Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Det er koldt i Syrien

Det er koldt i Syrien

Vinteren har ramt Syrien. Det er hundekoldt. Ikke fordi barometret ligger langt på den anden side af nul, men fordi husene ikke er isolerede. Eller endnu værre: Fordi tusindevis af syrere lever som flygtninge og bor i telte, lader og under dækker lavet af pap.

Når jeg kigger på nyhedssiderne for regionen, så ser jeg det ene smukke snelandskab efter det andet. Set ud gennem mit vindue her i Beirut i nabolandet Libanon, mindre end en times kørsel fra Syrien, så ser det helt idyllisk ud med bjergkæder smukt beklædt med hvid puddersne. I midten af december blev vi ramt af en snestorm. Det er uvant, og det kom som en overraskelse. Bagsiden er historierne om de mange, der har måttet forlade deres tøj, tæpper og hjem, og nu bor enten på gaden eller i nogle af de halvorganiserede flygtningelejre. Og de fryser. Det er så ulykkeligt at se de mange børn, som ikke har noget sted at søge læ, og som ikke har varmt tøj at tage på.

Danmission er på andet år engageret i et nødhjælpsarbejde for syriske flygtninge, der opholder sig inde i Syrien. Vores støtte går primært til Kalamoun-området, som også bliver kaldt ”den kristne dal”. Mens dette område i de første år af krigen var tilflugtssted for flygtninge fra de store byer, så har det i løbet af efteråret udviklet sig til at være en kampplads mellem oppositionsgrupper og regeringens folk.

Jeg møder koordinatoren for Danmissions partners (FDCD) i Syrien. Lad os kalde hende Maria – at afsløre hendes identitet kan være risikabelt for hendes sikkerhed. Hun fortæller, at hun netop er kommet tilbage efter besøg i Haffar og Saddad, to mindre landsbyer som har fået støtte gennem Danmission. Landsbyerne har været udsat for massakre. Hun fortæller, at oppositionen er ude af landsbyerne igen, og at militæret har overtaget magten. Størstedelen af de flygtede mænd fra de to byer er tilbage for at gå i gang med genopbygningen. Hun fortæller, at de ikke siger noget: venner og venners børn er døde, og de er tavse. De græder, og de er i chok. Huse er ødelagt, inventar stjålet, og det er både oppositionsfolk og regeringens mænd, der står bag – med befolkningen som gidsel. Jeg spørger hende, hvordan hun kan holde til det; at se ødelæggelserne og møde de folk, der har mistet så meget. Hun svarer, at dagen før, hun kom til Libanon for at møde mig, var der sprunget en bombe i en skole to husblokke fra hendes hjem. Hendes bedste veninde mistede sin lille søn. Hun tænker ikke på sig selv; hun tænker på, hvad hun kan gøre for andre.

Jeg vil gerne overbringe en varm og hjertelig tak fra Danmissions partnerorganisation, FDCD, der via deres netværk til kristne og muslimer inde i Syrien fortsat dagligt kæmper for at få hjælpen frem. Dr. Riad Jarjour, der er præsident for organisationen, udtrykker det således: ”Den støtte, som indtil nu er leveret fra Danmission, har bidraget til at give internt fordrevne helt basale ting for at kunne overleve. Takket være den generøse støtte fra befolkningen i Danmark – gennem Danmission – kan FDCD samen med sit netværk fortsat støtte befolkningen i Syrien. En støtte, der lader det syriske folk bevare sin værdighed som mennesker skabt i Guds billede.”

Set i lyset af kulden og de fortsatte kamphandlinger er behovet for hjælp ikke blevet mindre. Der er brug for tæpper, mad og husly til de mange flygtninge. Dertil kommer et fortsat behov for at støtte samarbejde og relationer mellem folk fra forskellige grupper og holdninger i Syrien. For et fredeligt Syrien skal skabes af det syriske folk på tværs af religiøse og politiske ståsteder.

Med ønsket om et fredeligt nytår!

Birgitte Lauta Søgaard, Danmissions regionsleder for Mellemøsten.

 

Fakta