SALT

SALT

Uddannelse af præster i Madagaskar

Der går langt færre penge ind på lønningskontoen, end der gjorde da Ratsimbazafy Andriambololona Henri arbejde på en tøjfabrik. Alligevel har han ikke et sekund fortrudt, at han har fulgt sit kaldt og skiftet støjen på fabrikken, og den bedre løn ud med præstestudiet.

”Jeg ser mig selv som en rig mand, for jeg kan følge mit kald og tjene Gud,” siger Henri, der bor på øen Madagaskar.

Folk i Madagaskar søger med glæde imod Madagaskars Lutherske Kirke. Faktisk er tilgangen til kirken så stor, at der ikke er præster eller katekister nok til at sikre de nye menigheder en ordentlig kristendomsoplæring. Derfor støtter Danmission uddannelse af præster, evangelister og katekister på Det Teologiske Fakultet, SALT på Madagaskar.

Som præst skal Henri lede op til 20 menigheder i samarbejde med lokale kirkemedarbejdere. Udover gudstjeneste og bibelundervisning bliver pastor Henri overordnet ansvarlig for kirkens børne- og ungdomsarbejde, sociale og sundhedsmæssige indsatser, praktisk hjælp og konfliktmægling.

”Jeg vil tage imod alle i min menighed, uanset hvilken religion, de tilhører. Som præst er det min vigtigste opgave at give det videre, jeg selv har fået: Evangeliet om Jesus Kristus”.

Præstelønnen er en fjerdedel af den løn han fik på tøjfabrikken. Alligevel har Henri og hans kone på ingen måde fortrudt. Sammen fulgte de kaldet om at blive præstefamilie.

Danmission støtter uddannelse af præster, der er ca. 40 studerende per årgang på SALT, og det tager tre år at blive uddannet. En studieplads koster 3200 kr. om året svarende til 270 kr. om måneden.

URL: https://danmission.dk/project/salt/