Normer og fordomme
Udskoling
Undervisningsforløb
Dansk – Temauge
Normer og fordomme – væsentlige pointer
- Kategorier og normer definerer vores selvopfattelse og opfattelse af andre
- Intersektionalitet fokuserer på, hvordan sociale kategorier som køn, race, klasse, seksualitet, alder og handicap samvirker
- Sproget spiller en afgørende rolle i at opretholde eller udfordre kategorier og normer
- Marginalisering af minoritetsetniske elever kan modvirkes gennem ”kritisk farvebevidst pædagogik”
- Normkritisk pædagogik udforsker kategorier og privilegier
- Interkulturel kommunikation sætter fokus på forforståelser af egen og andres kultur
Om forløbet
Formålet med forløbet er at lære eleverne om normer og fordomme, samt om hvordan disse påvirker andre og os selv. Forløbet bidrager til at styrke elevernes evne til at identificere de usynlige regler, som normer opstiller. Samtidig understøttes, at eleverne bliver mere bevidste om fordomme, og hvordan de påvirker mødet med andre mennesker. Det er et mål, at eleverne opnår indsigt i, at alle har forforståelser, og at eleverne får styrket deres redskaber til at stille nysgerrige spørgsmål og lytte aktivt til holdninger og perspektiver, som er forskellige fra deres egne. Det er desuden et mål, at eleverne får begyndende analytiske færdigheder til at kunne forstå interkulturel kommunikation.
Forløbet består af forskellige aktiviteter og øvelser, som blandt andet omfatter
- øvelser i dialog og aktiv lytning
- refleksion over normers betydning for samfundet og de fællesskaber, som vi indgår i
- refleksion over hvordan normer skaber privilegier
- øvelser i at identificere normer og fordomme i tekster, og reflektere over, hvordan de påvirker identitet
- refleksion over egne forforståelser
- træning i at skelne fordomsfulde udsagn fra faktuelle udsagn og holdninger
- skabe forståelse og analytiske færdigheder i forholdet til interkulturel kommunikation
- forankring af ny viden gennem film eller foto
Forløbet kan laves i sin helhed, enkelte opgaver kan udelades og nogle opgaver kan stå alene.
Tre faser
Alle forløb i Din & min verden er inddelt i tre faser:
- Kom godt i gang Her tunes eleverne ind på forløbets tema. Der etableres en ”stemthed” ift. det kommende indhold.
- Indtryk, udtryk og dialog Her arbejdes med indhold, i form af lærerinput, tekster mv. Indholdet danner basis for æstetiske eller diskursive produkter, der efterfølgende er omdrejningspunkt for udforskende dialoger.
- Forankring Her samles der op på forløbets læring, oftest i form af et æstetisk produkt. Omsætning til et nyt formsprog styrker læring og fastholdelse.
Alle tidsangivelser er vejledende
Nærvær og opmærksomhed
Samling og grounding
Tidsforbrug: 7-10 minutter
Eleverne står i en cirkel. Brug grounding-teknikker:
- Lukkede øjne og tre dybe vejrtrækninger
- Visualisering af “rødder” fra fødderne til gulvet
Lyttedel – stadig med lukkede øjne:
Bed eleverne om at lytte til lyde langt væk (uden for lokalet), lyde i lokalet og til sidst lyde tæt på, fx naboens vejrtrækning eller deres eget åndedræt.
Samtaleøer
Refleksionsøvelse
Tidsforbrug: 20 minutter
Klassen
- Eleverne står på gulvet med plads til at gå rundt mellem hinanden
- Læs som intro to ø-spørgsmål for at gøre eleverne bekendte med konceptet (download Samtaleøer)
- Eleverne skal gå rundt og sige svaret på ø-spørgsmålet højt og danne grupper på 3-4 deltagere med andre, som svarer noget lignende fx andre som fik det samme til morgenmad
Når øerne er dannet
- Stil et fokusspørgsmål
- Grupperne drøfter spørgsmålet i cirka 3-4 minutter
- Nogle af grupperne deler noget af det, de har talt om, noget som undrede dem eller noget, som var svært at tale om
Stil et nyt ø-spørgsmål, og eleverne danner nye øer.
Øvelsen er inspireret af Undervisningsmateriale om medborgerskab og diversitet – Empowered Teachers Manual, The Royal Institute of Interreligious Studies, Københavns Professionshøjskoles og Danmission, 2021.
Lige vilkår?
Stoleleg
Tidsforbrug: 20 minutter
Klassen
- Hver elev sætter en stol i en cirkel med stolens ryg ind mod midten, men som i klassisk stoledans, skal der være en stol for lidt
- Når musikken stopper, skal alle eleverne finde en ledig stol. De elever, som ryger ud, skal observere dansen
Efter første runde indføres en ny regel.
- Eleverne deles i 3 grupper og samtidig flyttes en enkelt stol 2-3 meter væk fra de andre stole
- Gruppe 1 skal danse om alle stolene inklusiv den, som står langt væk
- Gruppe 2 og 3 skal kun skal danse om de stole, som fortsat står i cirklen
- Hver gang musikken slukkes, skal eleverne finde en ledig stol, og der fjernes endnu en stol fra cirklen
Fortsæt legen til, der kun er én elev tilbage, eller eleverne mister gejsten.
Klasserefleksion
- Hvordan føltes det at skulle tage den lange vej rundt i stolelegen? (gruppe 1)
- Hvordan føltes det at ryge ud, når der var andre regler for din gruppe? (gruppe 1)
- Hvordan føltes det at være en del af en af de andre grupper, som ikke skulle danse rundt om stolen langt væk? (gruppe 2 og 3)
- Var I bevidste om, at I også tilhørte en gruppe (2 og 3), når det ikke havde nogen betydning for jeres rolle i legen?
- Hvis vi gør stolelegen til virkelighed: Hvem er det, som ikke behøver at gå rundt om en ekstra stol?
Øvelsen er inspireret af O/LIKA: Ett metodmaterial mot fördomar och diskriminering, LSU– Sveriges ungdomsorganisationer, 2008.
Hvad er normer?
Samtaler
Tidsforbrug: 15-20 minutter
Forklar klassen, at de skal reflektere over, hvad normer er, og hvilken betydning de har for mennesker. Læs evt. selv om Normer og fordomme i Baggrundsmaterialet.
Grupper på 3-4
Eleverne taler om spørgsmålene. Opfordr til udforskende dialog med nysgerrighed på andres synspunkter. Vurder, om I har behov for at lave begrebsafklaring af normer på klassen fx som usynlige regler.
- Er normer det samme som ”det normale”?
- Er normer det samme som ”det rigtige”?
- Hvornår kan normer være en god ting? Noter gerne et par eksempler.
- Hvornår kan normer være en dårlig ting? Noter gerne et par eksempler.
- Hvordan ændrer normer sig? Kom med eksempler
Klasseopsamling
Læg vægt på at samle op på, hvordan normer er kontekstafhængige samt de positive og negative aspekter ved normer.
Normer i tekster og film
Analyseopgave
Tidsforbrug: 60 minutter (ud over læsning o.l.)
Forklar eleverne, hvordan identitetsdannelse er præget af normer: at når vi former vores identitet, spejler vi os i ‘hvordan andre gør’. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi følger normen. Læs evt. selv om Normer og fordomme i Baggrundsmaterialet.
Tekstøvelse
Vælg en relevant tekst, hvor normer og identitet er på spil, fx
- novellen ’Bounty’ af Angel T. Kierkegaard, i novellesamlingen Pære-perker-dansk (2011)
- novellen ’Tre slags’ af Dorthe Nors, i novellesamlingen Pære-perker-dansk (2011)
- NRK-serien SKAM sæson 4 (2017), ligger på DRTV
- novellen ‘Grisen’ af Lars Saabye Christensen i novellesamlingen Oscar Wildes elevator (2005)eller kortfilmen ‘Grisen’ (2008), som findes på filmcentralen
- novellen ‘I bor da meget pænt’ af Thomas Korsgaard i novellesamlingen Tyverier (2019)
Teksten/filmen kan gennemgås på klassen, som gruppearbejde eller lektie. Lad evt. grupperne arbejde med forskellige tekster.
2 & 2
Eleverne analyserer den valgte tekst med fokus på de normer, som er på spil i teksten. Suppler gerne med værktøjer til tekstanalyse, som eleverne kender fra undervisningen.
- Hvilke normer for identitet, opførsel osv. er på spil i historien?
- Hvornår kommer normerne i spil?
- Hvilken betydning har normerne for den måde, som karaktererne agerer på?
Eleverne laver en præsentation af deres tekst. Giv dem gerne forskellige valgmuligheder ift. form fx PowerPoint, plakat i Canva, Prezi osv. alt efter, hvad eleverne er bekendte med.
I præsentationen skal der indgå:
- Et resume af teksten fx et emoji-resumé
- En præsentation af de normer, som er på spil i teksten. Der må her gerne bruges billeder til at symbolisere normerne
- Elevernes refleksioner over, hvilken betydning normer har for den måde, som karaktererne agerer på og gerne en perspektivering til andre eksempler
Afleveres til godkendelse og eventuel kommentering.
Grupper på 4
- Eleverne præsenterer deres produkter for hinanden. Hvis de har arbejdet med forskellige tekster, så lad dem arbejde sammen på tværs af teksterne
- De lyttende elever stiller udforskende spørgsmål. Brug eventuelt lyttekort (download)
- Eleverne forholder sig (på tværs af teksterne) til, hvem der passer inden for normen, og hvem der ikke gør, og hvilken betydning det har for vores opfattelse af karaktererne
- Eleverne udvælger de to væsentligste pointer fra hver præsentation til præsentation for resten af klassen
Klasseopsamling
Saml op på de eksempler, som eleverne har fundet. Stil stimulerende spørgsmål for at åbne for flere perspektiver på, hvordan det påvirker mennesker ikke at passe inden for normen.
Med en sølvske i munden
Øvelse om privilegier
Tidsforbrug: 20-25 minutter
- Rummets fire hjørner symboliserer fire svarmuligheder (download Med en sølvske i munden – påstande)
- Det fjerde hjørne er altid et åbent hjørne, hvor eleverne kan stille sig, hvis de har et andet svar end de tre givne (det er altså ikke et “ved-ikke-hjørne”)
- Ingen af hjørnerne er det korrekte svar, men er alle perspektiver på udsagnet
Læs en påstand og de fire svarmuligheder højt, hvorefter eleverne stiller sig i det hjørne, som de er enige i
- Eleverne taler sammen i hjørnerne om, hvorfor de har valgt hjørnet
- Bed hvert hjørne fortælle lidt om, hvorfor de har valgt det
- Læs en ny påstand
Klassesamtale; lad dem evt. tale sammen 2 & 2 først
- Hvad er et privilegie?
- Hvordan hænger privilegier og normer sammen?
- Hvem giver bestemte grupper privilegier?
Hjælp evt. ved at komme med eksempler på fx majoritetsgrupper. Majoriteten vil ofte repræsentere normen og dermed opleve færre udfordringer i hverdagen, fx majoritetsbefolkningen i Danmark, heteroseksuelle, kulturkristne i Danmark osv. Kom også gerne ind på, at det er samfundet, som giver bestemte grupper privilegier/fordele.
Øvelsen er inspireret af O/LIKA: Ett metodmaterial mot fördomar och diskriminering, LSU– Sveriges ungdomsorganisationer, 2008.
Forforståelser
Rolle – et skridt frem
Tidsforbrug: 30 minutter
Eleverne får en seddel med en rolle (download Et skridt frem – elevroller). De må ikke vise deres rolle til andre.
Oplysninger som fx køn, etnicitet, baggrund, alder osv. er bevidst udeladt. Eleverne skal selv tilføje rollen de oplysninger, som de oplever, at de mangler.
Eleverne tænker rollen igennem ud fra følgende spørgsmål:
- Hvordan var min barndom?
- Hvor boede jeg, da jeg voksede op?
- Arbejdede mine forældre, og hvis ja – med hvad?
- Hvor bor du i dag?
- Hvad laver du i løbet af dagen? Og om aftenen?
- Hvor hænger du ud med dine venner?
- Hvad drømmer du om?
Flere elever må gerne have samme rolle. De må ikke vide, at de har den samme rolle. Dette kan tydeliggøre, at vi hver især har forskellige forforståelser.
Klassen
Eleverne må ikke tale sammen eller kommentere udsagnene undervejs.
- Eleverne stiller sig op på en række. Der skal være god plads, så eleverne har mulighed for at gå fremad
- Læs udsagnene op et ad gangen (download Et skridt frem – udsagn). Læs dem langsomt og to gange
- Hvis eleverne ud fra deres rolle kan svare ”ja” til udsagnet, skal de tage et skridt frem
- Hvis eleverne ud fra deres rolle kan svare ”nej” til udsagnet, skal de blive stående
Når du har læst alle udsagnene op, sætter eleverne sig på gulvet på den plads, hvor de er havnet.
Klassesamtale
- Hvilke roller vil I gætte på, at de andre i klassen har på baggrund af deres placering?
- Lad til sidst alle eleverne afsløre deres rolle
Grupper på 3-4
Bland gerne grupperne, så de taler med nogen, som endte et andet sted end dem selv.
Vurder om det allerede her er nødvendigt at understrege, at eleverne fik til opgave at tillægge mennesker, de ikke kendte, bestemte karaktertræk, og at vi alle har forforståelser.
- Hvilke informationer manglede I om jeres rolle, som I selv skulle tillægge dem?
- Var der nogle ting, som I blev opmærksomme på, at I antog om jeres rolle, som I ikke vidste på baggrund af informationen på jeres seddel?
- Hvordan føltes det at tage et skridt frem, når andre blev stående?
- Hvordan føltes det at blive stående, når andre tog et skridt frem?
- Havde de roller, som ofte kunne træde frem, nogle fælles kendetegn? Hvilke?
- Havde de roller, som ofte måtte blive stående tilbage, nogle fælles kendetegn? Hvilke?
Klasseopsamling
Saml op på ovenstående spørgsmål.
Vær opmærksom på nødvendigheden i at tydeliggøre, at eleverne blev bedt om at gøre sig forestillinger om rollen uden at have information, og at vi generelt alle har forforståelser og laver generaliseringer. Tal eventuelt med klassen om, hvad vi bruger vores forforståelser til, og hvorfor vi alle har dem. I kan også runde samtalen af med at tale om, hvornår forforståelser bliver uhensigtsmæssige.
Supplerende refleksion
Øvelsen berører også væsentlige spørgsmål om normer og privilegier i samfundet. Du kan derfor supplere klasseopsamlingen om forforståelse med refleksionsspørgsmål om normer og privilegier:
- Hvornår kan normer være positive? Hvornår er de negative?
- Hvordan var normer og privilegier i spil i forhold til de forskellige roller?
Øvelsen er inspireret af Homo-hore-jøde-terrorist-svarting”- sier vi af Kirkelig Dialogsenter Oslo, 2024 og O/LIKA: Ett metodmaterial mot fördomar och diskriminering, LSU– Sveriges ungdomsorganisationer, 2008.
Hvad er fordomme?
Samtaler
Tidsforbrug: 15 minutter
Grupper på 3-4
Eleverne reflekterer indledningsvist selv over, hvad de forbinder med fordomme.
Efterfølgende taler de i gruppen om, hvad de forbinder med fordomme. De skal notere centrale stikord fra samtalen.
Når eleverne har noteret deres indledende refleksioner, reflekterer de over følgende spørgsmål:
- Hvad forstår I ved ordet forforståelse?
- Hvornår synes I, at fordomme bliver problematiske?
Klasseopsamling
- Grupperne præsenterer på skift, hvad de har talt om indledningsvist og i den efterfølgende refleksion. Noter stikord fra samtalen på tavlen.
- Brug elevernes ord til at lave en definition i punktform af, hvad fordomme er. Stil uddybende spørgsmål, hvis der er behov for, at der kommer flere perspektiver og nuancer frem.
Du kan læse Dembras definition af fordomme til inspiration.
Du kan her også introducere modellen til interkulturel kommunikation, som du finder i Baggrundsmaterialet i kapitlet Normer og fordomme.
Fakta, mening eller fordom?
Informationsanalyse
Tidsforbrug: 45 minutter
Begreberne fakta og mening noteres på tavlen ved siden af fordomme, hvis foregående øvelse er lavet. Ellers udføres begrebsafklaring på alle tre begreber.
2 & 2
- Eleverne reflekterer sammen over forskellen på de tre begreber og noterer et par stikord.
Klasseopsamling
- Hvad kendetegner de to nye begreber, og hvordan adskiller de tre begreber sig fra hinanden?
- Noter gerne et par stikord ud for ’fakta’ og ’mening’, som eleverne kan støtte sig til i det efterfølgende arbejde.
Individuelt
Eleverne får hver et elevark, hvor de skal vurdere og krydse af, om udsagnene er fakta, en mening eller en fordom (download Fakta, mening, fordom). Vurder, om der er behov for at gennemgå udsagnene på forhånd for at forklare vanskelige begreber.
2 & 2 eller i grupper
- Eleverne sammenligner svar. De spørger nysgerrigt ind til hinandens vurderinger og er særligt opmærksomme på de udsagn, hvor de er uenige. Det er ikke meningen, at de skal blive enige.
- Eleverne noterer de udsagn, som de synes var sværest at vurdere og de udsagn, som de var uenige om.
Klasseopsamling
- Var der udsagn, som alle var enige om? Og var de lette at vurdere? Havde de nogle fællestræk?
- Hvilke udsagn var sværest at vurdere? Var der nogle fællestræk mellem disse?
- Hvorfor er det vigtigt at kunne skelne imellem de tre typer udsagn?
Vær som lærer opmærksom på, om øvelsen rejser nogle spørgsmål. Er der nogle uklarheder eller uenigheder, som kan være interessante at udforske?
Øvelsen er inspireret af Fakta, mening eller fordom fra Dembra.no, u.å.
Interkulturel kommunikation – en analysemodel
Tekstanalyse
Tidsforbrug: 45 minutter (foruden læsning)
Analysemodellen kan bruges på romaner, noveller, avisartikler, kronikker- eller debatindlæg osv. Analysemodellen er også oplagt at bruge til tekster og film, som handler om raceadskillelse i USA, Sydafrika eller lignende som fx Remember the Titans.
Vælg en tekst, hvor der er kulturelle forskelle på spil. Kultur skal her forstås bredt og kan derfor også handle om klasseforskelle, forskelle mellem land og by osv. Fx novellerne:
- ’Fuglene, blomsterne, træerne’ af Janne Teller i novellesamlingen Pære-perker-dansk (2011)
- ’Tre slags’ af Dorthe Nors i novellesamlingen Pære-perker-dansk (2011)
Klassen
Gennemgå de fire analyseredskaber kulturel forforståelse, kulturel selvforståelse, fikspunkter og erfaringspositioner. Du kan læse mere om disse i Baggrundsmaterialet
Grupper på 3
Hver gruppe analyserer den valgte tekst ud fra Analyseark til Interkulturel Kommunikation (download), hvor de gennemgår teksten med blik for de fire analyseredskaber.
Klasseopsamling
Saml op på elevernes analyser på klassen.
Alternativt kan opgaven laves som en individuel skriftlig opgave.
Supplerende refleksion
Sidste del af øvelsen skal kun gennemføres, hvis du vurderer, at det er givende for klassen, og at klassefællesskabet er trygt nok til det.
2 & 2
Eleverne taler sammen om nedenstående spørgsmål. Understreg vigtigheden i at spørge nysgerrigt ind til hinandens refleksioner og lytte til hinanden. Brug evt. lyttekort (download).
- Giv 3 eksempler på en positiv kulturel forforståelse af ’de andre’ (enten personlig eller en du har hørt)?
- Nævn 3 eksempler på, hvor du måske har en idealiseret forforståelse af din egen kultur
- Giv eksempler på fikspunkter i kulturmøder – hvad ville være et fikspunkt for dig?
- Kan I komme med eksempler på tidspunkter, hvor I har misforstået en anden, fordi I havde forskellige erfaringer?
Hvis du vurderer, at klassemiljøet er trygt, kan modellen også bruges som analyseværktøj i samtaler på klassen, hvor der er interkulturel kommunikation på spil.
Analysemodellen er udviklet af Iben Jensen og beskrives i bogen Grundbog i kulturforståelse (2018).
Fordomme i noveller
Ekspertgrupper & analyse
Tidsforbrug: 90-120 minutter (foruden læsning)
Præsentationsgrupper 1.0 – 4 elever
Eleverne deles i grupper, som hver har fire tekster. Vælg tekster, som handler om fordomme fx
- Novellesamlingen Pludselige flæben (2007) af Jens Blendstrup fx ”Den ghanesiske dørsælger”
- Novellesamlingen Drengestreger (2024)af Kim Fupz Aakeson
- Novellesamlingen Pære-perker-dansk (2011)
- Novellesamlingen Snydt ud af næsen (2024) af Thomas Korsgaard, fx “Snak”, “Snydt ud af næsen”, “René”, “Stedets eneste gæster”, “En dag fra eller til”, “Tre hundrede sedler med et budskab”, “Bo og hans søn” og “Hårdt liv”.
Hver elev tildeles en tekst, som de er ansvarlige for. Teksten kan læses enkeltvis, i ekspertgrupperne eller som lektie.
Ekspertgrupper
- Eleverne samles på tværs af præsentationsgrupperne i ekspertgrupper; altså grupper, som har læst samme tekst. Vurder, om ekspertgruppen skal deles i to, hvis gruppen bliver for stor
- De forbereder i ekspertgruppen en visuel præsentation af teksten fx PowerPoint, plakat i Canva eller lignende. Det skal være en præsentation, som alle kan tage med ud i deres præsentationsgrupper
- Præsentationen kan enten indeholde svar på spørgsmålene på elevarket Fordomme i noveller (download) eller en analyse af teksten ud fra Analyseark til interkulturel kommunikation (download)
Præsentationsgrupper 2.0
- Eleverne præsenterer på skift deres analyser for hinanden. De øvrige elever lytter aktivt til præsentationen (brug teknikker fra ”dialog som livsform” til aktiv lytning, evt. lyttekort). Eleverne må efter præsentationen stille nysgerrige spørgsmål til eksperten
- Eleverne reflekterer over ligheder og forskelle i de fordomme, som kom frem i teksterne fx ift. hvilke personer eller grupper, de rammer o.l.
Klasseopsamling
Saml op på ligheder og forskelle. Spørg nysgerrigt ind til elevernes overvejelser. Hvis du oplever, at klassens samtalerum er trygt nok, kan du også åbne for samtalen om eksempler fra det virkelige liv (det behøver ikke være noget, som eleverne har oplevet på egen krop, men kan også være eksempler fra medierne).
Film eller fotoserie
Et produkt om normer, fordomme og interkulturel kommunikation
Tidsforbrug: 3 timer fx fordelt på fire lektioner eller dele gøres til hjemmearbejde
Individuelt
Eleverne reflekterer over følgende spørgsmål
- Hvad er den vigtigste læring fra vores arbejde med normer og fordomme?
- Hvad vil vi gerne have, at alle andre skal vide?
Eleven formulerer 2 sætninger på baggrund af refleksionerne. Disse sætninger skal danne baggrund for det æstetiske produkt.
Grupper på 4
- Eleverne deler deres refleksioner og sætninger med hinanden
- Grupperne beslutter, hvilken type fremstilling (film eller fotoserie), de vil arbejde med og som skal afspejle deres refleksioner. De laver en skitse eller storyboard over deres idé, og de bruger tekst, symbolik, dramaturgi, udtryk med kroppen mm. til at kommunikere deres budskab
- Eleverne producerer filmen/fotoserien og giver deres produkt en titel
Klassepræsentation
Produkterne præsenteres for resten af klassen. Giv de andre elever mulighed for at spørge nysgerrigt ind til udtryk og indhold.
I kan evt. kombinere klassepræsentationen med en fernisering/filmvisning for andre klasser på skolen, forældre, det lokale bibliotek eller lignende.