Sy for en god sag! 

Sy for en god sag i Danmission Genbrug

Du er landet på den her side, fordi du har vist interesse for at blive frivillig mulepose-syerske.

Det er vi glade for!

I vores genbrugsbutikker har vi droppet plastikposer. Derfor er vi meget taknemmelige for, at du overvejer at hjælpe os med at sy miljøvenlige muleposer, som vi i stedet kan tilbyde vores kunder at købe.

Det skal du vide:

  • Du skal sidde derhjemme og sy på din egen symaskine
  • Du kan sy af dine egne stofrester eller af stofrester/genbrugsstof som linned, duge, tøj etc. fra Danmission Genbrug
  • Du bliver ikke betalt for at være muleposesyerske – det er et frivilligt job
  • Når du har syet en bunke muleposer, så finder vi sammen ud af, hvordan de kommer fra dig og ud i vores butikker, hvor de typisk bliver solgt for mellem kr. 15-35.

Det får du ud af at være frivillig:

  • Du bliver en vigtig del af et kollegialt, rart og hyggeligt fællesskab
  • Vi sørger for at tage godt imod alle nye frivillige.

Det betyder din frivillige indsats: 

  • Muleposerne bliver solgt ude i vores genbrugsbutikker og overskuddet fra dem går til Danmissions indsats for at skabe bedre levevilkår for udsatte, passe på naturens ressourcer og støtte fredsarbejde i Asien, Afrika og Mellemøsten 

  • Ved at genanvende genbrugsstoffer som fx duge, linned og tøj, som af den ene eller anden grund ikke kan sælges, reducerer vi tøjspild.

  • I Danmission Genbrug har vi for at passe på miljøet droppet de almindelige plastikposer. Når du syr muleposer, hjælper du med til, at vi kan nedsætte plastikforbruget.

Sæt i gang!

Bliv kontaktet af et venligt menneske – enten på mail eller telefon – sammen finder I ud af, hvordan du kommer i gang med at sy for en god sag.