Interreligiøs kompetence
Udskoling
Undervisningsforløb
Kristendomskundskab – Temauge – Tværfagligt Billedkunst
Interreligiøs kompetence – væsentlige pointer
- Interreligiøs kompetence er vigtig, uanset om man opfatter sig selv som religiøs eller ej
- Interreligiøs kompetence indebærer at være åben, nysgerrig og respektfuld overfor andre menneskers tro, livssyn og praksis
- Syv forskellige måder at forholde sig til ”den religiøse anden” på
- Elever skal understøttes i nysgerrig udforskning af andre måder at forstå verden og andres ståsteder på
Om forløbet
Formålet med forløbet er at bevidstgøre eleverne om, at tro og livssyn kan have mange forskellige udtryk og betydningsindhold afhængig af det enkelte menneske. Desuden er formålet at skabe refleksion over, hvordan eleverne selv møder/forholder sig til andres tro og livssyn, og i denne forbindelse præsenteres eleverne for en oversigt over forskellige forholdemåder. I forløbet ligger en bevidstgørelse om religiøse symbolers tilstedeværelse i det fysiske miljø (byen) og sproget, og i opgaver lægges der op til refleksion over (u)muligheden i at skabe et neutralt samfund. Forløbet understøtter elevernes bevidsthed om og refleksion over betydningen af rum og rums indretning, her religiøse rum og steder. Ud fra besøg i klassen kommer eleverne tættere på, hvordan personer fra forskellige trosretninger selv udøver deres religiøse praksis og forholder sig til andres praksis.
Forløbet består af forskellige aktiviteter og øvelser, som blandt andet omfatter
- refleksioner over hvordan man selv forholder sig til andres tro og livssyn
- viden om forskellige måder man kan forholde sig til andres livssyn på
- case-opgave om holdninger til og forståelse af andres livssyn
- billedanalyse vedrørende fremstilling af religion
- fotosafari med refleksioner over muligheden af et neutralt samfund
- gruppedialoger om hvad tro (ikke) betyder for eleverne selv
- besøg i/på religiøse rum og steder med udforskning af og refleksion over deres indretning
- besøg af personer med forskelligt religiøst tilhørsforhold
- forankrende, visuel fremstilling af det lærte
Forløbet kan laves i sin helhed, enkelte opgaver kan udelades og nogle opgaver kan stå alene.
Tre faser
Alle forløb i Din & min verden er inddelt i tre faser:
- Kom godt i gang Her tunes eleverne ind på forløbets tema. Der etableres en ”stemthed” ift. det kommende indhold.
- Indtryk, udtryk og dialog Her arbejdes med indhold, i form af lærerinput, tekster mv. Indholdet danner basis for æstetiske eller diskursive produkter, der efterfølgende er omdrejningspunkt for udforskende dialoger.
- Forankring Her samles der op på forløbets læring, oftest i form af et æstetisk produkt. Omsætning til et nyt formsprog styrker læring og fastholdelse.
Alle tidsangivelser er vejledende
Nærvær og opmærksomhed
Samling og grounding
Tidsforbrug: 7-10 minutter
Eleverne står i en cirkel. Brug grounding-teknikker:
- Lukkede øjne og tre dybe vejrtrækninger
- Visualisering af “rødder” fra fødderne til gulvet
Lyttedel – stadig med lukkede øjne:
Bed eleverne om at lytte til lyde langt væk (uden for lokalet), lyde i lokalet og til sidst lyde tæt på, fx naboens vejrtrækning eller deres eget åndedræt.
Fysisk fortolkning af ”tro”
Tidsforbrug: 20-30 minutter
Forklar eleverne, at tro kan opfattes og udtrykkes på mange forskellige måder – både som noget indre, noget kollektivt og noget, der kan påvirke samfundet eller den enkelte. Forklar, at ”tro” oftest forbindes med religion, men at man også kan tale om at ”tro på” værdier, ideologier eller fællesskaber, hvilket så kaldes at have et livssyn og ikke ”en tro”. Læg vægt på, at dette er en indledende øvelse, hvor det handler om at være umiddelbar og handle på sine første indskydelser.
Grupper på 4-5
- Lav et par opvarmningsrunder med ”nemme” skulpturer/”frosne” scener – fx en banegård og et supermarked. Alle grupper laver på samme tid opstillinger. Gruppen “fryser” i deres positioner. Alle kigger kort på de forskellige skulpturer efter hver runde.
- Giv derefter oplæg til tro-skulpturer (download). Alle laver på samme tid en skulptur, der fortolker oplægget. Efter hver runde udpeges efter tur nogle skulpturer, og resten af grupperne gætter på, hvad skulpturen viser: Hvad ser I i denne skulptur? Hvordan tolker I skulpturen i forhold til oplægget? Hvilke følelser eller tanker vækker skulpturen?
Gruppen fortæller derefter, hvad skulpturen viste. Sørg for, at alle grupper ender med at have været i fokus.
Hvad er tro?
Tekstfortolkning
Tidsforbrug: 45-60 minutter
Eleverne læser eller lytter til teksten Troen er ikke en klippe. Tekst: Jens Rosendal, 1987. Melodi: Jens Nielsen, 1998. Teksten er udgangspunkt for et gruppearbejde om, hvad tro er, og om tro behøver at være forbundet til religion.
Grupper på 3-4 elever
Eleverne taler om spørgsmålene. Opfordr til udforskende dialog, med nysgerrighed på andres synspunkter.
- Hvordan kan tro, ifølge teksten, være noget, der “svigter” eller “gribes” i svære situationer? Kender I selv til oplevelser, hvor tro – religiøs eller ej – har haft en betydning for jer, eller nogen I kender?
- Hvordan kan forskellige religioner eller livsanskuelser se anderledes på tro? F.eks. kan tro i kristendom, islam, jødedom eller andre religioner forstås forskelligt – diskuter nogle mulige eksempler.
- Kan man have “tro” uden at være religiøs? Hvad kunne det betyde?
Klasseopsamling
Læg vægt på at sammenligne, hvordan elevernes egne tanker om tro adskiller sig fra eller overlapper med andre religioners eller filosofiers opfattelser af tro.
Afhængig af hvad klassen allerede har beskæftiget sig med: Læg eventuelt op til, at klassen efterfølgende bliver klogere på de forskellige religioners forskellige opfattelse af tro. Benyt skolens materialer og portaladgange eller lån materialer hos CFU (mitCFU.dk) og/eller benyt offentligt tilgængelige hjemmesider (inkl. kildekritisk opmærksomhed).
De 10 største religioner i verden | Religion.dk – under de forskellige religioner og ateisme kan man trykke sig videre til uddybninger vedrørende de forskellige religioner/livssyn.
Mødet med andre og deres religion/tro
Hjørneøvelse
Tidsforbrug: 20-30 minutter
Læs evt. selv i Baggrundsmaterialet om måder at forholde sig til ”religiøse andre” på.
Stil eleverne spørgsmålet: ”Hvordan har du det med andres religiøse ståsteder?”.
Eleverne stiller sig fysisk ved det udsagn (download Udsagn til ophængning), der passer bedst til deres egne følelser og tanker om andre menneskers religiøse ståsteder.
- Nogle gange er det svært at forstå og acceptere andres religion eller livssyn
- Jeg ved, at jeg selv er eller bliver set som del af en gruppe i samfundet (fx på grund af hudfarve, alder, socialklasse eller om jeg er en del af en majoritet eller minoritet). Det påvirker, hvordan jeg ser på og taler med folk fra andre religioner.
- Jeg er sikker på, hvad jeg selv tror på, og jeg kan forstå og acceptere andres religion, uanset hvad der sker.
- Alle religioner siger i bund og grund det samme, og det burde være udgangspunktet, når vi taler om religion.
- Ingen af de andre udsagn passer til mig.
2 & 2
Samtale i par
- 1´ere og 3´ere går sammen 2 og 2
- 2´ere og 4´ere går sammen 2 og 2
- 5´ere fordeler sig blandt de andre grupper.
Eleverne spørger udforskende ind til hinandens synspunkter, fx
- Hvorfor har du valgt det udsagn?
- Hvilke erfaringer eller oplevelser har påvirket din holdning?
Klasseopsamling
- Elever fra hver gruppe (1&3) og (2&4) deler et par refleksioner fra deres samtale med resten af klassen
- Inddrag, om det oftest er nemmest at tolerere andre, som også er tolerante
- Opsummer de vigtigste pointer, fx: Forskelle i holdninger til accept af andre religioner; hvordan vores egen baggrund, oplevelser og erfaringer kan påvirke, hvordan vi ser andre; hvor vigtigt det er at skabe rum for dialog og forståelse i mødet med andre.
Hvordan forholder vi os til andres religioner?
Cases
Tidsforbrug: 45 – 60 minutter
Eleverne får, digitalt eller fysisk, oversigten over de forskellige måder, man kan forholde sig til andre religioner på (Benægtelse, Polarisering, Minimering, Accept, Tilpasning, Tilegnelse). Gennemgå kort, brug enkle eksempler, som eleverne kan relatere til. Download Oversigt forholdemåder.
Grupper på 3-4
Hver gruppe får to opgaver:
a) Diskussion: Diskutér, hvordan folk i samfundet, i medierne eller måske på jeres skole giver udtryk for de forskellige holdninger til andre religioner. Overvej:
- Har I oplevet eksempler på benægtelse, polarisering eller minimering?
- Hvad betyder det for måden, vi forholder os til hinanden på?
- Hvordan kan accept, tilpasning og tilegnelse forbedre forholdet mellem mennesker fra forskellige religioner, inkl. folk der ikke har et religiøst tilhørsforhold?
Saml evt. op på a) inden grupperne fortsætter til b)
b) Case-øvelse: Hver gruppe får én af følgende cases (download Cases til forholdemåder):
- Case 1: En klassekammerat vil ikke deltage i en religiøs højtid, fordi personen har en anden tro. Nogle i klassen forstår ikke forskellen på de forskellige religioner og synes, det er underligt. Diskutér hvordan de forskellige holdninger (benægtelse, polarisering, accept, osv.) ville vise sig i denne situation, og hvordan I kunne løse problemet.
- Case 2: I ser i nyhederne, at en religiøs gruppe bliver kritiseret hårdt, og mange taler negativt om dem. Hvordan kan man reagere forskelligt (fx med forsvar, ombytning, minimering, accept) i denne situation?
- Case 3: I er på besøg i et land, hvor en anden religion dominerer. Hvordan kan I vise respekt og forståelse, selvom I måske ikke kender til deres skikke? Hvordan kunne tilpasning og tilegnelse hjælpe jer her?
Klasseopsamling
Hver gruppe fremlægger kort, hvad de har talt om i deres case.
Klassesamtale om, hvordan man bedst kan lære at forstå og respektere religiøse forskelle. Overvej fx:
- Hvor vigtigt er det at kunne skifte perspektiv og være fleksibel?
- Hvordan kan vi som klasse være med til at fremme accept og respekt for forskelle i religion?
Fremstilling af religion – malerens egen religion
Fysisk billedanalyse
Tidsforbrug: 1,5 timer
Opgaven fokuserer på billedet “Biskop Rembert frikøber kristne fanger af hedninger” (1821 – 1837) af Peter Raadsig. Dette billede kan fx findes på Statens Museum for Kunsts hjemmeside: Biskop Rembert frikøber kristne fanger af hedninger, 1821 – 1837, Peter Raadsig | SMK Open
Grupper på 4
- Hver gruppe sætter ring om 4 detaljer i billedet: 1-4
- Hver elev laver et frys-billede/statue-positur ud fra én af de valgte detaljer
- De fire elever skaber sammen en overgang fra én positur til den næste, så gruppen får et samlet, kort forløb, der fortolker billedet
- De lærer derefter hinandens opstillinger, så alle fire kan udføre forløbet synkront
- Grupperne viser på skift deres forløb for resten af klassen. Hver gruppe begrunder kort sine valg.
Klasseopsamling
- Havde grupperne valgt de samme eller forskellige detaljer?
- Hvordan bidrager de valgte detaljer i billedet til at formidle en bestemt opfattelse af kristendommen?
- Hvad viste de fysiske udtryk: Var grupperne enige om, hvilket syn på kristendommen billedet udtrykker?
- Hvilken forholdemåde fra skemaet (Benægtelse, Polarisering, Minimering, Accept, Tilpasning, Tilegnelse) er billedet udtryk for?
- Bed eleverne overveje, om fremstillingen kan tænkes at være typisk eller atypisk for fremstilling af egen religion i 1800-tallet. Bed dem derefter overveje årsagerne til forskelle i fremstillinger fra 1800-tallet og i dag. Træk om muligt tråde til klassens arbejde med historiske perioder, kolonialisme og kulturmøder.
Øvelsen er inspireret af materialet Scenekunst i undervisningen, Skoletjenesten på Sjælland og Midtsjællands Gymnasium, 2013
Et neutralt samfund?
Fotosafari
Tidsforbrug: 2-2,5 timer
Grupper på 3-4
- Eleverne tager billeder i deres by/nærområde af steder og ting (ikke personer), der på en eller anden måde har noget med religion at gøre. Dette kan inkludere alt lige fra bygninger og monumenter til vejskilte og symboler anbragt i det offentlige rum eller synligt på private bygninger eller genstande.
- Grupperne lægger deres fotos ind i et fælles præsentationsprogram (fx Padlet) og angiver, hvor billederne er taget.
Klassesamtale
- Er billederne udtryk for noget nutidigt eller noget fra fortiden?
- Repræsenterer billederne forskellige religioner, eller er det især én religion, der dominerer?
- Påvirker de religiøse symboler folk i det offentlige rum? Hvordan?
Forklar, hvad der menes med et “neutralt samfund” – et samfund, hvor ingen religioner favoriseres, og hvor der er en skarp adskillelse mellem religion og det offentlige rum. Giv eksempler på lande, der forsøger at opretholde neutralitet (fx Frankrig med sin bestræbelse på at udelukke religion fra det offentlige rum), og andre, hvor religion har en mere synlig rolle i det offentlige liv (fx Italien med en fremtrædende katolsk kultur).
Grupper på 3-4
Eleverne taler om:
- Er det muligt at skabe et helt neutralt samfund, hvor religion ikke er synlig i det offentlige rum? Hvorfor eller hvorfor ikke?
- Hvad betyder det, at religioner allerede er en del af det offentlige rum (fx bygninger, symboler, vejnavne)? Kan vi fjerne disse uden at skabe uretfærdighed?
- Er det positivt eller negativt, at religion er synligt i vores samfund? Hvilke fordele og ulemper ser I?
- Er det neutralt, hvis man vælger (at forsøge) at fjerne al religion?
Grupperne udvælger 2 pointer til deling i klassen
Klasseopsamling
Grupperne deler deres pointer herefter klassesamtale:
- Skal vi stræbe efter et neutralt samfund?
- Er det overhovedet realistisk i et samfund som vores? Og er det overhovedet muligt?
- Billederne viser synlige spor. Hvilke andre religiøse spor findes som del af måden, samfundet er indrettet på? (fx helligdage, 7-dages uge, lovgivning (fx findes forbud mod tyveri, mord og falsk vidnesbyrd i de ti bud fra Bibelen, som har haft stor indflydelse på vestlig lovgivning), sproglige udtryk fx ”en syndebuk”, ”at kaste den første sten”).
- Hvis vi ikke kan fjerne alle religiøse symboler fra det offentlige rum og fælles liv, hvordan indretter vi så samfundet, så der er plads til alle religioner og livssyn?
Øvelsen er inspireret af materialet Filosofi og kritisk tænkning – et inspirationsmateriale. Børne og Undervisningsministeriet, august 2020
Filosofiske samtaler om Tro
Tidsforbrug: 30-45 minutter
Forklar, at klassen skal reflektere over nogle af troens aspekter og tale om dens positive og negative indflydelse på individ og samfund.
Grupper på 3-4
Hver gruppe får en bunke med udsagn, der begynder med “Tro, …” Hver gruppe skal trække et udsagn ad gangen og tale om det.
Eksempler på udsagn: Tro….. giver folk en følelse af håb i svære tider/er udtryk for ønsketænkning. Download: Kombinationsøvelse til tro
Grupperne skal tale om følgende spørgsmål:
- Hvad betyder udsagnet for os?
- Er vi enige eller uenige i udsagnet, og hvorfor?
- Hvordan kan dette udsagn ses i forhold til vores eget liv eller eksempler fra samfundet?
- Kan udsagnet forstås forskelligt af forskellige mennesker eller kulturer?
På et tidspunkt angivet af lærer, lidt før gruppeaktiviteten afsluttes:
- Grupperne vælger et af de diskuterede udsagn til deling med resten af klassen.
Klasseopsamling
Hver gruppe (eller nogle grupper) præsenterer deres udsagn og de vigtigste pointer fra deres samtale. Stil opfølgende spørgsmål for at uddybe refleksionerne, f.eks.:
- Er der nogen fællesnævnere i gruppernes synspunkter?
- Er der modsætninger, og hvordan kan de forstås?
- Hvordan kan tro både være en styrke og en udfordring i forskellige sammenhænge?
Tværfagligt samarbejde ud fra øvelsen ”Tro …”
Dansk og sprogfag: de forskellige udsagn om tro kan bringes ind i forbindelse med analyse af tekster, der i en eller anden form berører spørgsmålet om tro: Hvilken rolle spiller tro eller ikke-tro for personkarakterer? Hvad betyder det for deres handlinger og deres relationer til andre mennesker? Osv.
Billedkunst – hvis dette er et aktuelt valgfag: Efter introduktion til forskellige eksempler på religiøs kunst og introduktion til teknik (og relevant i forhold til fagets årsplan), fremstiller eleverne æstetiske udtryk baseret på nogle af udsagnene om tro. De vælger selv.
På besøg – udforskning af religiøse rum og steder
– i en kirke, en moské, en synagoge, evt. kirkegårde, begravelsessteder eller andre tydeligt religiøse steder. Hvis muligt, besøg flere steder, så eleverne kan sammenligne forskellige religioners rum og symboler.
Ligger skolen i Aarhus-området, kan Fredens Hus i Gellerup kontaktes. De har stor erfaring med besøg af skoleklasser og interreligiøs dialog.
Tidsforbrug: 3 – 3,5 timer
Introducer forud for besøget, at det handler om at være nysgerrig på det givne sted, uanset om det er et sted, der repræsenterer ens egen religion eller en anden.
2 & 2 på stedet
- Eleverne vælger en detalje eller et element, som de finder særligt interessant i rummet
- De beskriver elementet så neutralt som muligt. Hvis det er en mulighed, tager de et billede af sig selv sammen med elementet.
Henvendt til elementet/tingen færdiggør de følgende tre sætninger:
- Vi vil have at vide …
- Fortæl os, hvorfor/hvordan/om/osv. …
- Du er … (fx mystisk at se på, fordi… /smuk at se på, på grund af detaljen med… /underlig at se på, fordi man ikke kan forstå, hvad meningen med dig er… /grim at se på, fordi malingen er skallet af… / )
De 2 første sætninger skal være udtryk for noget, eleverne ønsker mere viden om. Den sidste udtrykker deres egne umiddelbare oplevelser af elementet.
- Hvis muligt, stiller eleverne spørgsmål til stedets personale om deres valgte element.
- Som lærer: Tag selv nogle billeder af rummet/stedet som helhed.
2 & 2
På skolen eller som lektie søger eleverne svar på deres spørgsmål og nysgerrighed, hvis disse ikke blev besvaret på stedet.
Grupper på 4
To par sammen, sådan at de har valgt elementer, som befinder sig tæt på hinanden i rummet.
- Parrene stiller udforskende spørgsmål til hinanden og søger eventuelt mere viden om elementerne
- Grupperne udformer en tekst i jeg-form, hvor de to elementer forklarer, hvorfor de ser ud, som de ser ud, og hvilken funktion de har. Funktion kan både være praktisk og symbolsk og/eller stemningsskabende i forhold til stedets besøgende. Fx ” Jeg er placeret i det nordvendte højre hjørne, 1,5 m over gulvet. Jeg er ca. 1 m x 75 cm og grøn-gul som baggrund. Jeg blev sat op i XXXX, dvs. xx år efter at bygningen blev bygget. (…flere fakta…) Jeg sidder her for at gør opmærksom på … og huske tilhængerne på, at det er vigtigt at … Jeg udstråler … og folk vil sandsynligvis komme i en stemning af …, når de ser mig. …”
I klassen
Grupperne fremsiger deres tekst, sådan at alle gruppemedlemmer kommer til orde. Grupperne fremlægger i en meningsfuld rækkefølge i forhold til elementernes placering i rummet.
Klasseopsamling
På baggrund af gruppernes fremlæggelser
- Hvordan tror I, rummets indretning og elementernes placering påvirker besøgendes oplevelse af stedet? – Hvordan var jeres oplevelse af stedet?
- Hvilke elementer i rummet/på stedet, syntes I, virkede mest betydningsfulde – og hvorfor?
- Hvilke aktiviteter eller religiøse praksisser foregår i rummet/på stedet?
- Hvordan understøtter – eller evt. modarbejder – rummets indretning de religiøse praksisser?
- Er der elementer eller indretning, klassen stadig mangler viden om? Hvordan kan denne viden indhentes?
Sammenligning med andre religiøse bygninger eller steder. Eller tilpas spørgsmålene til kun et sted.
- Hvad overraskede jer ved de besøgte steder?
- Er der forskel på stedernes praksisser eller symboler?
- Hvad kan vi lære om religionernes prioriteringer gennem rummenes indretning?
- Er der noget fra denne udforskning af religiøse steder, som har ændret jeres forståelse af religioners udtryk i rum og symboler?
Alternativ: Spørgsmålene fra klasseopsamlingen kan også gøres til en skriftlig opgave.
Hent information om religiøse rum på fx:
Guide: Gå på opdagelse i kirkens rum – Religion.dk
Guide: Gå på opdagelse i en katolsk kirke – Religion.dk
Guide: Gå på opdagelse i et sikh tempel – Religion.dk
Hvad er en synagoge? | Religion.dk
Besøg af personer med forskelligt religiøst tilhørsforhold
Kontakt kirker, moskéer, mosaisk trossamfund og/eller andre relevante trossamfund mhp. at repræsentanter for trosretningen kommer på besøg og fortæller om deres egen religiøse praksis. Formålet med besøget skal være at få kendskab til det enkelte menneskes religiøse praksis, ikke abstrakte teologiske udredninger. Læs i Baggrundsmaterialet i kapitlet Livssyn, tro og værdier.
Læs mere om gode overvejelser forud for besøg i At få besøg i klassen til download.
Dintro-Mintro – en mulighed for gæstelærerbesøg for skoler i København, Roskilde, Køge, Greve-Solrød og Holbæk; deltagende kommuner varierer over tid.
Dintro-Mintro er et gratis undervisningstilbud til kristendoms-/religionsundervisningen i 3.–10. klasse. Tre gæstelærere fra Dintro-Mintro fortæller om ligheder og forskelle i Jødedom, Islam og Kristendom: Det, vi tror på. Det, vi er fælles om. Det, vi tænker forskelligt om.
Bestil et gæstelærerbesøg | Din tro min tro
Fredens Hus, Aarhus – ligger din skole i Aarhus-området, kan det være en mulighed at få besøg af fx dialogpiloter til Dialogværksted ift. ”eksistentielle samtale om vores forskellige tro og livstolkninger for relationer og fælles liv”. Kontakt Fredens hus for at høre om de aktuelle muligheder
Visuel fremstilling af interreligiøs forståelse
Tidsforbrug: 3 timer – fx fordelt på fire lektioner eller dele gøres til lektie
Eleverne skal i grupper skabe en visuel fremstilling (plakat, digital collage eller kort video) der viser, hvordan tro, religion og livssyn kan forstås på tværs af forskellige perspektiver.
Eleverne vælger 3-4 centrale begreber, fx tro, forståelse, forskellighed, og accept, og illustrerer dem med symboler, citater fra forløbet, og eventuelt billeder fra fotosafarien eller inspiration fra religiøse bygninger, som de har undersøgt. Fremstillingen skal udtrykke deres bud på, hvordan vi bedst møder andres tro og livssyn med nysgerrighed og respekt.
Grupper på 2-3
Planlægning
- Grupperne diskuterer deres læring fra forløbet og vælger 3-4 centrale begreber, der skal indgå i den visuelle fremstilling
Foreslå, at eleverne anvender ressourcerne fra forløbets øvelser (fx spørgsmål fra de filosofiske samtaler, elementer fra fotosafarien, og begreber som benægtelse, accept og tilpasning). Tilpas efter jeres konkrete forløb
- Grupperne beslutter, hvilken type fremstilling (plakat, digital collage, video) de vil arbejde med, og laver en skitse eller storyboard til deres idé
Fremstilling
- Eleverne arbejder med deres visuelle produktion. De samler billeder, citater og symboler og begynder at skabe deres færdige produkt
- Grupperne forbereder en kort præsentation, hvor de forklarer deres valg af symboler, citater og de begreber, de har valgt
2 grupper sammen
- Grupperne viser deres (foreløbige) visuelle produkt for hinanden. Grupperne giver hinanden feedback i form af spørgsmål mhp. forbedringer. Fx ”Har I overvejet om X, kunne fremstilles mere/mindre Y, så …”
- Hvis formatet tillader det, justerer grupperne deres produkt. Alternativt indarbejder de feedbackkommentarerne i deres begrundelse for deres valg
Klassen
Hver gruppe præsenterer kort deres visuelle fremstilling og begrunder deres valg af symboler og citater
Klasseopsamling
Afslut med en dialog om, hvordan eleverne oplever, at deres forståelse af tro og livssyn og andre religioner har udviklet sig. Spørg eleverne, hvordan de fremadrettet kan bruge deres nye viden og forståelse i mødet med andres religiøse ståsteder.