Klimaet

I forbindelse med den danske valgkamp 2019 blev det klart, at mange danskere er bekymrede for klimaet.

Af Saliha Marie Fetteh

 

Aldrig har så mange partier kæmpet om at have det grønneste image, hvilket blandt andet skyldes at klimabevidstheden nærmest har udviklet sig til en religion, hvor ”de hellige” (de politisk korrekte) nu missionerer på højtryk for at redde verden. En verden de selv har været med til at ødelægge via et anseligt overforbrug. Spørgsmålet er bare, om det ikke er ved at være for sent. Personligt tror jeg ikke, at vi redder vores planet ved at cykle, blive veganere, anvende hjemmestrikkede karklude og gå i brugt tøj. Der skal tages drastiske midler i brug, og jeg tvivler på, at mennesket generelt (især i bymiljøerne) er klar til at give afkald på alle de gode ting, der er opfundet i udviklingens hellige navn for at gøre vores liv behageligt. Vi er simpelthen blevet alt for magelige.

De to store kirkelige organisationer, Det lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd, har i flere år afholdt konferencer for at skabe bevidsthed i det kristne miljø om klimakrisen. Og i Danmark har folkekirken dannet organisationen Grøn kirke, som giver inspiration til, hvordan kirker, menigheder, foreninger og enkeltpersoner kan sætte klima og miljø på dagsordenen.

Men hvordan opfatter muslimer egentlig klimadebatten ud fra en teologisk synsvinkel? Og kan man i det hele taget det? For der fandt vel næppe klimaforandringer sted på Den Arabiske Halvø, da profeten Muhammed spredte sit budskab og en ny verdensreligion opstod – nemlig islam.

Klimadebatten finder ikke kun sted i Danmark og resten af den vestlige verden. Politikerne – og teologerne – i de islamiske lande deltager i stigende grad også ved klimakonferencer, da man i dele af regionen allerede har oplevet seriøse klimaforandringer, der blandt andet har påvirket store dele af fiskeriet og landbruget. Saudi-Arabien og Jordan har flere gange været ramt af en nærmest syndflod af regn, og både snevejr og haglstorme ramte i april 2019 dele af Saudi-Arabien. Store områder af Mellemøsten var i 2018 – ifølge NASA – ramt af den værste tørke i 900 år, og flere arabiske lande har snart opbrugt deres ferskvandsreservoirer. Marokko og Qatar er derfor begyndt at omdanne havvand til drikkevand, hvilket er en dyr affære, som fattige lande som for eksempel Yemen ikke har økonomi til. Alt imens indlandsisen smelter og der dyrkes jordbær og kartofler på Grønland.

Vi har alle et ansvar

Det er nemt at tale og skrive om, at vi alle skal passe på klimaet. At vi skal nedsætte vores forbrug af bestemte fødevarer, tøj, vand og rejser. Men idealer kan være svære at efterleve, da forbrug er lig med velfærd og en livsstil, hvor man (muslim eller ej) er sig selv nærmest. Som praktiserende muslim er det imidlertid vigtigt, at vi på lige fod med de kristne, desuden udviser respekt for det som Gud har skabt, hvorfor også vi bør deltage aktivt i klimadebatten. Såvel den muslimske minoritet i Vesten som vores trosfæller i resten af verden.

Muslimer skal respektere, at livet (rum, tid, stjerner, planeter, jorden, planter, dyr og mennesker) er skabt af Gud, hvorfor det er noget helligt og ukrænkeligt. Vi – mennesket – blev ifølge Koranen af vores skaber sat til at varetage livet på denne jord ”Da din Herre sagde til englene: “Jeg vil sætte en efterfølger på jorden!” sagde de: “Vil Du sætte nogen dér, som skaber fordærv på den og udgyder blod, når det dog er os, der lovsynger Dig og priser Dig hellig?” Han sagde: “Jeg ved, hvad I ikke ved!” (sura 2:30)”. At englene fik ret i deres beskrivelse af os, er en kendsgerning, der er til at få øje på. Mennesket har forårsaget så meget fordærv og ødelæggelse, at vi er i fare for helt at udslette jorden og dens beboere. Det hjælper ikke noget, at ”… Han er den, der har indsat jer som efterfølgere på jorden, og ophøjet nogle af jer over andre i rang, for at prøve jer gennem det, som Han har skænket jer (sura 6:165)”. Mennesket har ikke været sin rolle som efterfølger værdig, da næsten samtlige alvorlige klimaforandringer er resultatet af vores handlinger. Så her hjælper det ikke noget (som muslim) at trække opgivende på skuldrende, vende øjnene og hænderne mod himlen og sige, at det er Guds vilje og at han ved bedst.

Profeten Muhammed har ifølge Hadith-samlingen (overleveringen) givet udtryk for, at vi skal passe på vores verden. Han skulle efter sigende have sagt, at ”Den, der planter et træ eller dyrker afgrøder, hvoraf en fugl, et menneske eller et dyr spiser, vil blive belønnet” (Bukhari). Han skulle ligeledes have udtalt, at Hvis Dommedag er nær og en af jer holder et palmeskud, i sine hænder, så lad ham udnytte hvert sekund inden (Dommedag) til at plante det” (Muslim).

Måske derfor har man indenfor islam et begreb kaldet ”hima”, som ofte anvendes i forbindelse med miljøbeskyttelse. Der er forskellige former for ”hima” der stammer fra ordet himaya, som betyder beskyttelse. Hima kan være et område, hvor græsning i perioder er forbudt for at give græsset ro til at kunne gro, områder hvor græsning er begrænset til bestemte årstider, områder hvor for eksempel biavlere reserverer jorden i perioden, hvor bestemte blomster og træer springer ud og beskæring af træer er forbudt, eller områder hvor vandrettighederne beskyttes mod overforbrug. Vi – efterfølgerne – skal således værne om den jord Gud har skabt og vi må – i vores egen interesse – ikke begå rovdrift på naturens ressourcer.

Det er mig derfor en gåde, hvorfor man ikke internationalt sætter hårdt ind overfor de internationale koncerner, der systematisk fælder store skovarealer for at fremstille billig palmeolie. Fra 1998 til 2008 steg palmeoliearealet i Indonesien med 279 %. Et areal på 15 millioner hektar med tropisk skov, eller hvad der svarer til det samlede areal af Danmark, Schweiz, Holland og Belgien, anvendes nu til at dyrke oliepalmer. Eller hvad med store fastfood koncerner såsom McDonalds, der bruger 35 millioner kilo oksekød om året – og så kommer kyllingekød og bacon oveni. Jeg tror ikke, at man redder verden ved ikke at spise en burger. Men man bør måske som politiker tænke over, at 75 % af den skov, der blev fældet i Sydamerika mellem 1990 og 2005 er sket for at gøre plads til græssende kvæg og foderproduktionen. Fastfoodkæden burde beskattes yderligere og så muligvis overveje, hvor i verden de eventuelt kunne støtte ”Plant et træ” projekter.

Hvad er realiteterne?

I Danmark bombarderes vi nærmest dagligt med modsigende informationer om, hvordan vi bør ændre livsstil, hvis Moder Jord skal reddes. Men vi tænker ikke over, at store dele af befolkningen Mellemøsten i generationer har eftertragtet livsstilen i det rige Vesten. Nu har de endelig mulighed for selv at leve denne livsstil med egen bil (eller to), fastfood, IKEA-møbler, Coca-Cola og importerede varer i smart indbydende plastikemballage. Og så får de at vide, at de skal indskrænke deres overforbrug og passe på klimaet. Beklager men den fattige egypter, jordaner, yemenit osv. tænker altså ikke på klimaaftaler. Han tænker på, hvordan han får råd til at købe lidt kød til aftensmaden og noget rent drikkevand – i en plastikflaske – til sin familie!

Men ikke alle er fattige i Mellemøsten. Brugogsmidvæk-kulturen er også nået til de islamiske lande, hvor vestlige mærkevarer konkurrerer med de billige kinesiske kopivarer. Amerikanske fastfood-kæder er ligeledes udbredte og er ikke bare årsag til problemer med overvægt og livstilssygdomme hos mange mennesker, men også til at mængden af plastaffald er steget markant. Det ligger (i nogle lande) smidt alle steder, både i byerne og ude i naturen, hvilket har fået en gruppe unge jordanere til at danne Eco Hikers. Gruppen vandrer hver weekend forskellige steder i den jordanske natur, mens de samler affald, der hovedsageligt består af plastikflasker, sodavanddåser samt emballage fra fastfood.

I store dele af den islamiske verden er der ligeledes et kæmpe overforbrug – israf – i ramadan måned. Folk køber ind som om en hungerkatastrofe var nær. Og de forskellige arabiske tv-kanaler sender dagligt madprogrammer i den bedste sendetid, hvilket påvirker en del ivrige husmødre til at lave nye retter mad. Maden fra dagen før bliver derfor til overs og ender i skraldespanden på trods af, at Koranen foreskriver muslimer: ”… spis og drik, men overdriv ikke, thi Allah elsker ikke de umådeholdne (sura 7:31). I Amman, Jordan, steg affaldet med mere end 200 tons dagligt under ramadanen i 2019. De fastende muslimer har tilsyneladende glemt, at ”De ødsle er Satans brødre, og Satan var utaknemmelig mod sin herre (sura 17:28)”. Og det i en by hvor adskillige indbyggere dagligt klager over dårlig økonomi og lave lønninger. Tingene hænger ikke altid sammen. Men det er jo prisværdigt, at næsten alle moskeer i Jordan kører på solenergi. Måske vores kirker og kommunale bygninger i Danmark skulle overveje at gøre det samme. Klimaforandringerne har jo betydet, at Danmark har så rigeligt med sol og varme…

Og?

De industrialiserede lande er uden tvivl de største syndere, når vi taler klimaforandringer. Men de islamiske lande må ligeledes tage ansvar, da en del af dem er præget af overbefolkning og dermed også overforbrug og forurening. Nogle lande er naturligvis værre end andre.

Den vestlige individualistiske kultur passer dårligt sammen med klimabevidsthed. Her skal vi nemlig blive enige og være sammen om noget. Og jeg skal ikke på nogen måde pudse min glorie. Mit tøjforbrug er rimeligt, jeg giver til genbrug og er ikke bleg for selv at gå i brugt tøj sat sammen med dyrt mærketøj. Hvad angår mad, så er det ikke mig fastfoodindustrien tjener deres penge på, da jeg foretrækker hjemmelavet mad – med kød. Og nej – jeg køber ikke økologisk frugt og grønt. Det kan nemlig ikke holde sig indtil jeg får det spist, hvorfor det gerne ryger i skraldespanden.

Mange danskere – muslimer eller ej – køber brugt tøj og møbler, cykler, og nogle er sågar blevet vegetarer eller veganere. Spørgsmålet er om det i det har nogen effekt på klimaet. Dem der virkelig er ramt at de store klimaforandringer – forårsaget af alle os andre storforbrugere – kan desværre ikke gøre meget selv, da de oftest er små bønder eller fiskere i fjerne lande, der har mistet hele deres eksistensgrundlag. Enten på grund af tørke eller de store trawleres rovfiskeri der gør det muligt at sælge dåsetun og makrel i tomat i samtlige supermarkeder i hele verden. Omkring 75% af havenes bestand af tun og makrel er allerede ”spist”. Hvor mange dåser er det nu man kan få for en tier i Netto?

Jeg er storforbruger af flyrejser, da jeg rejser op til seks gange om året. Burde jeg så ikke have dårlig samvittighed? Måske. Men jeg kan læse mig til, at vores kødforbrug (apropos McDonald’s) er farligere for klimaet end flyrejser. Og endnu værre står det til med brugen af internettet, hvor en time af min yndlings-serie på Netflix bruger lige så meget energi som hvis jeg koger otte liter vand i en elkedel og dermed udleder cirka 163 gram CO2. Danske forskere har faktisk regnet ud, at hvis man dagligt ser to timers Netflix året rundt, så vil CO2-udslippet svare til at flyve 384 kilometer i en flyvemaskine, spise seks kilo oksekød eller køre lidt under tusind kilometer i en ny bil

Ergo har vores daglige aktivitet på internettet en pris. Den bruger i dag cirka ti procent af hele verdens elforbrug og udleder over to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Dermed udleder internettrafikken lige så meget CO2 som verdens samlede flytrafik og vil formentlig snart overhale den. Mon de såkaldte ”klimakrigere” der peger fingre ad mine flyrejser vil undvære at gå på nettet?

Under alle omstændigheder så er vi den første generation, der har beviser for den skade menneskeheden – klodens vogtere – har gjort og stadigvæk gør på det naturlige økosystem. Vi er sandsynligvis også de sidste, som (måske) kan gøre noget ved det. Gud siger i Koranen: ”Skab ikke fordærv på Jorden, efter at den er blevet sat i orden (sura 7:56)”. Det har vi allerede gjort og det hjælper ikke meget, at vi peger fingre ad ”de andre” mens vi beskylder dem for synden. Vi er alle mennesker på denne jord, og vi lever alle af og på den. Det er vores overforbrug, rovdrift på ressourcerne, industrialiseringen, moderniseringen samt overbefolkningen, der har bragt os dertil, hvor vi er i dag. Derfor bør vi alle på tværs af tro og social status også på en eller anden måde være med til at passe på jorden. Og vores politikere og de største klimasyndere – de store koncerner med alle pengene – burde gå forrest.

Hvad angår islam og muslimers indstilling til klimaforandringerne, så hersker der heller ikke her tvivl om, at mennesket via sit overforbrug, sin egoisme, grådighed og ekstravagance har ødelagt miljøet. Og det på trods af at nøjsomhed samt hensynet til andre mennesker og dyr ifølge Koranen er en dyd. Profeten Muhammed sagde: “Den, der fælder et sidr træ (en slags kristtjørn der vokser i ørkenen) vil Gud sende hovedkulds til Helvede.” Pointen med denne historie er, at når et menneske fælder et sidr træ i ørkenen, så kan rejsende og dyr ikke kan finde skygge, hvilket kan koste dem livet. Man skal således tænke fremadrettet, da ens handlinger rammer andre end en selv, hvilket får mig til at gentage, hvad jeg skrev ovenfor. Individualismen passer dårligt sammen med klimabevidsthed. Her skal vi nemlig samarbejde på tværs af kulturforskelle samt politisk og religiøs overbevisning. For klimaforandringerne rammer os alle, hvad enten vi er jøder, kristne, muslimer eller noget helt andet.

 


Andre artikler

 

<< Tilbage til online magasin