Af Yoel Tschernia
”Da sagde Isak til sin far Abraham: Far! Hvortil han sagde: Ja, min søn! Så sagde han: Her er ilden og brændet, men hvor er lammet, der skal ofres? Da sagde Abraham: Gud vil udse sig lammet, der skal ofres, min søn! Og så gik de to sammen. De kom til det sted, som Gud havde nævnt for ham, og dér byggede Abraham et alter og lagde brændet til rette, og han bandt sin søn Isak og lagde ham på alteret oven på brændet. Så rakte Abraham sin hånd ud og tog kniven for at slagte sin søn. Men Herrens engel kaldte på ham fra himlen og sagde: Abraham! Abraham! Og han sagde: Her er jeg. Så sagde den: Løft ikke din hånd mod drengen, og gør ham ikke noget, for nu ved jeg, at du er så gudfrygtig, at du ikke har holdt din eneste søn tilbage for mig”
Ifølge Søren Kierkegaard er troen på Gud langt mere omfattende end blot troen på Gud. Troen på Gud har at gøre med personlige ofringer, hvilket indebærer markante individuelle risici. Søren Kierkegaard beskriver disse tanker i hans store værk: Frygt og Bæven fra 1843, hvor han bruger historien om Abraham og hans søn Isak fra 1. Mosebog ´Vajera´ kapitel 22:7-13
Det er efter min mening ikke en simpel beslutning at tro på Gud, men en meget risikofyldt beslutning. Hvis Abraham havde dræbt sin søn, ville det være i strid med konventionel moral adfærd, da en far skal beskytte sin søn og ikke ofre ham på et alter. Det, Gud har bedt Abraham om at gøre, er at tilsidesætte morale og i stedet vise al sin tillid til Gud. Men kunne Abraham ikke have begået en enorm fejltagelse? Hvad hvis beskeden om at ofre Isak ikke i virkeligheden var fra Gud- måske var Abraham sindssyg og hørte stemmer, måske hallucinerede han. Hvordan kunne Abraham vide det med sikkerhed? Hvis Abraham vidste på forhånd, at gud ville stoppe ham, så ville det jo ikke være et problem, men da han løftede kniven og var klar til at skære halsen over på sin søn Isak, troede Abraham inderligt på, at han skulle til at slå sin søn ihjel.
Det er netop pointen. Hans tro på Gud er så imponerende, fordi hans tillid til Gud er højere end tilliden til almindelig morale og etik, altså en højere rang af morale – en guddommelig morale. Søren Kierkegaard pointerer, at hvis ikke Abraham havde tilsidesat moralen, ville det ikke have været tro. At tro på Gud har i sit fundament risici. Men det er også irrationelt- altså ikke baseret på fornuft.
Er religiøse mennesker sindssyge?
Sam Harris, filosof, forfatter og ateist, har brugt sin karriere på at oplyse folk om faren ved religion og det irrationelle ved at tro på Gud. Forstil dig at du møder en gammel ven, som udstråler en enorm glæde.
Du spørger ham: ”Hvorfor er du så glad?”, og han svarer: ”Alt ændrede sig, da jeg indså, at min skæbne er at gifte mig med Angelina Jolie”. Din ven fornemmer din skepticisme, og han uddyber således:
”Denne tro på, at jeg skal giftes med Angelina Jolie, giver mit liv mening, og jeg kender nu mit livs formål”.
Din ven fortæller endda, at han er blevet et langt bedre menneske efter denne åbenbaring. Hvad hvis din ven nu siger, at han ikke vil leve i en verden, hvor han ikke bliver gift med Angelina Jolie. Ifølge Sam Harris, burde det være åbenlyst, at din ven har mistet forstanden og har brug for psykiatrisk hjælp, men alligevel er det denne form for argumentation som religiøse bruger, når de skal forsvare deres religion og troen på Gud.
Ens tro må ikke være ligesom tøj, hvor det, at man finder det behageligt eller brugbart, er den afgørende faktor for, om man vælger det eller ej. For at tro på hvad som helst må udgangspunktet være, at man har en god grund til at tro på det. Den effekt, ens tro har på ens tilværelse, må aldrig være grunden til, at man tror på noget- ellers er man fuldstændig partisk. Der er derfor en konflikt mellem verdenssynet fra et religiøst perspektiv og fra et videnskabeligt perspektiv, mener Sam Harris.
Sam Harris og Søren Kierkegaard definerer umiddelbart begge troen på Gud for værende irrationel.
Men er vores forståelse af rationalitet, rationelt?
Rationalitet i praksis
Ifølge Nassim Nicholas Taleb (filosof, matematiker og ”optionshandler”) handler religion om langt mere end blot troen på Gud. Lad os tage jødedommen som udgangspunkt. Da jødedommen var en ung religion, var jødedommen baseret på lov (”Din” på hebraisk), en stammerelateret religion. I dag er jødedommen primært ”etnokulturel” uden lov. Religion var i essensen ikke troen på Gud, men tværtimod handlingsrelateret i form af ritualer.
Talebs argumenter imod både Sam Harris og Søren Kierkegaards definition af rationalitet, udspringer fra en ”alternativ” måde at forstå og arbejde med statistik og sandsynligheder for – givet ufuldstændig information. Den samme metode og filosofi bruger han i sine argumenter mod de radikale ateister som Sam Harris.
Siden oplysningstiden har vi haft en videnskabelig arrogance, som er skyld i, at vi i dag lever i en enorm skrøbelig verden, eftersom vi mennesker har lært at tage beslutninger baseret på information. Før oplysningstiden var vi mennesker ifølge Taleb langt mere fornuftige, da vi vidste, hvordan man tog beslutninger ud fra ufuldstændig information, forståelse og viden. Det er, hvad religion var til for. Taleb understreger, at hvis man tror på evolutionsteorien og samtidig kan se, at alle samfund i verdenshistorien har haft religioner i deres fundament, som har tilpasset sig og overlevet uden at uddø i så lang en periode, så betyder det, at det har et formål!
Vi mennesker kan ikke stoles på med besiddelse af steril information, da vores tillid til denne information altid vil være overdrevet. Vi mennesker kan ikke finde ud af at sige ”Jeg ved det ikke”, hvorimod næsten alle religioner lærer os mennesker konstant at sige ”Kun Gud ved”. Det er måden, hvorpå man håndterer ufuldstændig information, og det er noget, vi har gjort i meget lang tid. At give religion et dårligt navn, fordi religion ikke kan bevise eller modbevise deres påstand, er efter min mening vanvittigt, da man har at gøre med fuldkommen ufuldkommen information.
Skal beslutninger egentligt være baseret på videnskab og information – rationalitet?
Ifølge Taleb er det ikke den måde, vi tager beslutninger på. Vi er i realiteten ligeglade med, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i den videnskabelige forstand, også kaldet epistemologi. Vi mennesker tager udelukkende beslutninger på baggrund af ”payoff”: Hvad det endelige resultat vil blive.
Hvis du en dag går en tur, bliver tørstig og ser noget vand som ligger på jorden, vil du så drikke det? For langt de fleste vil svaret selvfølgelig være nej. Hvis nogen kom og spurgte dig, om du har beviser på, at vandet er farligt at drikke, hvad ville dit svar så være? Talebs svar er: ”Nej, jeg har ingen beviser på, at vandet er giftigt, men jeg har ikke tænkt mig at drikke vandet af den grund, at vandet kan være farligt at drikke. Ifølge Taleb handler livet om beslutninger baseret på sandsynligheder, ikke fornuft, og det er netop det, som religioner i årtusinder har fortalt os.
Talmud (Gemara) er en essentiel bog inden for jødisk litteratur og beskrives kort som fortolkningen af Mishna, (den mundtlige lære) samt Tora (Det Gamle Testamente). Talmud består af en masse diskussioner og historier, hvor rabbinere meget stringent diskuterer den måde, jødedommen skal praktiseres på. I Talmud har vi blandt andet to rabbinere, som ofte er i strid med hinanden: Hillel og Shammai. En dag kommer en ikke-jøde op til Shammai og spørger: ”Shammai! Kan du, stående på ét ben, fortælle mig alt, hvad jødedommen går ud på?” Shammai bliver irriteret over så urealistisk en opgave, at han beder manden om at forsvinde. Kort efter spørger den samme mand Hillel: ”Hillel! Kan du, stående på ét ben, fortælle mig alt, hvad jødedommen går ud på? Hillel tænker sig kort om, og svarer: ”Du skal ikke gøre mod andre, hvad du ikke vil have, de skal gøre mod dig selv. Resten er detaljer- gå hjem og læs om dem”
Denne ældgamle etik, taget fra 3. Mosebog 19:18 (Du skal elske din næste som dig selv) udtrykt gennem negationer, er præcis Talebs pointe. For at overleve i en verden og i et samfund omgivet af ekstrem usikkerhed og mange risici er vi nødt til at overkomme vores menneskelige arrogance af forståelsen af virkeligheden og i stedet se praktisk på, hvad de reelle konsekvenser er ved vores handlinger. Vi er nødt til at følge Hillels etiske læresætning ved brug af ”via negativa”, da det er den robuste og praktiske implementering af ”næstekærlighed”, og ligeledes er vi nødt til at omdefinere rationalitet. Ifølge Taleb er den definition, som er mest praktisk empirisk og matematisk stringent, som følger: Det, som er rationelt, er det, som tillader overlevelse fra et individuelt, kollektivt, samfundsmæssigt, og generelt perspektiv – alt andet er irrationelt.
Hvilken betydning har det for ungdommen og ens egen tilværelse?
Det ærgrer mig enormt, når jeg møder unge på min egen alder, som tydeligt udstråler sult efter en tilværelse med mere struktur, fællesskab, spiritualitet, eller mening. Men som samtidigt udelukker religion fuldstændigt, fordi vores samfund, inklusive de radikale ateister som Sam Harris og Richard Dawkins, indoktrinerer os til at være ”rationelle”. Det er en sørgelig udvikling at være vidne til.
Hvis din tro på Gud eller din praktisering af religion er med til at mindske sandsynligheden for, at de beslutninger, du tager i dit liv, ikke ender som tragiske, er det derfor ikke engang et brud på almindeligt defineret rationalitet, men det er teknisk set det mest rationelle, du kan gøre.
Fokusér på det endelige resultat, fremfor hvad der kan bevises og husk på, at ikke alt som sker har en årsag, men alt som overlever, overlever af en grund.
Yoel Tschernia er 23 år gammel, født i Israel, men har boet i københavn siden han var fem år gammel. Begge hans forældre er danske jøder. Han har med sine tre søskende fået en moderne ortodoks opdragelse og prøver at være så aktiv i sin jødiske menighed som overhovedet muligt, da han føler et ansvar for sin menigheds fremtidige eksistens. Han studerer finansiering og har hjulpet med at starte forskellige virksomheder op, inklusive selve driften af dem. Hans store interesse er det filosofiske, etiske og praktiske aspekt af finansiering, som også er inspirationen for denne tekst.
Skriv en kommentar...