Af Merete Juel Povlsen, Cand. Teol.
Efter flere års arbejde som dialogkonsulent i Danmission med base i Aarhus, rykkede min familie og jeg til Fyn, og i første omgang måtte jeg spejde langt efter de multireligiøse møder i lokalområdet. Vi bor tæt på Odense, men jeg havde i forbindelse med arbejdet nærmest ingen ‘dialog’-kontakter på Fyn – de var mere centreret omkring Aarhus og København. Det savnede jeg, så nu var tiden, hvor jeg ville give mig i kast med min drøm om at starte en dialogmødregruppe.
I mit arbejde i Danmission med bl.a. IKON oplevede jeg desuden, at flere unge kvinder forsvandt fra dialogarbejdet, når de fik børn. Det undrede mig, og jeg spekulerede over, hvad der kunne få denne gruppe til at engagere sig i dialogen igen.
Interreligiøs og tværkulturel mødregruppe i Odense
Vi sidder her ved vores første møde i dialogmødregruppen.
En lidt genert indisk hinduistisk kvinde sætter sig tungt i sofaen med sin smukke røde sari, der ligger flot henover hendes gravide mave. Ved siden af sofaen bliver en autostol sat ned med en lille pige på et par måneder spændt fast. Hendes mor er fra Colombia og den lille pige skal snart døbes i den danske folkekirke. En muslimsk pakistansk mor sidder på et babytæppe med sin lille pige, der pludrer og smiler til sin mor. Hun er opvokset i Tyskland, og nu bosat i Odense. En dreng på knap et år har fundet legetøjet i reolen, og sidder hos sin syriske mor, der bl.a. på grund af sin kristne tro er flygtet fra sit hjemland.
Jeg indleder med en præsentationsrunde – dels af mig selv og de andre mødre, dels af dialogbegrebet, formålet og hvilke tanker, jeg har lagt til grund for denne gruppe. Vi sidder i et hyggeligt lille lokale i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, og der er te og kaffe i kopperne, mens de små enten sover eller pludrer. Min egen datter på knap 10 måneder vælger at sove igennem hele mødet på trods af vores livlige snakke.
Vores samtaler er de første par gange centreret omkring tiden lige før og efter fødslen og hvilke ceremonier eller ritualer, der er forbundet til graviditet og fødsel. Den indiske og gravide kvinde, Meera, er fra Chennai fortæller om indisk babyshower, som er et ritual, der afholdes ved graviditetens 5. måned. De klingende glasarmbånd om hendes håndled, som gives til kvinden under ceremonien, er bl.a. med til at babyen i maven bliver bekendt med armbåndenes lyd og efter fødslen skal de være med til at bidrage med noget velkendt i en ellers ny verden og gøre babyen tryg. Netop dette indiske babyshower blev også udført for mig, da jeg som gravid og arbejdende konsulent for Danmission var på dialogcentret Quo Vadis i Tiruvannamalai, og det skabte en særlig forbindelse, at vi begge havde oplevet dette.
At blive gravid er en stor gave – så hvor retter man sin taknemmelighed og sine bønner hen? Dernæst følger ofte en masse bekymringer med – for har barnet det godt i maven? Og hvordan kommer fødslen til at gå? Alle disse spørgsmål i forhold til graviditet og fødsel er universelle, men de håndteres forskelligt alt efter kvindens tro.
Efter gode snakke, mange grin og puslen af de små er kaffen i koppperne blevet kold, og det er tid til at bryde op med et på gensyn i næste uge. Nogle af de mindste dialogdeltagere er klar til at komme en tur i barnevognen, mens den indiske kvinde kigger med lige dele beundring og forundring på den vogn, som alle i Danmark med små børn triller rundt med.
Do It Yourself Dialogmødregruppe
4 elementer der er vigtige ved opstart af dialog(mødre)gruppe:
1. Netværket:
Et af de vigtigste elementer er, ligesom det er i al dialogarbejde, netværket. Hvis man ikke selv har kontakt til mennesker af forskellig kultur og tro, som enten er gravide eller netop har født, er det vigtigt at finde gode samarbejdspartnere. Jeg henvendte mig til Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, og de ville meget gerne både finde deltagere og huse vores dialogmøder. Prøv at undersøge hvilke institutioner, kirker, moskeer eller organisationer, som kan være behjælpelige med at skabe kontakt til aktuelle deltagere.
2. Størrelse på gruppe og formål
Overvej hvilken størrelse gruppen skal have, og hvordan antallet kan spille sammen med dine visioner. En lille gruppe kan være hensigtsmæssig, hvis du ønsker nære relationer og mere intime snakke. Samtidig kan en lille gruppe være mere sårbar, og der skal ikke mere end et par afbud til, før I kun er to, der sidder tilbage, hvilket dog også kan være befordrende for dialogen. En af de gode samtaler havde jeg i min dialogmødregruppe, da vi kun var to, og hvor vi kom i dybden med en dialogøvelse, som skabte bånd for livet. En større gruppe kan selvsagt være mere mangfoldig, men også give udfordringer i forhold til at skabe et trygt dialogisk rum.
3. Lokation
Hvilket sted er godt at mødes? Det afhænger af dine ønsker for jeres samtaler, og kan både være privat, i en kirke/moske eller i nogle mødelokaler. Overvej at tærsklen skal være tilpas lav, så det ikke er stedet, der forhindrer en mor i at deltage.
4. Facilitator
Det er vigtigt at enten du selv eller en anden tager ansvar for samværet og samtalen fra de deltagende kommer og til de går. Hvordan kan alle føle sig velkomne og tilpas med en baby på armen? Ekstra tæpper på gulvet, en puslepude eller lidt legetøj? Forplejning til mødrene er heller ikke uvæsentlig, så alle kan føle sig veltilpas.
Hovedformålet er jo samværet og samtalen mellem mødre af forskellig tro og kultur, og her kommer den vigtigste opgave som facilitator. Dels at få skabt det rette fundament for samtalen ved at tale om grundbegrebet dialog, hvad der forstås med det og en gensidig forventningsafstemning. Dels at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor det er nemt for deltagerne at åbne sig for hinanden.
Brug fx ‘Dialogpiloten – en håndbog i dialog’ til at inspirere til valg af dialogøvelser.
Skriv en kommentar...