Tak for opbakningen til Årets Lucia Indsamling

Under Årets Lucia Indsamling 2013 var der stor opbakning og støtte – og det siger vi tusind tak for. Tak til alle jer som har brugt tid, netværk og ressourcer på at gøre en forskel for de tusindvis af mennesker som Ra Dalen, hendes familie og mange andre, som får glæde af jeres støtte. Det er hjerte for sin næste – at tænde lys for sin næste! Og der er grund til at være stolt over det arbejde. Stolt over hver en julekage, der bliver bagt; over hvert skrabelod, som bliver solgt til naboen; og over hver en glasengel, som bliver hængt på juletræet med tanke på et andet menneske, der dermed får mulighed for bedre livsvilkår på grund af den.

Der har været mange og meget forskellige arrangementer rundt om i landet. Her er nogle glimt fra de mange Lucia-aktiviteter, som tændte lys:

Danmission Genbrug:

I Genbrugsland i Horsens var der lys i hår og hånd, da Luciapiger gik Luciaoptog blandt genbrugsfund. Det var en festlig og højtidelig formiddag. Rigtig mange af Danmissions genbrugsbutikker har deltaget i Årets Lucia Indsamling, og vi siger tak til alle de frivillige i Genbrug, som på den ene eller den anden for at være med – tak til alle som gør en kæmpe indsats for at samle penge til Danmissions arbejde.

Skolekor:

Børnekoret fra Højdevangsskolen holdt Luciakoncert med organist Elsebeth Heinesen, som spillede rummet op sammen med lærer Sine Thorndal og et stort kor af meget dygtige elever fra skolekoret. Tak til børn, Elisabeth og Sine for en flot Luciakoncert på Højdevangsskolen – og tak til alle kor, som har deltaget.

Gudstjenester:

Gamle traditioner og nye initiativer kan sagtens mødes. Det viste Avedøre Kirke på Luciadagen, da menigheden under overskriften ” Verdens Lys” gik Fakkeloptog og sang julen ind i sognet. Efterfølgende gik børnekoret Luciaoptog i kirkerummet efterfulgt af en multimedie-lysgudstjeneste. Tak til folkene bag i Avedøre – tak til kirker og menighedsråd landet over, som var med til at muliggøre Luciafesterne og dermed Årets Lucia Indsamling.

Ungdomskoncert:

På Luciadagen holdt Danmission Unge støttekoncerten ”BASH FOR BANGLADESH” i Brorsons Kirke. Til koncerten spillede rockbandet Nanny Nostoc, der bl.a. er kendt fra DR’s Karrierekanonen og har to udgivelser bag sig og indie-rock bandet Carl & Gry. Efter koncerten var der afterparty i krypten under kirken, hvor der blev vendt plader af DJ Borneland og Glitter Boys. Arrangementet modtag sponsorater fra lokale butikker, restauranter og Tuborg. Københavnske og sjællandske kirker støttede arrangementet via kollekter. En stor tak til alle, der bakkede op om ”BASH FOR BANGLADESH” og bidrog til indsamlingen.

Luciastafetten:

17 kor var i år med i Luciastafetten, som er en del af Årets Lucia Indsamling. Tusind tak til alle kor som var med i Luciastafetten. Vi glæder os over de mange dejlige julekoncerter og den store indsats I har gjort. Blandt koncerterne var:

  • Julen kom til Københavns Lufthavn 29. november, da Vocation Gospel og Revelation Gospel Choir gav lufthavnens gæster en dejlig oplevelse med masser af god stemning og fantastiske julesange ført an af dirigent Sofie Hermind.
  • På Frederiksberg satte Copenhagen Gospel Singers gang i publikum og holdt en dejlig julekoncert ledet af Laura Kjærgaard, som er ambassadør for Danmission.
  • 10. december nåede Luciastafetten til Aarhus. Der var ikke et ledigt sæde i Citykirken, da Jyllands største gospelkor, Århus Gospel Singers, gik på scenen og sang julen ind, og de mange fremmødte bidrog til Årets Lucia Indsamling. Julesangene blev sunget med hjerte og glæde – præcis som gospelmusik skal!
  • I Vamdrup kirke var der mødt 300 op for at høre Vamdrup Gospelkor, der gav tilskuerne en kæmpe oplevelse ved deres julekoncert.

 

Godt nytår!

Christina Kofoed-Nielsen

teamleder for fundsraising