Vi er mange – men vi vil gerne være endnu flere
Danmission har ca. 8000 støtter og frivillige i Danmark. Mennesker i alle aldre, som udfører mange forskellige slags frivilligt arbejde, og som til gengæld møder nye mennesker og gør noget, som giver stor mening. Uden det frivillige bagland kan Danmission ikke yde den indsats, vi gør, i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.
Som frivillig i Danmission er det muligt at bidrage på mange forskellige måder. Du kan bage kager til den årlige sommer- eller julecafé i din kirke, være frivillig til store events og indsamlinger som Årets Lucia Indsamling, sælge genbrugslys i dit lokalområde, være frivillig i Danmission Genbrug, blive foredragsholder eller volontør i udlandet.
Her kan du se nogle af de muligheder, der er for at blive frivillig i Danmission. Men du kan også kontakte Danmissions netværksteam for at høre, hvor du kan gøre gavn. Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig – eller ring til os.
Danmission Genbrug
Som frivillig i Danmission Genbrug kan du blive en del af det daglige liv i én Danmissions mange genbrugsbutikker. Du kan også blive lyssælger, frimærkeklipper eller være med til at arrangere events og indsamlinger fx i forbindelse med Årets Lucia Indsamling i din lokale genbrugsbutik. Læs mere om at blive frivillig i Danmission Genbrug her
Events & Indsamling
Går du med en eventmager i maven og lyst til at starte din egen indsamling? Eller måske har du lyst til at blive en del af den store støtteevent GospelAid, der hvert år i juni finder sted i Københavns centrum? Hvert år afholdes der en række større og mindre arrangementer rundt om i landet til fordel for Danmissions arbejde, og der er altid brug for frivillige til praktiske opgaver, til informationsarbejde og til planlægning og koordinering.
Giv en hånd med
Er du amatørfotograf, kagebager, historieinteresseret eller har du lyst til at åbne dit hjem for Danmissions gæster? Danmission har altid brug for ekstra hænder. Vi kan bruge dygtige amatørfotografer til at fotografere ved arrangementer og indsamlinger i kirker og genbrugsbutikker, eller husværter for de danske og udenlandske gæster, der rejser rundt i landet for at holde foredrag. Der er også altid brug for ekstra hænder til at brygge kaffe og bage kager til forskellige indsamlingsaktiviteter. Og vi kan bruge systematiske hænder til at pakke informationsmateriale og til at hjælpe med at sortere og registrere Danmissions mange historiske fotos. Kontakt os, hvis du har tid og lyst til at være med.
Del dine oplevelser – bliv foredragsholder
Vil du dele dine Danmission-oplevelser med din menighed, skoleklasser, foreninger og virksomheder mfl.? Har du har været udsendt for Danmission eller på en rejse arrangeret af Danmission, så har du sikkert gode historier at fortælle om det arbejde, Danmission er med i. Du kan også fortælle om Danmissions arbejde her i landet, som du er en del af. Se mere her
Rejs ud med Danmission
Har du mod og lyst til at yde en frivillig indsats i udlandet? Så kan du blive udsendt som provstivolontør til Tanzania, Zanzibar, Cambodja, Myanmar eller Libanon.