Det var tredje gang, 71-årige Carsten Bigum bevægede sig ned i den lokale Danmission Genbrug i Ulstrup i Midtjylland, at han fik et tilbud, som skulle forandre hans liv.
Han stod med 65 flyttekasser og et helt livs nips, møbler og service, som han ikke havde plads til i den nye, mindre lejlighed. Han løb i pendulfart mellem lejligheden og den lokale genbrug, og da dørklokken lød for tredje gang, og Carsten Bigum igen trådte ind i butikken, spurgte de, om han kunne have lyst til at blive frivillig.
”Det havde jeg på ingen måde overvejet, men jeg tænkte heller ikke, at det var en tosset idé,” fortæller Carsten Bigum om spørgsmålet, han fik en oktoberdag i 2023.
De indgik en aftale. En prøveperiode på en måned og med lovning på, at de frivillige ikke ville kigge skævt til ham, hvis han fandt ud af, at det med at være genbrugsfrivillig ikke var sagen for ham. Hvordan den måned gik, vender vi tilbage til.
65 flyttekasser
Egentlig havde Carsten og hans kone, Mia, boet i København hele deres liv. De havnede i Ulstrup, fordi de ønskede at være tættere på deres børn og børnebørn i Hinnerup og Aarhus. Dét ønske blev forstærket, da Mia fik diagnosen Alzheimers.
”Sygdommen var aggressiv. Men hun var ganske fornuftig. Hun ville bare nyde tilværelsen og fortsætte alting, som vi plejede. Men den lange køretur mellem vores hjem i København og Jylland fik os til at spekulere på, om det var tid til at flytte,” fortæller Carsten.
Lejligheden på Østerbro i København blev pakket sammen, og flyttemænd transporterede hele deres materielle liv til Jylland.
At pakke flyttekasser ud var ikke øverst på Carsten og Mias to do-liste. Og helt nederst stod de, da Mia faldt og brækkede lårbenshalsen. Operationen gik godt, men forværrede sygdommen, og hun døde en måned efter.
”Jeg var nede i kulkælderen og stod dér med min sorg, og hvad der føltes som et hav af flyttekasser.”
En ny familie
En rum tid efter Mias død og en tiltrængt ferie med børn og børnebørn begyndte Carsten at finde overskuddet til at gå i gang med at pakke de mange flyttekasser ud.
”Jeg var langt nede efter min kone døde, men dog klar over, at jeg ikke opnåede noget ved at mure mig inde og holde mig væk fra livet. For livet fortsætter, og man skal ud i det. Så da jeg fik tilbuddet om at være frivillig, tænkte jeg, at det kunne være en chance for at bryde ensomheden og de negative tanker,” siger Carsten og holder en pause:
”Men jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle gå så godt!”
Der er flere grunde til, at Carsten er begejstret for at være blevet frivillig i genbrugsbutikken i Ulstrup. Arbejdet gør, at han, med egne ord, ”ikke dalrer rundt og laver ingenting.”
For han har nok at se til i butikken. Han begyndte som chaufførmedhjælper hver onsdag eftermiddag. Men der gik ikke længe, før han fik tilbud om at komme med i butiksbestyrelsen. Og hurtigt var der snak om, at det da også var en skam, at butikken ikke var åben mandag og fredag formiddag.
”Ja, sådan gik det til, at jeg jo nu besætter mange af ugens vagter,” fortæller han.
Man kan altså nemt konstatere, at Carstens relativt korte tid som genbrugsfrivillig har været en succes. Og adspurgt, hvordan det er at være frivillig i Danmission Genbrug i Ulstrup, svarer han:
”Jeg føler, jeg har fået en slags familie. Vi hjælper hinanden, vi snakker sammen, og hvis man har udfordringer, man ikke selv kan løse, er her altid nogen, som har forstand på og magter at hjælpe med problemet. Det er en holdning, som er gennemgående for butikkens personale. Hvis vi har en kollega, som bliver syg, er det ikke nok for os at undvære vedkommende i butikken i sygdomsperioden. Så tager vi gerne hjem og besøger pågældende og sørger for, at de ikke keder sig eller er kede af det. Vi bekymrer os om hinanden.”
Det slog klik
En lørdag kort før julen 2023 stak Carsten hovedet ind i genbrugsbutikken, selvom han ikke var på vagt den dag. Han havde arbejdet i butikken i halvanden måneds tid og var nu nået til en flyttekasse med Mias tøj. I armene bar han to af hendes pelse, som han ønskede råd til, hvad han kunne gøre med. En kvinde, Carsten aldrig havde set før, stod bag kassen i butikken.
”Der skete noget med os begge to, da vi kiggede på hinanden. Hvis man har prøvet det, er man ikke i tvivl. Der var en øjeblikkelig kontakt. Vi var på bølgelængde. Jeg kunne mærke, jeg stod over for én, som både var kærlig, omsorgsfuld og forstående.”
Det meste af den lørdag gik med, at de to talte og drak kaffe sammen i butikken. Den snak blev til flere, og hen ad vejen begyndte de at tage ud af at spise middage på ”omegnes kroer.”
”Tænk sig, jeg anede ikke, hun eksisterede før den lørdag,” udbryder Carsten.
Anne, hedder kvinden, som Carsten kalder for sit livs nye lys. De to er nu kærester og har netop budt mopsen Bessie velkommen i deres fælles hjem i den lille landsby Gerning tæt ved Bjerringbro. Noget andet, de deler, er mandagsvagten i butikken.
”Det kan jo forklare, hvorfor det er så rart at være i butikken – i hvert fald om mandagen,” griner Carsten.
I Danmission Genbrug har vi 2.000 frivillige i vores 66 butikker fordelt over hele landet. Overvejer du at blive en del af fællesskabet? Så læs mere på vores hjemmeside
Vil du være frivillig i Danmission Genbrug?
I Danmission Genbrug har vi 2.000 frivillige i vores 66 butikker fordelt over hele landet. Overvejer du at blive en del af fællesskabet? Så læs mere her