Cambodja

De sidste 40 år af det 20. århundrede var en meget turbulent tid for Cambodja. I 1975 sejrede Pol Pot og De Røde Khmerer overtog magten i landet, som blev totalt afskåret fra forbindelse til den øvrige verden.

Historisk baggrund

I 1975 sejrede Pol Pot, og De Røde Khmerer overtog magten i landet. Bybefolkninger blev tvangsforflyttet ud på landet, hvor de skulle dyrke ris til kollektivet. Hver person fik en lille portion ris to gange om dagen. Pol Pot havde ikke brug for mennesker med uddannelse eller folk, der kunne tænke selv. Derfor blev mellem 2 og 3 millioner mennesker (af en befolkning på 7 millioner) udryddet. Det drejer sig om læger, sygeplejersker, lærere, munke, præster, osv. Et stort antal døde også af sult og udmattelse i de mange lejre. Og mange kom i fængsel – f. eks. Tuel Sleng i Phnom Penh – hvor de blev tortureret og senere ført til en af de berygtede ‘Killing Fields’. Choueng Ek er i dag et eksempel på udgravninger fra den tid. Her er der fundet massegrave, nogle med mennesker uden hoved, og én med kvinder og børn. I nærheden af denne grav er der et træ, som blev brugt til at slå de små børns hoveder imod for at få mødrene til at fortælle, hvad de vidste. Ofte vidste de ikke noget, men blev alligevel dræbt.

Gade i Preah Sdack umiddelbart efter at Pol Pot var styrtet.

Cambodja var totalt lukket for omverdenen. Ingen sygehuse eller klinikker. Ingen skoler var åbne. Det betød en hel generation af analfabeter.

I 1978 blev Pol Pot styrtet af den vietnamesiske hær, men landet var stadig hermetisk lukket. I 1989 trækker Vietnam sig ud af landet. Først i 1991 gik FN ind og fik lavet en fredsplan. I 1993 fik Cambodja en grundlov med fire væsentlige punkter: Kongestyre, demokrati, religionsfrihed, og De Røde Khmerer forbydes. Kongestyre var nemt nok at indføre, for kongen, som var flygtet til Kina, kunne frit rejse hjem igen. De Røde Khmerer forbydes. De var allerede flygtet op i bjergene mod Thailands grænse. De vidste godt, at hvis de blev fanget, kom de i fængsel og blev tortureret der.

Religionsfrihed: Ingen bliver dømt korporligt for at konvertere fra buddhisme til kristendom, men det er ikke så enkelt alligevel. Det synes stadig at være sådan, at er du khmer, er du buddhist. Konverterer du, er du lands-forræder. Hvis du søger en stilling i det offentlige system og siger, at du er kristen, så får du ikke stillingen.

Kirkens historie

1555Introduceres den romersk katolske lære af portugisiske dominikanere.
17. årh.Kommer franske romersk katolske præster og starter den katolske kirke.
18. årh.Oversætter en fransk præst noget af evangelierne til khmer.
1923Kommer de første protestantiske missionærer til landet.
1933Er Det Nye Testamente (NT) oversat til khmer.
1940Er hele Bibelen oversat til khmer, men udgives først i 1954.
1965Bliver næsten alle protestantiske missionærer tvunget til at forlade landet, fordi prins Sihanuk beskylder alle amerikanere i Cambodja for at arbejde for CIA.
Der er nu 4-500 kristne.
1970Bliver prins Sihanuk frataget magten af den pro-amerikanske militærmand Lon Nol, og missionærerne får lov til at vende tilbage.
1973Mange mennesker flygter til hovedstaden. Missionærer og nationale kirkeledere afholder et evangelisk korstog i Phnom Penh, hvor tusinder bliver omvendt. Herefter starter mange husmenigheder – flest med lægfolk som ledere.
1975Missionærerne må igen flygte ud af landet. Der er nu 10.000 kristne. Den 17. april indtager De Røde Khmerer Phnom Penh. De henretter generalsekretæren for Cambodjas evangeliske kirke og mange kirkeledere.
1975-78Ca. 9.000 kristne (90%) bliver henrettet eller dør af fejlernæring og sygdomme.
1979De kristne plages stadig, og de fleste af de sidste kristne flygter til lejre ved grænsen til Thailand.
1980-88Bliver det illegalt at være kristen. De få spredte kristne havde ikke mange muligheder for at samles, men fortsætter alligevel som en undergrundskirke.
1990Bliver det formelt legalt at være kristen.
1992Kristne hjælpeorganisationer begynder at vende tilbage. Kirker bliver genetableret. Evangeliet bliver forkyndt, selv om det teknisk set stadig er forbudt. Phnom Penh Bibelskole starter præsteuddannelse.
1993Udkommer NT i en ny oversættelse – 20 år efter at arbejdet begyndte. Den nyvalgte regering erklærer religionsfrihed i en ny grundlov.
1996Er der 6.000 kristne ud af en befolkning på 10 millioner.
1998Udkommer Bibelen i ny oversættelse, hvor sproget er lettere forståeligt for menigmand.
2002Før i tiden har de offentlige myndigheder altid sagt: buddhisme og islam. Nu hører man ofte: buddhisme, islam og kristendom.
2004Nogle siger, at der nu er 50.000 kristne, men tallet er ikke sikkert.
2008Ca. 200.000 kristne (1,5 % af befolkningen).
2014Ca. 300.000 kristne (2 % af befolkningen).

Landbrugs- og landsbyudvikling

I 1992 fløj Dansk Santalmissions formand, Thorkild Schousboe Laursen, og generalsekretær, Jørgen Nørgaard Pedersen, ind i Cambodja fra Thailand. De så et land i armod, som skulle genopbygges helt fra grunden. Santalmissionen vedtog at sende missionærer og økonomisk støtte til det nye arbejdsområde, Cambodja. Det blev i første omgang i samarbejde med den kristne hjælpeorganisation World Concern, som havde arbejdet i landet siden 1984. Den første opgave var etablering af en syskole for unge kvinder i Phnom Penh, der ellers var overladt til prostitution.

Syskole i Phnom Penh i 1991

I 1993 begynder arbejdet i Preah Sdach i Prey Veng provinsen. Det begyndte med sundhedsarbejde, vand og latriner. Et familiesundhedsprojekt, som gik ud på at etablere en sundhedskomitè i hver landsby. Der blev uddannet mange lokale til at deltage i dette arbejde. Ligeledes var der et jordemoderprojekt, som skulle videreuddanne de lokale ‘fra mor til datter’ uddannede jordemødre.

International Cooperation Cambodia – ICC

I 1995 blev ICC (International Cooperation Cambodia) etableret. ICC var en international kirkelig organisation bestående af 4 samarbejdende organisationer – senere kom flere med, og Danmission trak sig ud for at arbejde sammen med lokale organisationer.

Bodil og Jørgen Lindgaard i samtale med generalsekretær Jørgen Nørgaard Pedersen.

Samme år (1995) blev Bodil og Jørgen Lindgaard ansat i et Danidastøttet landbrugs- og landsbyudviklings-projekt, kaldet Pælemissionen. De arbejdede i et internationalt team og uddannede mange lokale til at tage del i arbejdet. Sundhedsprojektet udvides til også at omfatte videreuddannelse af lokale sygeplejersker på sund-hedscentre. Landbrugsprojektet fokuserede på risdyrkning, dambrug, grøntsagsdyrkning, plantning af frugt-træer, husdyr, rent drikkevand og vand til overrisling. Der blev oprettet landsbykomitèer i 29 landsbyer med ca. 3.400 beboere. Der blev etableret en lånefond i hver landsby. Her kunne alle familier låne et beløb til at investere i noget, som kunne give et afkast til gavn for hele familien og til slut for landsbyen. Rent drikkevand var en mangelvare. Derfor blev der uddannet lokale borehold, som lavede ca. 2.000 trædepumper i distriktet og ca. 200 overrislingsboringer, så der kunne dyrkes ris og grøntsager flere gange om året. Et stort antal landmænd kom på kurser i risdyrkning, husdyrhold, grøntsager, frugttræer, gødningsforsøg og fiskeopdræt. Alt sammen ‘Hjælp til Selvhjælp’, således at familiernes levestandard blev hævet, og sundheden forbedret.

Da projektet startede, var der ingen kristne i området. I 1997 blev sygeplejerske Beatrice og præst Juanito Basalong ansat som Syd-Syd missionærer fra LCP, (Den lutherske filippinske Kirke). Juanito og Keth Chandara (lokalt ansat) starter engelskundervisning for et hold unge mennesker. Efter en tid kommer en flok herfra og beder om at få startet en gruppe, hvor det kun drejer sig om ‘det med Jesus’. Det blev begyndelsen til den første ungdomsklub. Senere uddannes de som søndagsskolelærere – der startes søndagsskoler – voksne bliver interesserede – der startes husmenigheder – der uddannes lægfolk til at lede disse grupper. Og nogle unge bliver uddannet på Phnom Penh Bibelskole med støtte fra Danmission.

Abundant Life Church

Der er nu etableret en lille kirke: Abundant Life Church (ALC). I 2006 blev Sao Am den første præst i Preah Sdach, hvor der nu er ca. 100 døbte kristne. Danmission støtter fortsat ALC.

NGO – Association for development of Community

Der er nu dannet en lokal NGO (Non- Governmental Organisation: Selvstændig og frivillig organisation). ADC (Association for Development of Community) blev etableret med det formål at uddanne khmerer til at overtage alle funktioner i projektet, således at de kan fortsætte arbejdet uafhængigt af ICC. Ved udgangen af 2002 var alt overgivet til de lokale.

Et nyt projekt, PARCE, startede i januar 2008 i landsbyer mod grænsen til Vietnam. De arbejdede med opsparings-, landbrugs-, sundheds- og bibelstudiegrupper under ICC, og med støtte fra Danmission. Deres arbejde centrerer sig om at danne mindre selvhjælpsgrupper, hvor familier i landsbysamfund lærer at organisere sig og tage ansvar for deres egen udvikling, udtrykke behov og krav over for de lokale myndigheder, og optimere deres dyrkningsmetoder, således at de er sikret mad på bordet hver dag. Projektet er overdraget til de lokale ved udgangen af 2015.

Ratanakiri

I 1999 startede Danmission arbejde i Ratanakiri i det nordøstlige Cambodja. Ernæringsekspert Evangeline og højlands-agronom Daniel Wagang var Syd-Syd missionærer fra den lutherske kirke i Filippinerne (LCP) og udsendt til Cambodja, 2000-2004. De arbejdede blandt stammefolket krong, som ikke har noget skriftsprog og derfor har vanskeligt ved at klare sig i et samfund, hvor al undervisning foregår på khmer. Wagangs opgaver var udvikling af nye former for landbrug samt evangelisation.

Kirken i Cambodja vokser støt og roligt, men der er stadig et stort behov for hjælp og støtte til dette arbejde.

Jørgen og Bodil Lindgaard
Juni 2016

Se flere fotos fra Cambodia her


Fakta

Bodil og Jørgen Lindgaard. Missionærpar udsendt af Dansk Santalmission til Kathmandu, Nepal, 1992-1995. Udsendt til Cambodja,1995-2001, hvor Dansk Santalmission i samarbejde med World Concern fra 1993 havde startet forskellige udviklingstiltag.


Rev. dato: 19. april 2018
Rettelser eller tilføjelser sendes til fotoarkiv@danmission.dk