Else Højvang

Else Højvang

- Udsendt til Tanzania

Hvorfor har du valgt at flytte til et fremmed land og arbejde der?

”I første omgang valgte jeg jobbet, fordi jeg blev opfordret meget kraftigt til det af Poul Kofoed Christiansen, der var kontaktsekretær i daværende DMS (senere Danmission, red.), fordi de manglede en sy-lærer til Ntoma Husholdningsskole i Tanzania. Jeg tog afsted på en 6-årig kontrakt, men det blev til i alt 14 ½ år på skolen, hvor jeg var med til at uddanne 310 piger og give dem et skub frem i livet. I 2003 fik jeg et meget konkret kald fra Gud, som jeg ikke kunne ignorere. Derfor blev jeg i 2004 igen sendt af sted til at arbejde i Den Evangeliske Lutherske Kirke i Tanzania af Danmission. Denne gang i Kyerwa Provsti i Karagwe stift”.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du påtog dig et job og et liv i et fremmed land?

”Begge gange tænkte jeg: Nej det skal jeg ikke, jeg er jo lige godt i gang her – først som lærer på Haslev Udvidede Højskole og anden gang som sognemedhjælper i Holstebro sogn.
Første gang tænkte jeg, mon jeg kan lære mig swahili, jeg har aldrig været god til eller haft interesse for at lære sprog i skolen. Men så en aften bad jeg til Gud og sagde: Hvis det er dig, der vil, at jeg skal til Tanzania, så må du give mig sproget. Da jeg havde udtrykt det, følte jeg ro i sjælen og sagde ja til at tage af sted. Hvis jeg så ikke kunne lære sproget, måtte jeg jo bare tage hjem igen”.

Hvilke udfordringer møder du i dagligdagen, som du ikke ville møde i Danmark?

”Der er en anden opfattelse af tid i Tanzania, og det vænner jeg mig aldrig helt til, selv om jeg har været her så længe. Når man aftaler at mødes kl. tre, kan den ofte blive fem, inden alle er der.

Nogen gange kunne man ønske, at man kunne blande tidsforståelserne i Danmark og Tanzania lidt. Det ville kunne give mere udvikling her og mindre stress i DK”.

Hvad er det bedste ved at være udsendt?

”Det, at vi kan fejre gudstjeneste sammen, lovprise, bede, knæle ved nadverbordet og være lige på trods af alle forskellighederne, og efter gudstjeneste, gå derfra i tjenesten for medmennesket. Den følelse er noget af det bedste.

Gennem alle årene har jeg haft et godt samarbejde med kollegaer i de forskellige grene af kirkens arbejde – i undervisning, menighedslivet, i omsorgen for Aids-syge og megen anden diakoni som ungdoms- og kvindearbejdet, menighedslivet og udviklingsarbejdet i MAYAJA.

Det, at være i mission – i følgeskab og på vej sammen i udbredelsen af Guds kærlighed i ord og gerninger, det er også noget at det vigtigste for mig i det at være udsendt.

Mange har åbnet deres hjem for mig – bekendtskaber er blevet til venskaber og endog familieskaber.
I 1993 blev jeg inviteret ind som datter i en tanzaniansk familie. Det har givet mange glæder og et sted at høre til. Jeg har også en søn. I 1988 stod jeg fadder til Soespeter, da han blev døbt som 19 årig, året efter bad han mig tage imod hans brud, som hans mor. Seks børnebørn er det blevet til.

Det er godt at have to steder at høre til og have familie – både i Tanzania og Danmark”.

Hvad er det sværeste ved at være udsendt?

”I starten var det måske nogle af de kulturelle forskelle, men så måtte man jo forsøge at finde ud af, hvorfor det er, som det er og finde ind i kulturen.

Lige nu syntes jeg, at det svære er, at min far hjemme i Danmark er ved at blive dement og det bliver sværere med kontakten til ham”.

Hvor længe regner du med at være udsendt?

”Når jeg bliver 62 ½ år og kan gå på efterløn, så vender jeg hjem til Danmark”.

Hvad gør dit job spændende?

”At der hele tiden er nye udfordringer. I 2005/06 fandt vi på, at vi i Kyerwa Provsti ville starte et udviklingsprojekt – MAYAJA, og det fik jeg lov til at stå i spidsen for og være med til at udvikle og sætte godt i gang, afslutte den første fase på 6 år og opstarten i det nye område.

Nu har jeg fået nye udfordringer med søndagsskole, kvindearbejde og forvalterskab (omkring kirkens økonomi) i 3 provstier. Jeg er ved at lære de 2 nye geografiske områder Mabira og Murongo at kende. Også søndagsskolearbejdet og kirkens økonomi er nye områder. Så jeg er ude at spørge rundt for at lære nye mennesker og områder at kende. Det er spændende!”

Hvad er dit råd til andre, som overvejer at bliver udsendt for Danmission? 

”Vær åben over for folket, kirken og livet, som det nu er, i det land du sendes til”. 

URL: https://danmission.dk/project/else-hojvang-udsendt-til-tanzania/