Dagbog fra en regionschef

07.30 Jeg går hjemmefra og nyder at gå på arbejde og se dagen begynde. Mange muslimer har været oppe og til bøn tidligt, og nu har de været hjemme og spise og er på vej til at åbne butikken, få gang i smedjen eller sende børn i skole. Jeg hilser på de samme mennesker hver dag: En ældre herre, som læser i koranen. Et par unge mænd, der er ved at åbne deres kiosk. Og en dame, der koger mandazi, som er en gærbolle kogt i olie, over åben ild. Gåturen tager kun 10 minutter, men giver mange indtryk.

09.00 Min dag starter med et møde med den svenske kirkes repræsentant i Tanzania. Vi deler erfaringer og overvejelser om, hvordan vi bedst muligt kan samarbejde om at gøre den største forskel. Vores arbejde i Danmission og svenskernes arbejde er ikke helt det samme, men vi samarbejder med mange af de samme partnere, og det er derfor vigtigt, at vi koordinerer.

12.00 Det er blevet tid til frokost på den lokale restaurant. Normalt spiser jeg min madpakke på altanen og nyder at følge med i livet på gaden, men i dag har vi gæster, og så spiser vi mad på den lokale biks. I dag får jeg chipsi maia – det er en slags æggekage med pomfritter. Slang-navnet for retten er ”beton,” og det er vist ret sigende. 

14.05 Jeg deler julegaver ud til de ansatte, og jeg har prøvet at skrive meningsfulde individuelle kort. Sådan gør man jo ofte i Danmark, men flere af de ansatte bliver meget rørte. Det har de ikke prøvet før – at arbejdspladsen sådan giver dem en gave og siger tak for indsatsen. 

17.10 Forbereder mig til i morgen, hvor der skal løbes i Stone Towns gader. For fem år siden var Danmission med til at starte ”Kimbia Bila Shaka,” der oversat til dansk betyder ”Løb uden frygt” – et løb, der netop sætter fokus på kvinders ret til at bevæge sig frit og uden frygt. Samarbejdet startede med udgangspunkt i syskolen Upendo, som Danmission støtter, men har udviklet sig til at blive et selvstændigt løb. I år har vi inviteret 10 religiøse ledere med fra Zanzibar Interfaith Center (ZANZIC) for at sætte fokus på, at religion ikke begrænser kvinders ret til at bevæge sig. Imamer, præster og repræsentanter fra muftiens kontor vil komme med på den korte femkilometers rute gennem byen. Der kommer TV-hold, og jeg gør mig klar til at fortælle om Danmissions arbejde med interreligiøs dialog. 

05.45 Så er vi klar til løb. Det er ikke alle, der er kommet til tiden – men vi håber, at de når det. Løbet starter, mens solen står op, for den skal ikke have været oppe i mange timer, før temperaturen når over 30 grader. Der er god stemning og høj musik til opvarmningen og forbløffende mange deltagere. Jeg får svedt sammen med de religiøse ledere, og vi laver sjov med, at vi burde gøre det noget oftere. Både for dialogen og for formens skyld.