
Fredag d. 6. maj kl.9.30-13.15:
Kom med til interreligiøs trosvandring, hvor vi skal besøge en synagoge, moske, buddhistisk center og Skt. Petri kirke. Vi bliver guidet af: Imam Naveed Baig (Islam), Nonne ani Tenzin (Tibetansk Buddhisme), en repræsentant for jødedommen samt tysk præst Peter Krogull. Biskop over Københavns Stift, folkekirken, Peter Skov-Jakobsen indleder vandringen.
Sted: Trosvandringen starter ved Regnbuepladsen
Fredag d. 6. maj kl.15-17:
IKON inviterer desuden til en vekselvirkning mellem dialog blandt deltagerne og dialog mellem Peter Fischer-Møller, biskop for Roskilde Stift, og Anne Sophie Jørgensen, åndelig leder af Tigerens Rede. Her vil der bl.a. blive stillet skarpt på spørgsmålene ”Hvad kan man finde uden for kirken?” og ”Hvorfor kan kirken ikke selv tilbyde det, mange søger udenfor?”
Sted: Danmissions Cafe Zanzibar på Nytorv
Lørdag d. 7. maj kl.18.00
Hvor er religionsteologien i dag? Himmelske Dage har inviteret fire kristne og muslimske teologer til debat om religionernes syn på hinanden. Religionsteologiens formål er at tænke teologi i mødet med andre religioner. Hvilken rolle spiller sådanne overvejelser i hhv. islam og kristendommen i dag?
Findes der et alternativ til religionernes radikaliserede stemmer?
Medvirkende: Prof. Dr.theol. Peter Lodberg (Århus Universitet, Danmark), Imam Naveed Baig (Imam på Rigshospitalet, Danmark), Prof. Dr. Fadi Daou (Holy Spirit University of Kaslik, Libanon), Prof. Dr. Nayla Tabbara (Saint Joseph’s University, Libanon)
Arrangør: projektgruppen ”Religionsmøde”, Danmission, IKON og Folkekirke & Religionsmøde
Sted: Københavns Universitet, Festsalen, Frue Plads 4, 1168 København K.