DEN MINERAMTE KRISTUS

- Da kirken blev global

”Over mit skrivebord hænger et krucifiks fra Cambodja. På korset hænger Jesus, som vi kender det fra krucifikser i hele verden, men på dette kors har han mistet den nederste del af det ene ben. For i Cambodja ligger der stadig landminer efter Pol Pots rædselsregime tilbage i 1970’erne. Miner, der koster liv og lemmer for mange cambodjanere. Miner, der er en del af dagligdagen og virkeligheden. Derfor hedder krucifikset også ”Den mineramte Kristus”.
Jeg holder meget af det krucifiks, fordi det siger noget, som jeg har brug for at vide. Nemlig, at Jesus kender til at være menneske. For uanset hvor vanskelige hver enkelt af os kan føle, at vores vilkår er, så blev Jesus menneske julenat, for at vi skal tro på, at intet menneskeligt er Gud fremmed. Han kender også cambodjanernes vilkår, han blev også menneske som dem – derfor hænger han dér på korset, ramt af de lidelser, som mennesker rammes af – ramt af en landmine. Sådan inspirerer den cambodjanske kirke min tro.”

Sådan skriver Birgitte Nørgaard Warming, leder af Danmissions netværksteam, bl.a. i en kronik i dagens Kristeligt Dagblad.

”Helligtrekongersdag den 6. januar er ifølge traditionen afslutningen på julen. Hjemme hos mig står juletræet med lys og pynt til helligtrekonger, hvor meget det end drysser. For julen skal have sin plads og sin tid. Der er meget at fejre.
Og selvom helligtrekongersdag markerer, at juletiden er forbi, så minder beretningen om de hellige tre konger os om, at det er nu, kristendommen begynder sin rejse ud over Jorden. For da de hellige tre konger har fundet stalden med barnet, Maria og Josef og har tilbedt Jesusbarnet, så drager de hjem igen og bringer evangeliet med sig – ifølge legenden til hver sin del af verden. Sådan som Jesus efterfølgende også siger det i missionsbefalingen. Kristendommen og kirken blev global – for evangeliet er for alle.

DERFOR HAR helligtrekongerssøndag igennem tiden været missionens søndag med fokus på evangeliets udbredelse til hele verden. Rundt om i Danmark bliver der i denne tid holdt gudstjenester og foredrag om den verdensomspændende kristne kirke.
Fra missionsselskabernes første tid i begyndelse af 1800-tallet handlede det om at forkynde kristendom for mennesker, som aldrig havde mødt evangeliet eller hørt om Jesus. Dog lod det heller ikke missionærerne uberørte at møde den kultur, de missionerede ind i. Og man har sagt, at de, som fulgte missionens arbejde hjemme fra Danmark, var de mest globalt oplyste, både politisk, kulturelt og religiøst. De blev præget af de mange indtryk, missionærerne bragte hjem.
Da kolonitiden ophørte i 1960’erne, opstod der uafhængige kristne kirker i de nu selvstændige lande. Derfor har mission i mange år handlet om gensidig kirkeudvikling. Kirkerne ude i verden får vores bistand, både økonomisk, organisatorisk og teologisk til selv at kunne dele evangeliet, mens vi i Danmark inspireres og tager ved lære af kristne, som lever under andre livsvilkår. De læser Bibelen med andre forudsætninger og får måske øje på rigdomme, som vi ikke har set og videregivet i vores nord- og vesteuropæiske kultur.”

Abonnementer kan læse hele kronikken her – man kan få et gratis abonnement i 4 uger –

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/den-mineramte-kristus-da-kirken-blev-global

Kontaktpersoner

Birgitte Nørgaard Warming
Teamleder for Netværk

Anna-Marie Lauenstein
Kirkeudviklingskonsulent, udsendt til Tanzania

aml@danmission.dk
Læs mere

Anna-Marie er uddannet lærer og har undervist i folkeskolen i 13 år. Fra 2007-2011 var hun engageret som frivillig netværkskonsulent for Danmission på Lolland-Falster. Anna-Marie har været på rejser til Danmissions samarbejdspartnere i Tanzania, Cambodja og Indien.

Kontaktpersoner

Birgitte Nørgaard Warming
Teamleder for Netværk

Anna-Marie Lauenstein
Kirkeudviklingskonsulent, udsendt til Tanzania