Økonomi
Danmissions arbejde ude i verden finansieres hovedsageligt af støtte fra private givere, fonde og overskuddet fra Danmission Genbrug
Danmissions arbejde ude i verden er gennem mere end 200 år blevet støttet af både enkeltpersoner, foreninger, kirker og virksomheder. Flere betænker også Danmission i deres testamente. I 2025 udgjorde gaver og arv omkring 7,5 millioner kroner.
Danmission driver 67 genbrugsbutikker, der i 2025 bidrog med et overskud på 13,2 millioner kroner til Danmissions arbejde.
Siden 2018 har Danmission haft en Strategisk Partnerskabsaftale (SPA) med det danske Udenrigsministerium. Aftalen betyder, at Danmission hvert år modtager et fast beløb til støtte for arbejdet ude i verden. Udover denne aftale får Danmission løbende bevillinger til sit arbejde fra blandt andet EU og andre institutionelle donorer.
I 2025 havde Danmission samlede indtægter på 98,5 millioner kroner. Midlerne går til arbejdet for en mere retfærdig og bæredygtig verden. De midler, der ikke går direkte til vores internationale og nationale indsatser, bruger vi på at opretholde en effektiv organisation. Vi understøtter og udvikler vores arbejde eksempelvis gennem drift af genbrugsbutikker og via fundraisingaktiviteter, der indbringer betydelige midler til vores arbejde. I 2025 brugte Danmission i alt 43,3 millioner kroner på programarbejdet. Heraf blev 37,3 millioner kroner anvendt på arbejdet ude i verden.
I Danmission har vi et løbende fokus på at holde udgifterne til administration så lave som muligt. I de senere år har udgifterne til administration udgjort omkring fem procent af de samlede indtægter.
Hvor kommer pengene fra?

Hvad bruger vi pengene på?

