Giv skoletasker til børn i Cambodja

I denne tid begynder endnu en årgang af børn i Danmark i skole. En dag fyldt med forventning, nye skoletasker, spidsede blyanter og sommerfugle i maven.

Men sådan ser virkeligheden ikke ud for alle børn. I det nordlige Cambodja har væbnede sammenstød i grænseområderne mellem Cambodja og Thailand tvunget tusindvis af familier på flugt. For mange børn betyder det en hverdag uden skolegang, faste rutiner og trygge rammer.

Derfor hjælper vi børn med skoletasker, bøger og undervisningsmaterialer, så de kan fortsætte deres skolegang, få lov til at være børn og se frem mod noget bedre.

Et kit med skoletaske og materialer
38 kr.

Giv en skoletaske med materialer som blyanter, kuglepenne, bøger og blyantspidser til et barn.

Skolematerialer til 7 børn
62 kr.

Giv skolematerialer som bøger, notesblokke, blyanter, kuglepenne og blyantspidser til 7 børn.

Tre skoletasker med materialer
114 kr.

Giv skoletasker fyldt med materialer som blyanter, kuglepenne, bøger og blyantspidser til tre børn.

9-årige Chetra legede udenfor, da han hørte lyden af fly efterfulgt af et højt brag. Kort efter flygtede han, sammen med sine forældre, væk fra urolighederne i grænseområdet mellem Cambodja og Thailand. Med sig tog han én ting: sin skoletaske.  

I dag bor han med sine forældre i en midlertidig flygtningelejr, og selvom hverdagen er usikker, er skolen et fast holdepunkt. Hans yndlingsfag er matematik. Med hjælp fra Danmission har vores partnere uddelt undervisningsmaterialer og skoletasker, så børn som Chetra kan fortsætte deres skolegang.

Tak, fordi du er med til at gøre en forskel. 

Du kan også støtte her:

Sådan bruger vi din gave

Hvis vi modtager flere midler, end projektet aktuelt kræver, vil din gave i stedet blive brugt, hvor den gør mest gavn. På den måde er du med til at gøre en forskel – uanset hvor behovet opstår.