Indien

Indien

Hvor i Indien arbejder Danmission?

Vi arbejder i Arcot-området i staten Tamilnadu, der er én af Indiens 28 stater, og som ligger i den sydligste del af den indiske halvø og er omgivet af området Puducherry og ​​staterne Kerala, Karnataka og Andhra Pradesh.

 

Hvorfor er der brug for Danmissions arbejde i Indien?

På trods af at Indiens økonomi vokser, så lever næsten 35 % af den samlede indiske befolkning i fattigdom. Særlige marginaliserede befolkningsgrupper som dalitter og stammefolk er hårdt ramt af fattigdom, arbejdsløshed, diskrimination, underernæring, dårligt helbred, HIV og AIDS.

Over halvdelen af Indiens mere end 375 millioner børn fuldfører ikke grundskolen, og landet har det største antal børnearbejdere i verden. Det på trods af at landets regering har forbudt børnearbejde og vedtaget, at alle indiske børn har ret til at gå i grundskole.

I Tamilnadu er der omkring 90 % hinduer, 6 % kristne og 4 % muslimer – der er brug for mægling og dialog mellem grupperne, så der ikke opstår konflikter og diskrimination. Den kristne kirke i området har et stort ansvar og udfører vigtige samfundsmæssige opgaver, som den har brug for støtte til. Desuden står kirken med en stor opgave i forhold til at give og være et kristent vidnesbyrd i området.

 

Hvilket arbejde udfører Danmission i Indien?

Vi arbejder for at styrke det indiske folks sundhedstilstand, deres adgang til uddannelse, og vi arbejder for at skabe dialog mellem muslimer, kristne og hinduer, styrke den kristne kirke, arbejdet med kristent vidnesbyrd og uddannelse af præster. Det gør vi ved at støtte og udføre følgende projekter:

 

Hvem arbejder Danmission sammen med i Indien?

Vi arbejder sammen med Arcot lutherske kirke (ALC), der blev etableret i 1863 af Det Danske Missionsselskab (senere Danmission) med den ambition at tjene socialt og økonomisk marginaliserede dalit og stammefolk. I dag har kirken 58 præster, diakoner og evangelister og 52 pastorater spredt over 5 distrikter i Tamilnadu, et pastorat i staten Puducherry og et i staten Karnataka. ALC driver i dag hospitaler, skoler, søndagsskoler, dialogprojekter, bibelskoler, kostskoler, hostels for stammebørnog kvinder, uddannelsesinstitutioner og udviklingsprojekter i samarbejde med bl.a. Danmission.

 

Desuden samarbejder vi med:

URL: https://danmission.dk/project/indien/