Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Gamle og nye traditioner bærer livet frem

Helligtrekongers aften bliver juletræet tændt for sidste gang i min familie. Og når lysene efterhånden brænder ned, vælger vi hos os hver sit lys, som vi tror, vil brænde længst. Det har været tradition hvert eneste år.

I mange kirker er helligtrekongers søndag Missionens Dag. De vise mænd er blandt de første, som oplever, at Gud er kommet til verden. Og de vise mænd kom fra Østerland. De var hedninge, de første vidner var fremmede. For evangeliet er for hele verden.

Danmissions arbejde bæres mange steder i Danmark frem af traditioner. Helligtrekongerslysene støbes i Danmissions lysstøberi og er for mange en tradition, der afslutter julen. Der holdes traditionsrige basarer over hele landet, og mange kirker har nogle bestemte søndage, hvor kollekten hvert år går til Danmission. Traditionerne er vigtige og holder arbejdet for Danmission i live. Men traditionerne lever ikke af sig selv. Det er mennesker, der giver traditionerne liv, når I går ind i de gamle traditioner og gør dem til jeres hjertesag. Tak for jeres engagement i året, der gik, og i årene, der kommer.

I de kommende år har vi i Danmission fokus på folkekirken. Vi vil gerne, at endnu flere kirker i Danmark får traditioner, som støtter det arbejde i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark, som vi mener, er så vigtigt. Og vi tror på, at nye traditioner i kirkerne herhjemme også kan give liv i sognet. Derfor håber vi, at mange vil hjælpe til med at gå til menighedsråd og præster og foreslå nye traditioner i jeres kirke, som sætter kirkens mission på dagsordenen.

Skal der arrangeres et årligt foredrag om mission, så se Danmissions forslag til foredragsholdere her. Måske skal der sælges Danmission-lys ved arrangementerne i kirken. Eller bedes for arbejdet og samles ind til Danmission ved gudstjenesterne. Måske er der nu kræfter i et sogn, som vil binde an med en basar eller et børneloppemarked, hvor overskuddet går til Danmission.

Der er mange muligheder, og vi fortæller gerne mere om det, hvis I kontakter os. Vi kan også komme ud og fortælle om Danmissions arbejde for et eller flere menighedsråd, som er interesserede.

Så hjælp os med at gøre Danmission til en tradition endnu flere steder i Danmark!! Vi har brug for din hjælp.

Godt nytår! Må det bringe glæde gennem de gamle og de nye traditioner.

Birgitte N. Warming

Teamleder for netværk i Danmission

 

Kontaktpersoner

Birgitte Nørgaard Warming
Teamleder for Netværk

Anna-Marie Lauenstein
Kirkeudviklingskonsulent, udsendt til Tanzania

aml@danmission.dk
Læs mere

Anna-Marie er uddannet lærer og har undervist i folkeskolen i 13 år. Fra 2007-2011 var hun engageret som frivillig netværkskonsulent for Danmission på Lolland-Falster. Anna-Marie har været på rejser til Danmissions samarbejdspartnere i Tanzania, Cambodja og Indien.

Kontaktpersoner

Birgitte Nørgaard Warming
Teamleder for Netværk

Anna-Marie Lauenstein
Kirkeudviklingskonsulent, udsendt til Tanzania