder vi ikke kun for at give brugte ting nyt liv, men også for at gøre en forskel, hvor der er allermest brug for det.
Lige nu er situationen i Libanon desperat. Krigen skaber frygt og panik blandt befolkningen, og mange lever under usikre forhold og i konstant frygt... for næste angreb.

Giftige kemikalier fylder luften, og sorte røgskyer rejser sig fra ruinerne efter israelske bombardementer. Danmissions medarbejdere i Libanon beretter om øjeninfektioner, kløende hud og frygtens skygger, der følger med hvert luftangreb.
Over 1 million mennesker er på flugt, og behovet for hjælp er overvældende.

Med din hjælp kan vi uddele uldtæpper, mad, vand, modermælkserstatning og bleer til børn, voksne og familier på flugt. Din støtte kan være med til at sprede håb til dem, der har mistet alt.

👉 MobilePay: 48 81 49 - hver en krone gør en forskel.
❤️‍🩹 Læs mere om vores indsats i Libanon: danmission.dk/akut

Se vores butik