Af Siria
Jeg ser tro som selve grundlaget for religion- selve essensen. Derfor ser jeg også tro som noget, der er større end religion. Noget der er dynamisk og grænseløst, og hvor religion er det der danner rammerne. Det er dog også min oplevelse, at rammerne kan komme til at stå i vejen for dynamik og forandring, hvis de bliver for indskrænkende og dogmatiske.
Jeg har svært ved at indramme min tro til en bestemt religion, fordi jeg mener, den rummer meget mere end, hvad en religion (og videnskaben, kunsten, litteraturen, etc.) blot kan definere. Men det er ikke det samme som, at jeg ikke forholder mig til religion (og videnskab, kunst og litteratur). Til dagligt studerer jeg teologi på universitetet. Inden jeg begyndte på studiet, vidste jeg ikke meget om kristendommen, og jeg havde svært ved at definere mig selv som kristen. Men når nogen spørger mig, om jeg tror på den, man i kristendommen kalder Gud, så svarer jeg oprigtigt: Ja. Jeg tror også bare på andet end det. Gud er ikke den absolutte sandhed for mig, men Gud er en del af sandheden. Blandt andet tror jeg også på det, buddhisterne kalder tomhed, og det jeg selv kalder spiritualitet. Det er ikke for at sige, at Gud, tomhed, og spiritualitet står for det samme, men jeg vil sige, at det kommer fra samme sted, og at det blot er mennesket, der har forsøgt at begribe og definere denne størrelse. Jeg bruger ordet spiritualitet, fordi jeg forbinder det med noget dynamisk, og fordi jeg synes, det er knap så afgrænset i sin definition, som f.eks. Gud.
Ordet spiritualitet knytter sig også til min barndom. Jeg er nemlig opvokset og tilknyttet Tigerens Rede, som er et spirituelt meditationscenter i Østjylland. På Tigerens Rede undervises der i meditation og spiritualitet, men hvordan vi helt konkret praktiserer dette, undervises vi ikke i. Min spirituelle lærer opfordrer dog til, at hvis man ønsker at bringe meditation og spiritualitet ind i sit liv, skal hverdagen danne ramme for den daglige praksis. Hvordan vores hverdag skal se ud, og hvordan vi sammenkobler spiritualitet og hverdagsliv, er vi selv ansvarlig for.
Jeg har valgt at læse teologi, fordi jeg gerne vil være præst, men egentlig kunne jeg have valgt et hvilket som helst studie, uden at det havde gjort mig mere eller mindre spirituel. Det vigtige for mig er, at spiritualiteten kan være til stede i det, jeg gør, og det synes jeg naturligvis godt kan kombineres med det at være præst. Det mener jeg, fordi jeg ikke ser spiritualitet og det at tro på Gud, som modsætninger. Jeg er helt med på, at jeg som præst skal holde mig inden for kristendommens rammer, men jeg kan ikke se, hvorfor min spiritualitet ikke kan være til stede i den. Det er jo ikke, fordi jeg vil lave prædikenerne om til at vi skal sidde og trække tarotkort, for det er ikke det, jeg mener med spiritualitet.
Det er min oplevelse, at spiritualiteten altid er til stede i alting, som en sprække ligesom Leonard Cohen synger det:
‘’There is a crack in everything. That’s how the light gets in’’.
Jeg har flere gange oplevet at være opslugt af mørke og alligevel kunne ane en anden virkelighed samtidig. En virkelighed, jeg har kunne læne mig ind i, og hvor tingene er blevet sat ind i en større ramme. Det har givet refleksion og perspektiv på mit liv, som jeg ikke selv har kunne frembringe i øjeblikket. Jeg tror på, at det er det, spiritualiteten kan: Den kan give et større perspektiv på ens liv. Min spirituelle lærer har et citat, der lyder:
’’Du får ikke et andet liv, men du får et andet perspektiv på dit liv’’.
Et perspektiv, hvor man ikke er fuldstændig identificeret med sine problemer, men hvor man i et øjeblik kan træde ud af billedet og se tingene med en mere moden bevidsthed. Det er en befrielse fra sit personlige liv. Min tro er større end mit personlige liv.
Læs også
Skriv en kommentar...