Øjnene er gamle og runde, men glade. Bibi viser sine hvide fortænder frem i et kæmpe smil. Hun er en ældre, muslimsk kvinde, som arbejder på Upendo. Stedet, der drives af Danmission på øen Zanzibar, er udover at være syskole- og værksted også et dialogprojekt for muslimske og kristne kvinder. På Upendo er Bibi blevet en del af et fællesskab, der går på tværs af religioner. Og det på trods af at forholdet mellem kristne og muslimer er anspændt på øen ud for Tanzanias østkyst, hvor der med jævne mellemrum siden 1500-tallet har været religiøse konflikter.
Bibi og de andre kvinder er fundamentet i den afrikanske husholdning. De er rollemodeller og har en stærk påvirkning på de yngre generationer. Netop derfor er de en vigtig faktor i det forsonings- og fredsarbejde som Danmission er en del af på Zanzibar.
Ingen fremtid uden en mand
Mange tanzanianske kvinder har hverken en uddannelse eller et job, og det gør dem sårbare og økonomisk afhængige af andre. Mænd er ofte garanten for et mere sikkert liv, og efterlader mange kvinder magtesløse, når fattigdommen truer, eller de mister deres mand til HIV/AIDS. Før Bibi begyndte på Upendo var hun afhængig af slægtninges økonomiske støtte. Nu er hun blevet uddannet i syning og har fået mulighed for at skabe sin egen indtjening ved at sy. Hun har også taget kurser i demokrati, sundhed og rettigheder. Hun har mødt en masse kvinder – både muslimer og kristne – som hun har udvekslet erfaringer med. I begyndelsen var det svært, for når man er vokset op med at tro det værste om hinanden, er det en udfordring pludselig at skulle arbejde sammen.
Sammen med de andre kvinder syr Bibi farvestrålende børnetøj af afrikanske kanga’er. På trods af at Bibis øjne har været vidne til et langt liv, så lyser de levende, når hun fortæller om syskolen: ”Hvis ikke Upendo havde eksisteret, havde vi alle siddet hjemme og kigget ind i muren.”