Maria Lindhardt

Maria Lindhardt

Danmissions regionsleder for Mellemøsten - bosat i Beirut i Libanon.

Maria Lindhardt bor i Beirut sammen med sin libanesiske mand og deres 4-årige søn. Siden foråret 2015 har hun været Danmissions regionsleder for Mellemøsten.

Hvorfor har du valgt at flytte til et fremmed land og arbejde der?

Jeg har altid haft udetrang. Jeg har altid elsket at rejse, opleve nye lande, nye kulturer – møde nye mennesker. Som voksen har min personlige og faglige interesse specielt været rettet mod Mellemøsten og den interreligiøse dynamik, der findes hernede. Jeg er fascineret af, hvad religioner betyder for mennesker, og Mellemøsten har altid givet mig rig lejlighed beskæftige mig med det aspekt.

Da jeg rejste til Libanon i 2009, var det med et ambassadejob på hånden og ønsket om at bo og arbejde i Beirut et par år. Men man ved jo aldrig, hvad der er på den anden side af de døre, man vælger at gå ind ad. I mit tilfælde var det en forelskelse i et land og i en mand – 2 år som blev til nu snart 8 år. Og en velsignelse i form af ægteskab og den dejligste lille dreng, vores søn Liam. Hvad er det sværeste ved at bo væk fra Danmark?

At være væk fra min familie og mine venner. Fra min mor, mine søskende, niecer og nevøer. Vi er en tæt familie og nyder hinandens selskab, og det kan være hårdt ikke at være en del af deres hverdag.

Hvad gør dit job i Danmission spændende?

Mange, mange ting!

At have ansvar for Danmissions arbejde i en så spændende og dynamisk region som Mellemøsten – en region, som er i rivende udvikling, og hvor alting både går utrolig hurtigt og samtidig meget langsomt.

Og at få lov til at arbejde så tæt med vores fantastiske lokale partnere, som gør en helt utrolig indsats for at styrke deres egne samfund, fremme den religiøse fællesskabsfølelse og for at skabe fred i regionen – ingen af disse opgaver er små eller nemme. Det er et privilegium at få lov at bidrage og at kunne se resultaterne af deres hårde arbejde.

Konkret har Danmission i efteråret afholdt en konference sammen med vores libanesisk-syriske partner FDCD. Vi samler syriske ledere inde fra Syrien – præster, imamer og andre meningsdannere fra forskellige sider af konflikten. Her får de et rum, hvor de på trods af uenigheder finder fælles løsninger på fælles udfordringer. Situationen er både kompleks og synes på mange måder håbløs, men deltagerne indgår i konstruktiv dialog om, hvordan de sammen kan være med til at styrke og videreføre deres land, når freden endelig opnås. Det er virkelig essensen af, hvorfor jeg synes, vores arbejde med interreligiøs dialog er så utrolig vigtigt – og hvorfor jeg elsker mit arbejde.

Hvordan lever du midt i al elendigheden uden at blive modløs og opgivende?

Libanon huser lige nu ca. 1,2 mio. syriske flygtninge med en egenbefolkning på blot lidt over 4 mio. Her i Beirut er der kommet langt flere tiggere på gaden. Oftest kvinder med helt små børn, eller børn der tigger. Det er hårdt, når man ser sit eget barn i deres øjne; bliver mindet om, hvor nemt det

kunne have været én selv – og får dårlig samvittighed i lettelsen over at det ikke er det. Det er svært at gøre meget som enkeltperson.

Som Danmissions regionsleder er det heldigvis lidt anderledes. Vi har via vores lokale partnere inde i Syrien mulighed for med præcision at ramme de akutte behov. Så når vi sender den helt livsnødvendige nødhjælp af sted til trængende familier inde i Syrien, så ved vi, at den går til dem, der behøver den allermest, og det er virkelig en trøst og en glæde. Og lige præcis her bliver jeg nødt til at takke de mange mennesker i Danmark, som vælger at støtte Danmissions nødhjælp til Syrien. Den indsats gør en afgørende forskel for hundredvis af familier, som lever i daglig frygt og terror. Den hjælp giver mig håb.

Du og din familie lever midt i et uroligt brændpunkt. Er du aldrig bange?

Jo, det er jeg. Utrygheden i Libanon opstår i alle de ubekendte… Springer der en bombe igen? Hvor springer den? Kommer krigen til Libanon? Vi passer godt på os selv og på hinanden, og Libanon er – selvom det grænser op til Syrien – stadig et land, man sagtens kan bevæge sig rundt i. Og så har min mand og jeg den klare aftale, at den dag vi ikke længere kan garantere vores børns almene sikkerhed, så er det dagen, hvor vi må forlade det dejlige Libanon.

Hvor henter du styrke og inspiration?

Jeg ser i Jesus som den måske første og største dialogfortaler. Hele hans virke er bygget på dialog – også med dem han ikke er enig med. Dette er en stor kilde til inspiration, også når vi som Danmission hjælper med at skabe rum for, at stridende religioner kan mødes og lære af hinanden – få det bedste frem i hinanden og derigennem vokse som mennesker og som medborgere. Medmenneskelighed og næstekærlighed kommer i fokus, og det er i høj grad de to ord, der driver mig i mit arbejde og min hverdag.

Hvad er dit råd til andre, som overvejer at bliver udsendt for Danmission?

Spring ud i det! Det er det mest meningsfyldte arbejde, man kan få. At leve og bo i et andet land er en gave, og alt det, du tilegner dig, vil farve dig og være med dig resten af livet.

Hvad savner du i Beirut her ved juletid?

Den danske jul er nok noget af det eneste, som Beirut ikke kan hamle op med. Jeg savner maden, hyggen, mørket, kirkeklokkerne, julekalender, adventskrans, gløgg – familien!! Hele pakken. Nogle af tingene har jeg indført hernede. Vi har altid en adventskrans og kalenderlys. Og Liam har en chokoladekalender. Vi ser også altid en dansk julekalender, og jeg har introduceret hele familien til julekagebagedag med oppyntning og gløgg – det er et stort hit.

Men altså – julen er ikke det samme, når det ikke fejres en kold og mørk 24. december, hvor klokkerne ringer udenfor, hvor familien er samlet, og hvor hyggen skaber varmen og lyset i hjemmet. Vi prøver altid at være hjemme i Danmark i løbet af julen – om ikke andet, så for at Liam kan danse rundt om juletræet… DEN har de stadig ikke købt hos familien i Beirut!

URL: https://danmission.dk/project/maria-lindhardt/