Afgående generalsekretær: Jeg fik som barn en kæmpestor gave af Danmission, og forhåbentlig har Danmission nu fået lidt tilbage

Kristian Sloth, hvorfor søgte du jobbet som generalsekretær for Danmission for fire og et halvt år siden?
”Jeg havde faktisk ikke selv set, at Danmission søgte en generalsekretær, men blev gjort opmærksom på det og opfordret til at søge stillingen. Jeg var i tvivl, om jeg var den rette kandidat og spurgte også bestyrelsen, om de nu var sikre på, at det var sådan én som mig, de ville have. Men det kunne jeg mærke på dem, at det ville de gerne, og jeg mærkede også et klart og oprigtigt ønske om at genopfinde Danmission og reformere organisationen. Det var en enormt spændende opgave, som lagde op til at sætte mine erfaringer med forandringsledelse i spil. Det var en kæmpe opgave. Forhåbentlig har Danmission fået noget godt ud af det.”

Hvordan vil du beskrive den organisation, du mødte, da du tiltrådte som generalsekretær?
”Da Morten (formand for Danmission, Morten Skrubbeltrang, red.) og jeg begyndte i Danmission, var det lidt som at starte på en frisk. Vi så en organisation, som blev trukket i flere retninger, og hvor der var rigtig mange dagsordener, strømninger, sprog, kulturer og måder at arbejde på. Forskelligheder behøver ikke at være negative, men det, vi kunne se, var, at det skadede organisationen, at der ikke var en fælles retning. Så vores opgave blev at samle organisationen omkring en fælles vision og en teologisk og kirkeligt forankret missionsforståelse, som gennemsyrer både vores programstrategi og vores organisatoriske set-up.”

Hvilken forandring ser du, at der er sket i organisationen i din tid som generalsekretær?
”Jeg tør godt sige, at der er sket en meget stor forandring, og at der er sat gang i en forandringsproces, som stadig fortsætter. Men jeg vil med det samme understrege, at det ikke er en forandring, jeg har skabt. Jeg har været med til at lægge en linje og fastholde den vision, som vi i organisationen har arbejdet os frem til. Men jeg har gjort det i samarbejde med bestyrelse, repræsentantskab, medarbejdere og bagland og ikke mindst med Morten Skrubbeltrang, som blev valgt første gang stort set samtidig med, at jeg tiltrådte. Det samarbejde har været helt afgørende for, at vi er nået dertil, hvor vi er; et sted, hvor Danmission står meget stærkt og samlet, både organisatorisk og økonomisk.”

Generalsekretær Kristian Sloth byder velkommen – ”asante” – til de otte gæster, der var fløjet ind fra det østafrikanske land Tanzania til Danmissions repræsentantskabsmøde i september 2023. Foto: Søren Kjeldgaard

Rektor på Nyakato Bibelskole og præst i den lutherske kirke i Tanzania, Mimii Brown, og professor ved Tumaini University Makumira, Faustin Mahali, overgiver en gave til generalsekretær, Kristian Sloth, som tak for invitationen og gæstfriheden til repræsentantskabsmøde. Foto: Søren Kjeldgaard

Et klart kristent udgangspunkt

Prøv at sætte nogle flere ord på processen med at skabe en ny vision, og hvordan den afspejler sig i arbejdet.
”Da jeg tiltrådte, var der opstået en form for siloer, så en del af organisationen og arbejdet var klart kirkeligt og teologisk forankret, mens andet havde udviklet sig en meget mere sekularistisk retning. Der var endda formuleret to forskellige strategier for de to måder at arbejde på. Vi satte os for at bryde de siloer ned og lave en fælles strategi, som er kristent teologisk funderet hele vejen igennem. Det betyder, at den teologiske refleksion går på tværs af alt vores arbejde og vores tre indsatsområder: kontekstuel teologi for tro og social handling, dialog og fred samt godt forvalterskab.”

Hvordan kommer det til udtryk?
”Når vi arbejder med at sikre, at fattige mennesker får adgang til vand, jord og andre naturressourcer og samtidig behandler ressourcerne bæredygtigt, så er det for eksempel med afsæt i en teologisk tænkning omkring skabelse og forvalterskab. Og når vi arbejder med fred og dialog, er det med et klart kristent udgangspunkt.”

Kan du give et eksempel på en oplevelse med Danmissions arbejde, hvor du kunne se det kristne fundament og Danmissions historie virke positivt sammen med den nye måde at arbejde på?
”For lidt over to år siden var jeg i Syrien og besøgte blandt andet et hospital i byen Nebk. Det var et hospital, danske missionærer havde bygget for 77 år siden. Under vores besøg kom et par gamle kvinder hen og hilste på os på dansk. De kunne huske nogle af de sidste missionærer, der havde været udsendt dertil. Man kunne mærke, at missionsarbejdet havde gjort stort indtryk. Jeg mødte også religiøse ledere fra forskellige kirkeretninger og religioner, som havde ydet nødhjælp sammen under borgerkrigen. Krigen og rædslerne havde forenet dem, og Danmissions dialogarbejde var en afgørende komponent i den proces. Det er noget, vi skal fortsætte med. Vi skal italesætte det, vi er fælles om, jøder, kristne, muslimer, og gøre det til virkelighed. Og i Syrien så jeg, at det kan lade sig gøre.”

I 2021 besøgte generalsekretær Kristian Sloth et sønderbombet Damaskus i Syrien. Foto: Kristian Sloth

Under turen til Syrien besøgte generalsekretær Kristian Sloth og daværende regionsrepræsentant for Mellemøsten, Line Ramsdal, blandt andet Danmissions dialogprojekter. Foto: Kristian Sloth

At være kirke i fællesskab

Du har arbejdet målrettet på at lave og implementere en engagements- og kommunikationsstrategi. Det kan godt lyde lidt abstrakt. Hvad handler det om?
”Det handler om at føre traditionen og Danmissions dna ind i en ny tid. Missionsarbejde har altid handlet om at skabe kontakter på tværs af geografiske skel og være kirke sammen. I nogle år troede vi måske, at vi kunne gøre det ved hjælp af internet og sociale medier. Men hvis vi skal forstå, hvad der foregår blandt vores partnere, og vi skal lære af hinanden, så skal vi være fysisk sammen. Derfor har vi etableret fire nye landekontorer, hver med en programchef og en kommunikationsmedarbejder. Det betyder, at vi reelt følges med vores partnere i hverdagen, og det betyder, at vi nu har mulighed for at sende langt flere danskere ud for at opleve, hvordan Danmissions arbejde gør en forskel – og få en konkret oplevelse af, hvad det vil sige at være mennesker og kirke i fællesskab. Jeg tror, at vi på den måde fremover kan skabe engagement blandt flere danskere, ikke mindst flere unge.”

Du har nævnt som noget centralt, at Danmission står stærkt økonomisk. Hvorfor er det vigtigt?
”Med en stærk økonomi kan vi fastholde den uafhængighed af store donorer, som betyder, at vi kan lave udviklingsarbejde på vores måde – og på vores stærke kristne grundlag. Vi skaffer 75 procent af vores indtægter selv gennem genbrugsbutikkerne, indsamlinger og testamenterede gaver. Jeg tror ikke, at der findes nogen anden dansk aktør, som arbejder internationalt og med fattigdom, der kommer i nærheden af det tal.”

Du har været generalsekretær i 4 ½ år, og det går godt. Hvorfor stopper du nu?
”Når man arbejder med forandringsledelse, giver det god mening at stoppe, når man har sat en proces i gang og på skinner. Jeg er ved at være lidt træt af at høre mig selv sige de samme ting, så mon ikke også det gælder medarbejderne? Og så passer det meget smukt med, at jeg også som barn var 4 ½ år i Danmission – eller dengang Det Danske Missionsselskab – da mine forældre var udsendt til Tanzania. Det var en fantastisk gave, som har formet mit verdensbillede og mit arbejdsliv. Forhåbentlig har jeg gennem de sidste 4 ½ år fået givet Danmission noget godt igen.”

Hvad har du så i denne omgang fået med fra din tid hos Danmission?
”Min tid i Danmission har givet mig en ny bevidsthed om skyggesiderne af sekularisering. Det er blevet tydeligere for mig, at vi risikerer at miste noget værdifuldt i vores del af verden, hvis vi insisterer på at fjerne religion fra det offentlige rum og de fælles anliggender. I Danmark er det nærmest imod tidsånden at insistere på, at tro har noget væsentligt at bidrage med, også til fællesskabet. Men mine møder med Danmissions partnere og vores mange drøftelser i organisationen har overbevist mig om, at vi i det kolde protestantiske nord er ved at ryge for meget over i en ekstrem. Man kan sige, at jeg har været offer for Danmissions mission – eller rettere en glad modtager.”