KONTAKT ANSØG

Oplev verden helt tæt på – rejs ud som Global Fortæller

Drømmer du om at mærke Tanzanias røde jord og hvide sand under fødderne og spotte vilde dyr på safari i Serengeti? Så bliv en del af Danmissions rejse- og formidlingsprogram Globale Fortællere!

Som Global Fortæller får du en unik mulighed for at rejse ud i verden, opleve en spændende kultur og bringe globale perspektiver med hjem til Danmark gennem workshops og formidling. Vores rejse- og formidlingsprogram tager dig med på seks ugers rundrejse i Tanzania i efteråret 2026, hvor du rejser sammen med en mindre gruppe på 4-8 danske unge.

Som Global Fortæller bliver du en del af Danmissions arbejde for at skabe en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden, og du bliver del af et fællesskab, der bygger på dialog, bæredygtighed og kristne værdier.

Bliv Global Fortæller og en knivskarp formidler
Efter rejsen fortsætter dit eventyr med en to-måneders Danmarksturné. Her holder du workshops sammen med minimum én anden Global Fortæller – typisk i teams på to til tre personer – for konfirmander, efterskoler og andre interesserede. Du vil lære at formidle dine oplevelser knivskarpt og bringe unge og ældre tættere på verden, som du selv har oplevet den.

Programmet er oplagt for dig, der holder sabbatår eller tager en pause fra studiet, og giver dig kompetencer, der rækker langt ud over din rejse. Læs mere her om, hvem der kan blive Global Fortæller.

Hvem er Danmission?
  • Danmission er en folkekirkelig organisation, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.    
  • Globale Fortællere er vores rejse- og formidlingsprogram for unge mellem 18 og 30 år.

Oplev verden helt tæt på – rejs ud som Global Fortæller

Drømmer du om at mærke Tanzanias røde jord og hvide sand under fødderne og spotte vilde dyr på safari i Serengeti? Så bliv en del af Danmissions rejse- og formidlingsprogram Globale Fortællere!

Som Global Fortæller får du en unik mulighed for at rejse ud i verden, opleve en spændende kultur og bringe globale perspektiver med hjem til Danmark gennem workshops og formidling. Vores rejse- og formidlingsprogram tager dig med på seks ugers rundrejse i Tanzania i efteråret 2026 sammen med fem andre danske unge.

Som Global Fortæller bliver du en del af Danmissions arbejde for at skabe en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden, og du bliver del af et fællesskab, der bygger på dialog, bæredygtighed og kristne værdier.

Bliv Global Fortæller og en knivskarp formidler
Efter rejsen fortsætter dit eventyr med en tomåneders Danmarksturné, hvor du og din makker holder workshops for konfirmander, efterskoler og andre interesserede. Du vil lære at formidle dine oplevelser knivskarpt og bringe unge og ældre tættere på verden, som du selv har oplevet den.

Programmet er oplagt for dig, der holder sabbatår eller tager en pause fra studiet, og giver dig kompetencer, der rækker langt ud over din rejse. Læs mere her om, hvem der kan blive Global Fortæller.

Hvem er Danmission?
  • Danmission er en folkekirkelig organisation, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.    
  • Globale Fortællere er vores rejse- og formidlingsprogram for unge mellem 20 og 30 år.

Sådan er forløbet

  • Send din ansøgning
    Vil du gerne være Global Fortæller, så skriv en mail til globale-fortaellere@danmission.dk, så får du besked så snart vi åbner for ansøgninger til efteråret 2026.
  • Samtale
    Vi indbyder alle relevante ansøgere til en samtale. Til samtalen vil vi gerne lære dig lidt bedre at kende og høre mere om, hvorfor du gerne vil være Global Fortæller.
  • Introdag
    Som ny Global Fortæller skal du deltage på en introdag i enten Aarhus eller København, hvor I får tid til at lære hinanden at kende, får indblik i rejsemålet og får mere at vide om forløbet.
  • Rejseforberedelse
    Lige op til afrejse samles I i 4-5 dage med rejseforberedelse ved Danmissions hovedkontor i Hellerup. Her bor I sammen i en gæstelejlighed og bliver klædt godt på til rejsen. Vi gennemgår blandt andet program og sikkerhed og sætter fokus på teambuilding, så I som gruppe får en god start. I bliver også undervist i at indsamle materiale, mens I er afsted, så i er forberedt til at kunne formidle jeres oplevelser, når I kommer hjem.
  • Rejsen
    Nu er I klar til at rejse – og I er afsted i omkring seks uger. På rejsen oplever I landets kultur og historie, møder mennesker med forskellige baggrunde og får indblik i Danmissions arbejde med fredsskabelse, dialog og bæredygtighed.
  • Workshopforberedelse
    Efter rejsen – og et par fridage – skal vi i gang med at forberede de workshops, I skal afholde på jeres turné rundt i Danmark. I bliver undervist i målgrupper og får forskellige redskaber og værktøjer til at udvikle en workshop. Danmission sætter rammen for workshoppen, og I skal bl.a. bidrage med billed- og videomateriale, personlige historier fra rejsen samt være med til at udvikle kreative aktiviteter.
  • Workshopperiode
    På forløbets anden store rejse går turen rundt i Danmark i ca. otte uger. Sammen med dit team skal du besøge blandt andre konfirmandhold, efterskoler og seniorarrangementer. Her skal I holde jeres workshops – og bringe både unge og ældre tættere på den store verden, I netop selv har oplevet på helt tæt hold.
  • Afslutning af forløbet
    Forløbet afsluttes med nogle dage på Danmissions hovedkontor, hvor vi evaluerer, hygger og siger farvel. Efter forløbet bliver du en del af Danmissions Ungenetværk, der blandt andet arbejder med kirkeligt ungdomsarbejde for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Danmark og i verden.
Vis mere Vis mindre

Praktisk info

  • Få besked, så snart vi åbner for ansøgninger til at blive Global Fortæller til efteråret 2026: skriv en mail til globale-fortaellere@danmission.dk
  • Egenbetaling: 19.995 kroner – som skal betales i to rater (10.000 kr. indbetales 3/6 og 9.995 indbetales 3/8)
    Egenbetalingen dækker: Flybilletter, visum, rejseforsikring, tilskud til turistoplevelser (fx safari), transport og kost og logi på rejsen. Derudover dækker egenbetalingen transport og kost og logi i hverdagene i Danmark under workshopperioden.
  • Løn: Du modtager løn svarende til udeboende SU (7.086,00 kr. pr. måned) i oktober og november for arbejdet i workshopperioden
  • Medlemsskab: Bliver du ansat som Global Fortæller, skal du være medlem af Danmission. Et medlemskab koster 125 årligt, og du kan melde dig ind her.

Vigtige datoer

  • Programperiode: 11. august til 4. december 2026.
  • Ansøgningsfrist: 6. maj 2026
  • Samtaler afholdes: Uge 20 og 21, 2026
  • Introdag: den 9. eller 10. juni, 2026
  • Rejseforberedelse: 4-5 dage i uge 33, 2026
  • Rejseperiode i Tanzania: Fra uge 34 til og med uge 39, 2026
  • Workshopforberedelse: Uge 40, 2026
  • Workshopperiode i Danmark: Fra uge 40 til og med uge 49, 2026 (du har efterårsferie i uge 42 og i uge 49 er der afslutningsdage) 

Global Fortæller: Efterår 2026

  • Få besked, så snart vi åbner for ansøgninger til at blive Global Fortæller til efteråret 2026: skriv en mail til globale-fortaellere@danmission.dk
  • Programperiode: 10. august til 2. december 2026. Vi holder introdag i uge 24
  • Ansøgningsfrist: 29. april 2026
  • Samtaler afholdes: Uge 19 og 20, 2026
  • Rejseperiode i Tanzania: Fra uge 34 til og med uge 39, 2026 
  • Workshopperiode i Danmark: Fra uge 40 til og med uge 48, 2026 (uge 40 er forberedelsesuge, og du har efterårsferie i uge 42) 
  • Egenbetaling: 19.995 kroner 
    Egenbetalingen dækker: Flybilletter, visum, rejseforsikring, tilskud til turistoplevelser (fx safari), transport og kost og logi på rejsen. Derudover dækker egenbetalingen transport og kost og logi i hverdagene i Danmark under workshop-perioden
  • Løn: Du modtager løn svarende til udeboende SU (7.086,00 kr. pr. måned) i workshopperioden
  • Medlemsskab: Bliver du ansat som Global Fortæller, skal du være medlem af Danmission. Et medlemskab koster 125 årligt, og du kan melde dig ind her.

Rejsen til Tanzania 2026

Mærk Tanzanias røde jord og Zanzibars hvide sand under fødderne. Rejs i bus gennem bjergrige landskaber, og spot vilde dyr på safari i nationalparken Serengeti.

Som Global Fortæller tager du på seks ugers rejse tværs gennem Tanzania fra øgruppen Zanzibar i øst til Victoriasøen i nordvest. Sammen med 3-7 andre danske unge besøger du Danmissions projekter og lokale partnere på tæt hold. Første stop er Zanzibar, hvor I oplever tanzaniansk kultur og bliver klogere på Danmissions arbejde. Herefter fortsætter turen med færge til Dar Es Salaam og videre med bus til Usambara-bjergene til byen Lushoto. Rejsen går videre til Arusha, hvorfra I tager på safari i Serengeti, inden I afslutter i Mwanza ved Victoriasøen.

Undervejs får du et unikt indblik i Danmissions arbejde med fredsskabelse, dialog og bæredygtighed, samtidig med at du oplever Tanzanias natur, kultur og mennesker på nært hold.

Læse mere under FAQ – Rejsen til Tanzania her!

Rejsen til Tanzania

Mærk Tanzanias røde jord og Zanzibars hvide sand under fødderne. Rejs i bus gennem bjergrige landskaber, og spot vilde dyr på safari i nationalparken Serengeti.

Din tid som Global Fortæller begynder med seks ugers rundrejse fra øgruppen Zanzibar i øst til Victoriasøen i det nordvestlige Tanzania. Sammen med 3-7 andre danske unge rejser du tværs gennem Tanzania og møder Danmissions partnere og projekter på helt tæt hold.

Undervejs på rejsen kommer I helt tæt på den tanzanianske kultur, og I får et indblik i Danmissions arbejde med fredsskabelse, dialog og bæredygtighed.

Læse mere under FAQ – Rejsen til Tanzania her.

Workshopperioden i Danmark

Forløbets anden store rejse bringer jer rundt i hele Danmark. Sammen med en til to af de andre Globale Fortællere skal du bl.a. besøge konfirmandhold, efterskoler og seniorarrangementer. Her skal I holde workshops af 1,5 times varighed – og bringe både unge og ældre tættere på den store verden, I netop selv har oplevet på helt tæt hold.

Perioden løber over otte uger, hvor I holder workshops i hverdagene og holder fri i weekenderne. I skal køre rundt i landet i biler, som bliver stillet til rådighed af Danmission, og bor i perioden hos værtsfamilier i hverdagene og hjemme i weekenderne.

I bliver grundigt klædt godt på til at holde workshops for forskellige målgrupper. Forud for Danmarksturnéen har har vi nemlig en uge med workshopforberedelse, hvor vi omsætter jeres oplevelser og indtryk fra rejsen til en engagerende workshop.

Læs mere under FAQ – Workshopperioden i Danmark her!

Eller book en workshop med Globale Fortællere her.

FAQ

Du skal være minimum 18 år gammel for at blive Global Fortæller. Du har formentlig for nyligt afsluttet din ungdomsuddannelse eller gør det i år, eller måske holder du sabbatår, pause fra studiet eller lignende.  

  • Du skal kunne tale engelsk og have mod på at gøre det. 
  • Du skal have kørekort, da de Globale Fortællere i workshop-perioden selv kører rundt i landet i Danmissions biler.  
  • Du er nysgerrig, åben og engagerer dig i dialogen med dem, du møder.
  • Du har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor du kommer til at møde mange forskellige mennesker i alle aldre og med tilgange til livet, som ikke nødvendigvis minder om din egen tilgang.
  • Du har lyst til at formidle og fortælle om dine oplevelser både gennem workshops og sociale medier.
  • Du er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver. 
  • Du er god til og har lyst til at samarbejde.
  • Du er fleksibel og omstillingsparat. Selv den bedste planlægning kan ikke tage højde for uforudsete hændelser og ændrede planer. Tålmodighed, positivitet og godt humør vil derfor være vigtige kvaliteter, både når du rejser i Tanzania og senere i Danmark. 
  • Du har mod på og lyst til at repræsentere en kirkelig organisation. Både på rejsen til Tanzania og i Danmark under workshop-perioden.

Tro er en personlig sag, og i Danmission måler vi ikke folk på deres tro. Som Global Fortæller er det vigtigste, at du tør sætte dig selv i spil i mødet med andre mennesker og deres tro – og at du er tryg ved at bevæge dig ind i det religiøse rum, både fysisk og mentalt.

Det er også vigtigt, at du kan spejle dig i Danmissions værdigrundlag. Som en kristen organisation er udgangspunktet for vores arbejde, at tro har betydning for – og giver mening til – livet, og at tro spiller en rolle for rigtig mange mennesker i verden.

I Danmission tror vi på, at vi er skabt til fællesskab i forbundethed med naturen og hinanden, og at verdens uretfærdighed må mødes med kærlighedens gerninger. Vi møder alle mennesker og trossamfund med åbenhed, fordi vi tror på, at dialog mellem mennesker med forskellige livssyn og religioner er et vigtigt fundament for en fredelig, retfærdig og bæredygtig sameksistens.

På jeres rejse skal I bo på forskellige indkvarteringssteder, hvor standarden svarer til et hostel. Enkelte nætter skal du overnatte under anderledes forhold – for eksempel i telt eller hytte på savannen. Du skal være forberedt på, at eksempelvis toiletforhold er anderledes end dem, vi kender herhjemme, og at der nogle steder ikke er indlagt varmt vand. Du skal også forvente at dele værelse med andre. Danmission står for indkvarteringen, og det er en del af den samlede pris. 

Da rejsen bringer jer vidt rundt, skal du forvente en del transport. På jeres rejse kommer I primært til at rejse med bus på længere strækninger, både minibus med privat chauffør og offentlige busser samt i taxa eller tuk tuk i byerne. Du skal være forberedt på, at I enkelte dage vil bruge hele dagen på transport.  

Du kommer til at rejse i en gruppe med 3-7 andre Globale Fortællere. Når I lander, bliver I taget godt imod af en af Danmissions lokale medarbejdere, som sender jer godt videre på rejsen. Herefter vil I være tilknyttet lokale partnere, der kan hjælpe jer med stort og småt. Undervejs vil der være mulighed for (online-)samtaler med projektlederen hjemme fra Danmark.

Jeres dage på rejsen vil være meget forskelligartede. En dag på rejsen kan for eksempel se sådan ud:

  • I mødes med én af Danmissions partnere og får indsigt i de områder, Danmission arbejder med.
  • I er ude at besøge ét af Danmissions projekter og oplever Danmissions arbejde på tæt hold.
  • I bruger en hel dag på transport i lokale busser.
  • Søndag står den på gudstjeneste i den lokale kirke. Og det foregår ikke helt som i den lokale folkekirke i Danmark. Der er rytmer og festligt og farverigt tøj. Og det tager ofte lidt længere tid end i Danmark.
  • I tager på safari og oplever Tanzanias vilde og vidunderlige natur.
  • I holder fridag(e), hvor I selv bestemmer, om I vil slappe af og lade op eller på eventyr. Måske tager I på stranden eller går på opdagelse på det lokale marked. 

Danmission sørger for, at du er forsikret under hele perioden. 

Du skal selv sørge for og betale for at få de anbefalede vaccinationer inden afrejse. Rådfør dig med din praktiserende læge eller regionale vaccinationssteder om, hvilke vaccinationer du skal have.  

På introdagen sættes der tid af til at I i gruppen kan udfylde jeres visumansøgning. Prisen for et visum er en del af det beløb, du har indbetalt til Danmission forud for din rejse, og derfor får du refunderet pengene efterfølgende.

Mens du og din(e) Globale Fortæller-makker(e) rejser rundt og holder workshops, bor I hos værtsfamilier i hverdagene og hjemme i weekenderne. Værtsfamilierne sørger for både kost og logi. Værtsfamilier kan både være folk fra Danmissions bagland og netværk, efterskoler, eller måske nogle I jeres familie, som vil tilbyde kost og logi til dig og din(e) Globale Fortæller-makker(e). Når I en sjælden gang imellem selv skal stå for at købe jeres måltider, dækker Danmission udgifterne. 

Både før og efter rejsen bliver du klædt godt på til at dokumentere og fortælle om dine oplevelser. Du får undervisning i brug af SoMe og tips og tricks til at formidle dine oplevelser på Danmissions platforme. Efter rejsen får I tid til i fællesskab til at udvikle og planlægge jeres workshops, og I får hjælp og feedback på jeres arbejde undervejs. 

I en af de første uger af jeres workshopperiode vil I få supervision på jeres workshop. I samme uge mødes alle også til en dag med workshopevaluering, hvor der er plads til at dele oplevelser og udveksler erfaringer. 

En typisk dag under jeres workshop-periode byder på én eller flere workshops af halvanden times varighed, og du skal forvente transporttid frem og tilbage fra jeres værtsfamilier. Men der vil også være tid til sightseeing i det område, I besøger, og fritid, hvor du kan slappe af eller hygge med din værtsfamilie og makker(e).   

Du og din(e) makker(e) skal køre rundt i landet i en bil, der bliver stillet til rådighed af Danmission, så det er et krav, at du har et gyldigt kørekort. Når det bliver nødvendigt, at én af jer skal tage toget hjem fra en uge fyldt med workshops, dækker Danmission udgifterne.  

Du vil være tilknyttet programmet som Global Fortæller i 17 uger i alt – med start i august. Se de præcise datoer i boksen med praktisk information. Ud af de 17 uger vil omkring seks af ugerne bruges i Tanzania, og omkring otte uger bruges på at afholde workshops rundt i Danmark. I perioden kan du forvente, at dette er din fuldtidsbeskæftigelse i hverdagen. Rejseforberedelse forløber over 4-5 dage op til afrejse, og en uge bruges til at forberede workshops og 2-3 dage bruges på at afrunde forløbet, mens du vil holde fri i uge 42. 

Under rejsen skal du være forberedt på, at der er et fastlagt program hovedparten af dagene på jeres tur. Men der er også indlagt fridage i programmet, hvor du selv kan bestemme, om du vil slappe af og lade op eller gå på eventyr og opdagelse.  

Under workshopperioden har du fri i weekenderne. Der kan dog forekomme enkelte tilfælde af arbejdsopgaver i weekenderne. I hverdagene er der selvfølgelig også fritid ind imellem jeres workshops, hvor du kan holde fri og slappe af – enten i det område, hvor I afholder jeres workshop eller hjemme ved jeres værtsfamilie. Og så har du fri i efterårsferien. 

Der er en egenbetaling på 19.995 kr. for rejsen, som skal betales i to rater: 1. rate er 10.000 kr. og 2. rate er 9.995 kr.

Egenbetalingen dækker: Flybilletter, visum, rejseforsikring, tilskud til nogle turistoplevelser (bl.a. to dages safari), transport, kost og logi på rejsen. Derudover dækker egenbetalingen transport, kost og logi i hverdagene i under workshopperioden i Danmark. 

Du modtager løn svarende til udeboende SU (pt 7.086,00 kr. pr. måned) i oktober og november for arbejdet i workshopperioden.

Du skal selv betale for:  

  • vaccinationer 
  • transport til og fra introdagen  
  • transport til og fra lufthavnen i Danmark ifm. rejsen 
  • turistoplevelser, som ikke er en del af programmet (både i Tanzania og Danmark), egne fornøjelser og souvenirs.

Danmission er en folkekirkelig organisation, som arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. 

Vi arbejder for at fremme fred og demokrati og for at beskytte natur og klima. Vores arbejde er forankret i det kristne livssyn og i troen på, at dialog mellem mennesker kan skabe en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden.  

Danmission har en lang historie for at skabe folkelig forankring og opbakning til vores arbejde. Det gør vi bl.a. i vores genbrugsbutikker, der udgør den vigtigste kilde til Danmissions indtægter, og gennem folkekirker og lokale netværksgrupper landet over.  

For yderligere information og svar på store eller små spørgsmål kan du kontakte Mille Munk Gatting, som er projektleder for Globale Fortællere. Du kan få fat i Mille på telefon 41 999 335 eller mail globale-fortaellere@danmission.dk.

Vil du gerne reklamere for Globale Fortæller-programmet i din kirke, på din uddannelsesinstitution eller i en anden sammenhæng, så skriv til globale-fortaellere@danmission.dk – så sender vi noget materiale i din retning.

Kontakt

Mille Gatting Globale fotællere

Mille Munk Gatting

Projektleder for Globale Fortællere
Ring: 41 999 335
Mail: globale-fortaellere@danmission.dk

Følg os…