Hiba mistede sin mand, men fandt et nyt fællesskab

Hiba Marwan Mousleh var gravid med sin yngste søn, da hendes mand forsvandt.

Tolv år senere – efter 13 års borgerkrig og blot 11 dages kup – vågnede Hiba Marwan Mousleh til nyheden om, at Assad-regimet var faldet. Præsidentpaladset stod i brand, mens syrerne jublede i gaderne. Politiske fanger blev løsladt, og flygtninge kunne igen sætte kursen hjem.

Hiba Marwan Mouslehs spinkle håb om, at hun ville gense sin mand, som havde siddet fængslet gennem alle disse år, var allerede slukket. Men hendes sønner, 12-årige Mohamed, 14-årige Jawad og 15-årige Jamal, sad klistret til fjernsynsskærmen og spejdede efter deres far blandt fangerne, der vaklede ud af regimets hermetisk lukkede torturfængsler.

“Jeg havde forberedt mig på, at min mand måske ikke længere var i live. Men mine børn håbede stadig,” fortæller Hiba Marwan Mousleh.

De første år efter sin mands forsvinden husker Hiba kun i glimt. Uden held opsøgte hun lokale domstole og myndigheder for at lede efter spor efter ham i retsvæsenet og syriske fængsler. Nogle dage nåede hun ikke engang hjem igen, men blev vækket på gaden af sin familie, der måtte bringe hende tilbage i sikkerhed.

”Jeg var isoleret fra verden. Min familie måtte træde til og hjælpe, for jeg var ude af stand til at tage mig af mig selv og min yngste søn, og jeg husker faktisk næsten ikke hans første leveår,” fortæller hun.

En dag gik det op for hende, hvor desperat hendes børn manglede ikke bare deres far, men også deres mor.

”Jeg indså, at mine børn voksede op uden nogen forældre til at støtte dem. Så besluttede jeg at søge psykisk hjælp.”

Plads til sundhed og værdighed
Hiba Marwan Mousleh er én af over 100 syriske kvinder fra lokalsamfund i hovedstaden Damaskus og landdistrikter omkring hovedstaden, der har deltaget i workshops om sundhed og psykosocial støtte organiseret af Danmissions lokale partner Det Mellemøstlige Kirkeråd (MECC).

På workshoppene får kvinderne psykosocial støtte og viden om både fysisk og mental sundhed – alt fra mammografier, ernæring og medicin til stresshåndtering.

Den slags samtaler er langt fra en selvfølge i Syrien, hvor kvinders velvære og værdighed længe har måttet vige pladsen for ren overlevelse, fortæller Lily Hjeir, der er projektleder i Det Mellemøstlige Kirkeråd.

”Syriske kvinder lever med enorme udfordringer: fattigdom, isolation og smerte efter årtiers ufred. Vores indsats fungerer som en livline og genskaber værdighed gennem adgang til basal sundhedspleje, mad og hygiejneartikler, som mange ellers må undvære,” siger hun.

På workshoppene bliver kvinderne rustet til selv at være ressourcepersoner, der kan give viden videre til andre familier. De besøger hver fem familier i deres nærområde for at dele information og registrere medicinske behov, som de efterfølgende rapporterer tilbage til MECC.

Herefter har projektteamet og sundhedspersonale uddelt 500 hygiejnekits, 1.000 fødevarepakker og 500 medicinkits til i alt 600 kvinder i lokalsamfund, hvor sundhedsvæsenet er svækket, og basale ydelser er uden for rækkevidde for mange familier.

”På den måde er det en helhedsorienteret tilgang, der både styrker kvindernes modstandskraft og imødekommer konkrete fysiske og økonomiske behov i familierne,” fortæller Lily Hjeir.

Et plaster på såret
For Hiba Marwan Mousleh blev forløbet et vendepunkt. Et rum til at hele og et fysisk og mentalt ”plaster på såret”, forklarer hun.

”Jeg lærte at slappe af, tage vare på mig selv og elske mig selv igen, så jeg også kunne tage mig af og elske mine børn. Jeg skrev noter om det, lægerne fortalte under sessionerne, og læste dem igen, når jeg kom hjem. Jeg begyndte at bruge de øvelser, vi lærte til at håndtere stress, og de virkede,” fortæller hun.

I den usikre tid efter Assad-regimets fald blev det tydeligt for Hiba, at hendes mand sandsynligvis ikke ville vende tilbage. Netop i den periode blev støtten afgørende, fortæller hun.

”Det var især hårdt at høre om, hvordan fanger blev tortureret i fængslerne, og forestille sig, hvad min mand måske havde gennemlevet. Men jeg lærte, hvordan jeg kunne forholde mig til den erkendelse og leve videre.”

I dag er Hiba Marwan Mousleh stadig ved at samle stumperne af det liv, der kollapsede, da hendes mand forsvandt. Hun og Syrien står sammen i et vadested. For selvom en ny regering har konsolideret sig selv, er fremtiden for syrerne fortsat usikker.

Vil landets nuværende overgangspræsident, den tidligere islamist Ahmed al-Sharaa, indfri løfterne om fred, demokrati og beskyttelse af minoriteter? Kan den nye regering holde sammen på landet, eller risikerer etnisk, religiøs og sekterisk splittelse endnu engang at kaste syrerne ud i ufred og borgerkrig?

Sammenhængskraft på tværs af skel
I et Syrien præget af usikkerhed og svækkede institutioner spiller civilsamfund og religiøse aktører en central rolle, mener Kirsten Auken, regionschef for Danmission i Mellemøsten.

”Dér, hvor formelle institutioner er svækket eller helt brudt sammen, kan de træde til. De sikrer adgang til nødhjælp og støtter mennesker, der risikerer at blive efterladt i et system helt uden beskyttelse.”

Og selvom indsatsen ikke ændrer Syriens store strukturelle udfordringer, gør den en konkret forskel for kvinder som Hiba, der kan genvinde fodfæstet i en usikker tid.

”Når vi støtter kvinder fysisk og mentalt i deres helingsproces, handler det ikke kun om sundhed, men om rettigheder og deltagelse. Vi arbejder med en tilgang, som giver kvinderne mulighed for at tage ansvar for sig selv, deres familier og deres lokalsamfund, også længe efter den konkrete hjælp er givet,” siger Kirsten Auken.

”Det er vigtigt for at genopbygge både modstandskraft og social tillid i et samfund, der i årevis er blevet revet fra hinanden.”