MAYAJA - Landsbyudvikling i Tanzania

MAYAJA - Landsbyudvikling i Tanzania

Blik i stedet for bananblade

På en bjergskåning i Kyerwa i det nordvestlige Tanzania bor Joseph og hans kone Jessica sammen med deres fem børn i et lille lerklinet hus.  Joseph havde gennem mange år slidt forat få afgrøderne til at gro på det lille jordlod uden for huset. Ligesom de andre bønder i området kæmpede Joseph en umulig kamp for at forsørge sin familie. Hans marker gav ikke længere afkast nok, klimaændringer og mangel på regn betød, at jorden var udpint og høsten bare blev ringere og ringere. Heldigvis hørte Joseph om Danmissions MAYAJA-projekt, hvor bønder modtager undervisning og lærer om nye dyrkningsmetoder og bliver undervist i hygiejne og sundhed.

Joseph og hans familie blev en del af projektet og begyndte med at få hjælp fra en landbrugskonsulent til at omplante, gøde og grave grøfter på deres jordlod. Nu er der mad nok til at overleve. I år har høsten har været så god, at Joseph har købt et bliktag til huset i stedet for bananblade. ”Det har givet mig håb for fremtiden, for nu har jeg penge til, at mine børn kan komme i skole”, siger Joseph, mens han stolt viser husets nye tag frem.

Kontaktpersoner

Anna-Marie Lauenstein
Kirkeudviklingskonsulent, udsendt til Tanzania

aml@danmission.dk
Læs mere

Anna-Marie er uddannet lærer og har undervist i folkeskolen i 13 år. Fra 2007-2011 var hun engageret som frivillig netværkskonsulent for Danmission på Lolland-Falster. Anna-Marie har været på rejser til Danmissions samarbejdspartnere i Tanzania, Cambodja og Indien.

Helena Brønserud Christensen
Fagkonsulent for Fattigdomsbekæmpelse

Fakta

 

MAYAJA er et integreret udviklingsprojekt i regionen Karagwe i Tanzania, der udvikler lokalbefolkningens sociale og økonomiske vilkår. MAYAJA har bl.a. fokus på:

  • anvendelse af bæredygtige dyrkningsmetoder
  • ernæring, hygiejne og sundhed
  • organisering af lokale låne-sparekasser
  • oplysning om rettigheder

Projektet blev grundlagt i 2007 i et område med 4 landsbyer med et indbyggertal på 18.557 mennesker fordelt på 3.830 husstande.

  • 79 % af befolkningen har deltaget i projektets kurser
  • 80 % af deltagerne har øget deres landbrugsproduktion og indkomst.
  • 97 % spiser sundere kost efter at have fået undervisning i ernæring.
  • 88 % oplever, at de har et bedre samarbejde i familien, især hvad angår arbejdsdeling og budgetlægning.
  • 29 % har etableret en kompost
  • 58 % dyrker grøntsager
  • 56 % har fået etableret et toilet

Kontaktpersoner

Anna-Marie Lauenstein
Kirkeudviklingskonsulent, udsendt til Tanzania

Helena Brønserud Christensen
Fagkonsulent for Fattigdomsbekæmpelse