Lucia er...

Hvorfor en Lucia-indsamling?

Det er den unge kristne kvinde, Lucia, der levede i 300-tallet, og som delte mad ud til de syge og fattige, som er inspirationskilden til Årets Lucia Indsamling. En indsamling, der så dagens lys i 2011, og som hvert år samler ind til Danmissions arbejde for fattige og udsatte i Afrika, Asien og Mellemøsten. Lucia bar lys på hovedet, så hun kunne finde vej i mørket, og er et forbillede, også i dag. Hun kan inspirere os til at gøre en forskel.

klik og læs historien om Lucia

 

Hvem hjælper Årets Lucia Indsamling?

Fattige børn og deres familier i Asien, Afrika og Mellemøsten.

 

Fitia_2Fitia er fem år og bor i Madagaskar sammen med sin familie. Hendes mor og far arbejder hver dag utrætteligt for at mætte familiens seks børn, men det kan være svært at få afgrøderne til at række.  Med hjælp fra Årets Lucia Indsamling kan Fitias familie lære at dyrke deres jord og avle husdyr. På den måde kan familien blive selvforsørgende og skabe bedre livsvilkår for hele familien.

Derfor hjælper Årets Lucia Indsamling børn og deres familier til et bedre liv:

Alle børn har ret til at vokse op under sunde og trygge forhold. Desværre har mange ikke de muligheder og rammer, der skal til. I Danmission tror vi på, at vi fællesskab kan gøre en forskel. Sammen kan vi med Årets Lucia Indsamling hjælpe fattige børn og deres familier til en lysere fremtid.

Når I engagerer Jer i Årets Lucia Indsamling, sikrer I, at børn og deres familier i Asien, Mellemøsten og Afrika får adgang til:

  • Mad, tøj og medicin
  • Skolegang af god kvalitet
  • Beskyttelse mod diskrimination og udnyttelse
  • Fællesskaber med leg og læring
  • Rettigheder og medbestemmelse
  • Et liv i et fredeligt og retfærdigt samfund

 

Sammen kan vi hjælpe børn og deres familier til et bedre liv!

Støt Årets Lucia Indsamling nu

Tænd et lys for Fitia og hendes familie