Rejse: Til Zanzibar med Thyra Smidt

Rejse: Til Zanzibar med Thyra Smidt

Besøg Danmissions arbejde på Zanzibar i marts 2020

Danmission arrangerer en studierejse til Danmissions arbejde på Zanzibar i marts 2020. Formålet med rejsen er at udbrede kendskabet til Danmissions arbejde på Zanzibar og udbrede forståelsen for, vigtigheden af interreligiøs dialog, fattigdomsbekæmpelse gennem uddannelse og kirkeudvikling i samarbejde med Den Evangeliske Lutherske Kirke i Tanzania. Alle med interesse for Danmissions arbejde er velkomne til at deltage.

 

PROGRAM

Programmet er ikke endeligt fastlagt, men vi skal møde nogle af de partnere, som Danmission samarbejder med på Zanzibar. Vi skal bl.a. besøge UPENDO House med syskole og dialoguddannelse for at møde elever, frivillig og ansatte. Vi skal på historisk rundtur i Stone Town, se kæmpeskildpadder på Prison Island, besøge provst Shukuru Maloda i hans kirke i Mwanakwerekwe. Besøge en moske med en Sheik og have oplæg om Islam og muslimsk kultur og have god tid sammen med Danmissions udsendte medarbejder på Zanzibar Maria Nitzsch Hastrup og høre om hendes arbejde. Der vil være dansk rejseleder på turen, men det meste af programmet foregår på engelsk. Vi hjælper naturligvis hinanden med at oversætte, så alle får så meget med som muligt

 

REJSELEDER

Rejseleder på turen er Thyra Smidt, tidligere leder af Mødestedet på Vesterbro og udsendt til Mellemøsten. Thyra har livslang erfaring som ansat i Danmission og er fortrolig med muslimsk kultur og interreligiøs forståelse.

 

TIDSPUNKT UDREJSE

Afgang: 3. marts 2020 fra Københavns Lufthavn kl. 11. 15

Ankomst: Stonetown Zanzibar 4. marts 2020 kl. 03.50

 

TIDSPUNKT HJEMREJSE

Afgang:  11. marts fra Stonetown Zanzibar kl. 04.45

Hjemkomst: 11. marts kl. 17.05 til Københavns Lufthavn

 

PRIS

11.500 kr. ved indkvartering i dobbeltværelse med to separate senge

13.000 kr. ved indkvartering i enkeltværelse

 

HVAD ER INDEHOLDT I PRISEN

Prisen dækker flybillet, indkvartering, forplejning morgen, middag og aften, et spændende program samt transport på Zanzibar.

 

HVAD SKAL DU BETALE FOR UDOVER REJSENS PRIS

Dertil skal du regne med udgifter til vaccinationer, malaria medicin, visum til Zanzibar (50$) og transport i Danmark.

 

FORBEREDELSESDAG

Onsdag 8.  januar 2020 kl. 10-17 holder vi en forberedelsesdag, hvor deltagerne mødes og får informationer om turen, om Zanzibar og det praktiske. Mødet afholdes i Odense og det forventes at man deltager i mødet.

 

HVORDAN KOMMER DU MED

Hvis du kunne tænke dig at deltage i Danmissions studietur til Zanzibar, så send en mail til rejseleder Thyra Smidt thyra_1@hotmail.com Du vil herefter modtage et deltagerskema, som du skal udfylde og sende retur.

 

Der er 18 pladser på turen, så vent ikke for længe med at melde dig til.

 

Sidste tilmeldingsfrist er 15.december 2019.

Kontaktpersoner

Tom Bangslund Hansen
Netværkskonsulent

Fakta


Kontaktpersoner

Tom Bangslund Hansen
Netværkskonsulent