Filippinerne

Filippinerne er ikke et traditionelt missionsområde. Landet består af ca. 92% kristne heraf overvejende katolikker og kun 5% muslimer (2017).

Filippinerne – samarbejde på lige fod.

Filippinerne er ikke et traditionelt missionsområde. Landet består af ca. 92% kristne heraf overvejende katolikker og kun 5% muslimer (2017).

I 1970erne kunne vi høre afrikanske kirkeledere proklamere ’Missionary go home’. Mange afrikanske kirker var blevet selvstændige, men de følte sig fortsat styret af både penge og missionærer fra Vesten. På samme tid lød det fra en indisk kirkeleder ’Asien skal kristnes af asiater’.

Det var nye toner, men de blev også talt ind i en ny verden. De unge kirker var på vej til at overtage hoved-ansvaret for missionsforpligtelsen i Asien. Kristenhedens tyngdepunkt var flyttet fra Vesten til Den tredje Verden. 70 % af verdens kristne befandt sig ved årtusindskiftet udenfor Vesten. Bare 100 år tidligere var det omvendt. Samtidig kunne vi konstatere, at 60 % af alle kristne missionærer i Asien nu kom fra asiatiske kirker. Mange, også små kirker, i Asien var blevet bevidste om missionsopgaven og parate til selv at tage et ansvar og udsende missionærer til andre asiatiske lande.

Ascension Lutheran Church, Cebu, Filippinerne, september 1994. Danmission Photo Archive

Grace Lutheran Church i Manila, Filippinerne.

Den lutherske kirke i Filippinerne (LCP), som består af omkring 25.000 medlemmer, var derfor en oplagt kirke at udfordre til et samarbejde om missionsarbejdet i Asien. Danmission var med i det internationale radioarbejde, begyndende med Radio Voice of the Gospel (RVOG) i Addis Abeba og videre til Far East Broadcasting Company (FEBC) i Cambodja. De fandt det naturligt at knytte til ved FEBC i Manila, Filippinerne, og på den måde få et nært fællesskab med den lutherske kirke der.

I efteråret 1990 udsendte DMS og Dansk Santalmission i fællesskab den første radiotekniker som missionær. Jens Chr. Seeberg skulle, med base på FEBC i Manila, Filippinerne, bl.a. medvirke til udarbejdelse af programmer, som kunne sendes til Danmissions arbejdsområder i Asien, (Indien, Bangladesh og Cambodja).

Det bragte os tæt på den lutherske kirke, der snart udtrykte ønske om at modtage volontører blandt andet til nogle af kirkens mange børnehjem samt til ungdoms- og søndagsskolearbejdet. Dansk Santalmission flyttede desuden i 1991 en missionærfamilie fra Nepal til Filippinerne. Her fik Elisabeth Padillo og Jens Chr. Olesen deres arbejde i Cebu. En lang række volontører har ydet et vigtigt bidrag især til den lutherske kirkes børnearbejde i Filippinerne. Og samtidig har forholdene i dette fremmedartede land lært dem selv rigtig meget.

DSM missionærer og volontører i Filippinerne, september 1992. Fra venstre: Henrik Johannesen, Karin & Jack Brandholt, Elizabeth Padillo Olesen med datter, Kirsten Nørgaard, Jens Christian Olesen med datter, Jens Christian Seeberg. (Gerda Andreasen var ikke til stede).

Bag disse initiativer lå på længere sigt et ønske fra Dansk Santalmission/Danmissions side om i fællesskab med kirken at rekruttere filippinske missionærer til vore eksisterende samarbejdslande i Asien. Her opstod begyn-delsen til det, vi senere kaldte ’Syd-Syd- mission’. Intentionen var, at dette samarbejde skulle pege frem mod en tid, hvor den kristne mission – også vores mission i Asien – ville udgå fra de asiatiske kirker.

Fra FEBC i Manila, Filippinerne. GeneralsekretærJørgen Nørgaard Pedersen mellem direktør Fred Magbanua (tv) og teknisk leder Bert Dizon (th), februar 1990.

Vi havde i nogen tid sammen med lederen af den lutherske kirke i Filippinerne drøftet rekruttering af missio-nærer. Når vi tænkte på Syd-Syd mission, var det var meget nærliggende at fokusere på Filippinerne, da det var og er det eneste kristne land i Asien. Her er der mange veluddannede folk med kristen baggrund. De har mange menneskelige resurser, men få økonomiske midler. Så hvis vi kunne bidrage med økonomi og de med personel, måtte det være en god kombination.

Syd-Syd mission

En samarbejdsaftale blev underskrevet med den lutherske kirke i Filippinerne (LCP) om udsendelse af missio-nærer til opgaver, som vi i fællesskab skulle identificere. Altså, et nyt missionsselskab så dagens lys, og ordene fra Matt. 28,19: Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple fik en ny dimension. LCP (Lutheran Church Philippines) ansatte nu dr. Thomas Batong som sekretær for kirkens internationale anliggender.

Thomas (Tom) Batong, Baguio, Filippinerne. Pastor Thomas Batong er tidl. præsident i LCP og har senere fungeret i DSM/Danmission – som missionssekretær for Asien.

Dr. Thomas Batong udtrykte på et repræsentantskabsmøde i Danmark: ’Syd-Syd dimensionen af jeres mission er for os – vores mission. Vi er blevet selvstyrende og tager selv vores beslutninger både for vedligeholdelse og udvidelse af arbejdet. Nu appellerer vi til jer i Vesten om at assistere os økonomisk i denne proces’.

Mens det i Danmark var svært at skaffe kvalificerede missionærer til de mange opgaver i Asien, kom kirken i Filippinerne os til undsætning, og snart var der missionærer på vej til både Cambodja og Nepal. Syd-Syd mission var blevet en realitet. Filippinske Syd-Syd missionærer sendt til Nepal og Cambodja blev til stor velsignelse både for den sendende og modtagende kirke. Familierne Beatrice og Juanito Basalong samt Daniel og Evangeline Wagang betød væsentlige bidrag til arbejdet i Cambodja. Tessie og Theodore Bawang blev i en årrække Danmissions repræsentanter i Nepal.

Syd-Syd missionærer Beatrice og Juanito Basalong med deres to døtre, Rachel og Deborah i Preah Sdach, Cambodja, Foto 2001.

Nøgleperson i Syd-Syd programmet blev dr. Thomas Batong, en filippinsk præst, tidligere dygtig og anerkendt leder af Det Lutherske Verdensforbunds Asien-kontor og senere missionssekretær i LCP  (Lutheran Church Philippines), hvor han stod for rekruttering af nye Syd-Syd missionærer. Han blev siden ansat som missions-sekretær i Danmission – for Indien, Bangladesh, Nepal og Filippinerne. I en artikel i bladet Danmission sept. 2001 siger han: ’Danmission har med Syd-Syd programmet overskredet den traditionelle forståelse for, hvem der skal gå ud med evangeliet til andre, og at tiden nu er kommet til at tage skridtet fuldt ud og afgørende ændre billedet af, hvem en missionær er. Det er ikke længere en rettighed for dem, der kommer fra Vesten, men en forpligtelse, kirken overalt i verden kan og bør påtage sig’.

En tilsvarende proces fandt sted i samarbejdet med den lutherske kirke i Malaysia (ELCM), der også udsendte missionærer til Danmissions samarbejdskirker i Bangladesh og Nepal. Teresa Chai og Moses Muthusamy blev sendt til Bangladesh og Nirmala J. Abishegam til Nepal. (Se disse to landes historiebeskrivelser andetsteds).

For os selv i Danmission har det taget tid at vænne sig til, at en asiatisk missionær udfører arbejdet på samme kvalitetsniveau som udsendte fra Danmark. Enhver begyndelse er svær, og både bestyrelse og den sendende kirke har måttet kæmpe en hård kamp for at sikre denne ligestilling og respekt. Det har så været berigende at se den indsats, som disse asiatiske udsendinge har ydet i Syd-Syd mission.

Biskop Lesslie Newbigin (1909-1998) har sagt: Det forbliver en uundgåelig sandhed, at vi har en mission til verden, ikke fordi vi har valgt det, eller fordi vi har ønsket det, eller fordi vi mener os kvalificerede hertil, men simpelthen fordi vi har fået opgaven betroet af Ham. Vi er tvunget til at gennemtænke vores mission til verden, fordi kirken er det legeme som, ikke af eget ønske, men af Guds valg, er blevet bedt om at varetage denne mission.

Jørgen Nørgaard Pedersen
21.05.2018

Se flere billeder fra Filippinerne her


Fakta

Jørgen Nørgaard Pedersen (1940). Missionær i Mellemøsten 1963-1973. Missionssekretær i DMS 1973-1982. Generalsekretær i Dansk Santalmission 1982-2000. Vicegeneralsekretær i Danmission 2000-2003.


Rev. dato: 18. juli 2018
Rettelser eller tilføjelser sendes til fotoarkiv@danmission.dk