Er du vild med tøj?

Bliv tøj-frivillig i din lokale genbrugsbutik

Du er landet på den her side, fordi du måske har en særlig interesse for tøj og har lyst til at bruge din passion i den gode sags tjeneste

Det er vi glade for!

I vores genbrugsbutikker er det frivillige, der står for at sortere, klargøre og prissætte alt det tøj, vi får doneret. Vi går op i at præsentere tøjet på den bedst mulige måde for vores kunder. Så er du glad for at folde tøj og hænge det sirligt på bøjler, er du det perfekte match.



Det skal du vide:

  • Du får grundig oplæring
  • Du må gerne have en særlig viden om tøj eller bestemte tøjmærker
  • Du skal kunne lide at hygge dig med andre
  • Hjælp en gang om ugen i 3-4 timer i en kortere eller længere periode. Du bestemmer!
  • Du bliver ikke betalt at være tøj-frivillig – det er et frivilligt job

Det får du ud af at være frivillig:

  • Du bliver en vigtig del af et kollegialt, rart og hyggeligt fællesskab
  • Vi sørger for at tage godt imod alle nye frivillige.

Det betyder din frivillige indsats: 

  • Du bliver en vigtig del af genbrugsbutikkens kredsløb – og er med til at sørge for, at der altid er fint tøj på hylderne 

  • Den tid, du lægger som frivillig, bidrager til, at vi kan skabe et fint overskud og på den måde støtte nogle af verdens fattigste

Sæt i gang!

Meld dig her, så bliver du kontaktet af et venligt menneske – enten på mail eller telefon – sammen finder I ud af, hvornår du kan komme til intromøde i genbrugsbutikken og høre mere om at blive frivillig.